Med Den Danske Serie har Den Jyske Opera siden 2019 sat danske komponister på programmet og derigennem undersøgt den danske musikhistories rigdom. Det kulturbærende arbejde indebærer flere glemte danske operaskatte såvel som et nyskrevet værk om et af dansk histories glemte kapitler. Her kan du se hvilke operaer der er en del af Den Danske Serie.
Musik: J.P.E. Hartmann
Premiere: 13. oktober 2023 i Odense Koncerthus
Turné: 13. oktober – 2. december 2023
Orkester: Landsdelsorkestrene
Librettoen til denne eventyrlige opera med bl.a. mystiske havnymfer og et kor af vampyrer er skrevet af selveste H.C. Andersen. Historien vækkes musikalsk til live af komponisten J.P.E. Hartmann, der har skrevet nogle af de mest elskede danske salmer og sange, men hvis værker for mange er glemt. Idet partituret til denne ukendte perle kan prale af noget af den mest fantastiske bel-canto musik, der er skrevet i det nordlige Europa, bliver Ravnen opsat som den sjette opera i Den Danske Serie.
J.P.E. Hartmann (1805-1900)
Johan Peter Emilius Hartmann var en af 1800-tallets helt store danske komponister og musikere. Han var tredje generation i en musiker- og komponistslægt, som kom til Danmark fra Tyskland i 1762. Han fik allerede som 19-årig sit første organistembede og var desuden teori- og klaverlærer ved Giuseppe Siboni Musikkonservatorium (senere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) fra grundlæggelsen i 1827. Dermed var Hartmann med til at uddanne en hel generation af sangere ved Det Kongelige Teater.
J.P.E. Hartmann skrev over 100 kompositioner i mange genrer - men kun tre operaer; Ravnen fra 1832, Korsarerne og derudover en af de største danske succeser i genren gennem tiderne, Liden Kirsten fra 1846. Hartmann arbejdede sammen med sin gode ven H.C. Andersen om både Ravnen og Liden Kirsten.
H.C. Andersen og Ravnen
I maj 1830 sendte H.C. Andersen sin første operalibretto ind til censorkontoret på Det Kongelige Teater – en opera over den italienske forfatter Carlo Gozzis teatereventyr Il corvo med den danske titel Ravnen eller Broderprøven. Ravnen blev spillet første gang 29. oktober 1832, og publikum og presse tog godt imod den nye opera, som gik seks gange for fuldt hus.
I sommeren 1846 begyndte rygterne om en ny version af Ravnen at løbe. Andersen var i udlandet, og det var J.P.E. Hartmanns ven, juristen og amatørmusikeren Ernst Weiss, der havde lavet en plan for, hvordan Ravnen skulle opdateres. Den nye version af Ravnen gik kun fire gange i 1865 og blev en gedigen fiasko hos både publikum og anmeldere.
H.C. Andersen skrev libretto til i alt ni operaer – men kun de seks så dagens lys på scenen. Til gengæld fortsatte Andersen livet igennem med at se så mange operaer som muligt – ikke blot hjemme i København men også på sine mange rejser i hele Europa.
Dobbeltopera med højspændt drama
La Vendetta af Asger Hamerik | I Pagliacci af Ruggiero Leoncavallo
Danmarksturné: 7. oktober – 3. december 2022
Et operakompagni meget lig Den Jyske Opera opfører operaen La Vendetta, alt imens de er i fuld gang med prøverne til deres næste produktion: operaen I Pagliacci. Når den første forestilling er forbi, ”inviteres” publikum om bag scenen. Her udspiller der sig et højspændt drama blandt operaens ansatte med katastrofale følger.
Med La Vendetta / I Pagliacci forener vi et af operarepertoirets mest populære mesterværker, I Pagliacci, med en genfunden dansk perle og den eneste danske opera, der nogensinde er blevet bestilt af det legendariske operahus La Scala i Milano: Asger Hameriks for længst glemte La Vendetta – en nervepirrende thriller, der lige så godt kunne være skrevet som et manuskript til Netflix! La Vendetta er en del af Den Danske Serie.
Asger Hamerik er måske ikke så kendt en komponist i dag, men i sin samtid var han den mest kendte danske komponist i udlandet - lige bortset fra Niels W. Gade. Hamerik studerede bl.a. hos Hector Berlioz i Paris og var i mange år direktør for musikkonservatoriet ved The Peabody Institute Baltimore i USA. Hamerik vendte tilbage til København i 1900, men opnåede aldrig den samme anerkendelse i sit fædreland, som han fik i udlandet.
Hamerik skrev selv teksten til sin første opera, Tovelille, fra 1865. Hverken den eller to af hans øvrige fire operaer er nogensinde blevet opført i fuld længde - men i 1870 var Hamerik i Milano for at studere sangteknik hos den berømte pædagog Francesco Lamperti. Samtidig skrev han en enakts-opera på italiensk; La Vendetta som blev uropført på selveste La Scala i Milano i 1870.
En kongelig skandale om Frederik d. 8.s sidste timer i Hamborg 1912
Musik: Karsten Fundal
Idé og tekst: Philipp Kochheim
Verdenspremiere: 18. august 2021 i Musikhuset Aarhus.
Spilledage: 18., 19., 21. og 22. august 2021
Hamborg den 14. maj 1912. Kong Frederik d. 8. af Danmark forlader sit hotel inkognito og bliver 45 minutter senere fundet livløs på gaden. I mellemtiden sidder kongefamilien på hotellet og er ved at være nervøse, fordi kongen er forsvundet… Der går mange historier om Frederik d. 8.s sidste mystiske timer og i et forsøg på at kombinere teaterets mange genrer – musik, dans, sang, skuespil – opførte Den Jyske Opera et indblik i ét af dansk histories glemte kapitler til verdenspremieren på den anerkendte danske komponist Karsten Fundals nyskrevne opera.
Karsten Fundal (f. 1966)
Karsten Fundals arbejde strækker sig over et bredt spekter af nykomponeret orkestermusik; med alt fra filmmusik over orkesterarrangementer til eksperimenterende koncertsamarbejder. Fundal er født i København og begyndte som 17-årig at studere hos komponisterne Hans Abrahamsen, Ib Nørholm og Per Nørgård.
Karsten Fundal har komponeret musikken til flere filmsuccesser: Kunsten at græde i kor (2008), Flammen og Citronen (2008) og The Act of Killing (2012). Sidstnævnte film af Joshua Oppenheimer var i 2014 nomineret til en Oscar i kategorien Bedste dokumentar. Fundal har komponeret orkesterværker og kammermusikalske værker til symfoniorkestre og ensembler i Danmark, og Fundal har lavet orkesterværker i samarbejde med danske grupper som Efterklang og Den Sorte Skole.
Virkeligheden sniger sig ind i legen i Schierbecks eneste opera
Af Poul Schierbeck
Danmarksturné: 4. februar - 12. marts 2021 (AFLYST pga. corona)
’Fête galante’ betyder kærlighedsfest og var populært hos adelen i begyndelsen af 1700 tallet, især i Frankrig. I Poul Schierbecks Fête galante kommer kærlighedsfesten ud af kontrol, da den unge Grev René fører Suzon bag lyset, og det får store konsekvenser.
Poul Schierbeck (1888-1949)
Poul Schierbeck har skrevet melodierne til nogle af de mest elskede danske sange, bl.a. I Danmark er jeg født og Det er i dag et vejr. Fête galante er dog hans eneste opera.
Han blev født i København i et musikinteresseret akademisk hjem og har under sin uddannelse haft både Carl Nielsen og Thomas Laub som vejledere. I begyndelsen af 1. verdenskrig gjorde han militærtjeneste som løjtnant, men i 1916 fik han ansættelse som organist i Skovshoved Kirke, hvor han virkede til sin død i 1949.
Poul Schierbecks opera Fête galante bygger på et skuespil af Max Lobedanz. I 1923 gik Schierbeck i gang med at komponere, men arbejdet varede til 1927, da der var bud efter Poul Schierbeck fra mange sider. I 1931 blev Fête galante opført på Det Kgl. Teater og genopført i 1961-62.
Revolutionær eller terrorist?
Af Paul August von Klenau
Skandinavienspremiere: 21. august 2019 i Musikhuset Aarhus
Spilledage: 21., 22. og 24. august 2019
I Michael Kohlhaas oplever vi, hvordan en helt almindelig og simpel hestehandler bliver terrorist og hærger en hel landsdel i 1532. Den glemte danske komponist Paul August von Klenau baserer sin medrivende opera-thriller på Heinrich von Kleists udødelige novelle med samme titel og understreger den med et uforglemmeligt, smukt partitur, der kombinerer både et senromantisk, modernistisk og middelalderligt tonesprog, som gjorde denne opera til en stor succes ved premieren i Stuttgart i 1933. Efter 2. verdenskrig er værket ikke blevet opført indtil denne genopførelse i 2019.
Paul August von Klenau (1883-1946)
Paul August von Klenau har komponeret musik indenfor mange genrer og i flere forskellige stilarter – symfonier, orkesterværker, kammermusik, sange og en række operaer, herunder Michael Kohlhaas fra 1933 (revideret i 1934). Klenau blev født i København som søn af en velhavende forretningsmand og hans mor var fjernt beslægtet med den danske komponist A.P. Berggreen. Efter sin studentereksamen studerede Klenau komposition og violin på konservatoriet i København og siden komposition på Hochschule für Musik i Berlin, hvor han havde den anerkendte Max Bruch som lærer.
Klenaus værker har i årtier været glemt eller negligeret - sidstnævnte skyldes, at han under besættelsen under 2. verdenskrig af nogle uretmæssigt blev anset for at være for tyskvenlig. I de seneste årtier er Klenaus musik imidlertid blevet genopdaget, og en del værker er blevet opført og indspillet.
Forræderi, begær, mord i Ennas glemte succes
Af August Enna
Danmarksturné: 1. marts - april 2019
August Ennas opera fra 1894 er baseret på en roman af den britiske forfatter H. Rider Haggard om den berømte egyptiske dronning Kleopatra. Her forsøger den forklædte prins Harmaki at myrde dronning Kleopatra og genvinde magten over Egypten. Så snart Harmaki ser Kleopatra, bliver han dog slået af hendes skønhed og er ude af stand til at fuldføre mordet. Hans sammensvorne, Kleopatras kammerpige Charmion der elsker Harmaki, bliver klar over, at hun er ved at miste ham og afslører planerne for Kleopatra. Harmaki bliver dræbt, de sammensvorne bliver fanget – og Charmion må erkende de frygtelige konsekvenser af sin jalousi...
August Enna (1859-1939)
August Enna var umådeligt populær i sin samtid og hørte til de mest opførte danske komponister – både herhjemme og i udlandet. Enna var født i fattige kår i Nakskov og skulle egentlig have været urtekræmmer eller skomager ligesom sin far. Men i sin læretid i København fik han også musikundervisning og snart tog musikerkarrieren over. Niels W. Gade anbefalede ham til det prestigefyldte Anckerske Legat, hvilket blev et vigtigt skulderklap til den unge musiker. Som komponist fik August Enna sit opsigtsvækkende gennembrud med uropførelsen af operaen Heksen på Det Kongelige Teater i 1892, og selvom han også skrev musik indenfor andre genrer, blev det især hans mange operaer, der skaffede ham berømmelsen. Senere – da senromantisk musik blev et fyord i Danmark – forsvandt han desværre fra spilleplanerne sammen med en lang række andre romantiske, danske komponister.
