Don Juan
Don Juan Don Juan

Turné

25. februar - 10. april 2026

Forførerens sidste fest

”At være tro mod kun én kvinde er det samme som at være utro mod alle de andre!” Sådan synger Don Juan. Det er alt andet lige et udsagn, man kan gumle lidt på, og det har man gjort siden 1787, hvor Mozart og hans librettist Lorenzo da Ponte havde urpremiere på Don Juan. Operaen fortæller myten om én af musik- og litteraturhistoriens mest omdiskuterede mænd; er han den ultimative levemand eller en uddateret charlatan? Er det en lystig komedie, som Mozart selv kaldte den? Eller er den med eftertidens syn på værket blevet en tragedie om menneskeligt forfald, synd og bodsgang?

Ud over operaens fantastiske musik er det et værk, som har grebet hårdt fat om samfundets menneskesyn og vores selvforståelse. Don Juan var en utvetydig succes, da den fik premiere i Prag, og har i næsten 240 år været én af de absolut mest elskede og spillede operaer verden over.

Handling

Vi oplever det sidste døgn i levemanden Don Juans liv. Efter at have forsøgt at forføre eller forgribe sig på Donna Anna dræber Don Juan hendes far, Kommandanten, i en duel. Donna Anna befaler sin forlovede, Don Ottavio, at hævne drabet. På flugten fra Don Ottavio møder Don Juan og hans tjener Leporello en tidligere flamme, Donna Elvira. Hun er kommet til byen for at tvinge ham til at gifte sig med hende. Men da Don Juan nægter, slutter Donna Elvira sig til hans fjender, selvom hun alligevel forsøger at redde hans liv op til flere gange. Midt i denne redelighed forsøger Don Juan at forføre bondepigen Zerlina. Zerlinas forlovede, Masetto, forsøger at indfange Don Juan og prygle ham til uigenkendelighed. Undervejs på deres flugt hører Don Juan og tjeneren Leporello den afdøde Kommandants stemme, der truer Don Juan med straf. Fuld af arrogance inviterer Don Juan Kommandanten til aftensmad. Til Don Juans store overraskelse ankommer Kommandanten samme aften og bekendtgør, at den skruppelløse skørtejægers sidste time er kommet, hvorpå Don Juan opsluges af helvedes flammer.


Se forestillingsteaser

 

Video og lyd: Jacob Nielsen Musik: Teit Kanstrup, Aarhus Symfoniorkester og Nicolaus Esterházy Sinfonia (Naxos).

Læs programmet online

Konstant sidder man og glæder sig til næste linje, for Den Jyske Operas Don Juan er et sjældent eksempel på, at en oversættelse kan være hele billetten værd i sig selv.

- Weekanavisen
Læs anmeldelsen online

Respekt for fornyelser af denne art. Det mærkes også på publikum, at de er med på narrestregerne... I orkestergraven sidder et toptunet Aarhus Symfoniorkester og på podiet norske Cathrine Winnes. De fungerer rigtig godt sammen!

- Kristeligt Dagblad
Læs anmeldelsen online

Den Jyske Operas opsætning af Don Juan er bestemt stadig relevant, underholdende og en solid dramamusisk oplevelse at give sig selv.

- Music Magazine
Læs anmeldelsen online

I orkestergraven sørgede dirigent og orkester for sprudlende og velklingende Mozart i god balance med præstationerne på scenen.

- Operamagasinet Ascolta
Læs anmeldelsen online

Den Jyske Opera skal have ros for at kaste sig ud i at genskrive en klassiker. Det er et fint og underholdende forsøg...

- Jyllands-Posten
Læs anmeldelsen online

...mange morsomme pointer

- Magasinet Klassisk
Læs anmeldelsen online

Se flere forestillingsbilleder her

Holdet bag

Cathrine Winnes

Cathrine Winnes

Dirigent
Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist

Dirigent
Dan Turdén

Dan Turdén

Instruktør
Nina Fransson

Nina Fransson

Scenograf og kostumedesigner
Mathias Lundgren

Mathias Lundgren

Lysdesigner
Simon Duus

Simon Duus

Dansk oversættelse
Cathrine Winnes

Cathrine Winnes

Dirigent
Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist

Dirigent
Dan Turdén

Dan Turdén

Instruktør
Nina Fransson

Nina Fransson

Scenograf og kostumedesigner
Mathias Lundgren

Mathias Lundgren

Lysdesigner
Simon Duus

Simon Duus

Dansk oversættelse
Cathrine Winnes

Cathrine Winnes

Cathrine Winnes er en norsk dirigent uddannet fra Norges Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan. Hun har arbejdet med flere af de største nordiske kompagnier og orkestre, bl.a. Oslo-Filharmonien og Sveriges Radios Symfoniorkester. Hun har uropført flere samtidsværker og er desuden rost for sin modige opførelse af sjældent opført musik.

Don Juan er Cathrine Winnes’ debut på Den Jyske Opera.

Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist er en svensk dirigent, som oprindeligt er uddannet violinist fra Kungliga Musikhögskolan og Conservatoire de Paris. Hun har arbejdet med førende ensembler, herunder Göteborgs Symfoniker og Kungliga Filharmonikerna. Hun er kendt for sit alsidige repertoire og har vundet flere prestigefyldte priser.

Don Juan er Gudrun Dahlkvists debut på Den Jyske Opera.

Dan Turdén

Dan Turdén

Dan Turdén er en svensk skuespiller og operainstruktør uddannet fra hhv. Teaterhögskolan og Operaakademiet i Stockholm. Han har været kunstnerisk leder af operakompagniet Kamraterna i Stockholm fra 2007-2019 og været operachef på Norrlandsoperan i Umeå siden 2021. Han har arbejdet på både Malmö Opera, Kungliga Operan, Wermland Opera og Baltic Sea Festival.

Don Juan er Dan Turdéns debut på Den Jyske Opera.

Nina Fransson

Nina Fransson

Nina Fransson er en svensk scenograf uddannet fra Dramatiska Institutet i Stockholm. Hun har arbejdet som scenograf og kostumedesigner på de fleste store scener for teater og opera i Sverige, herunder Malmø Opera med Tosca og La Traviata, Uppsala Stadsteater, Göteborgs Stadsteater, Dramaten og desuden King’s Head Theatre og East 15 i London.

Don Juan er Nina Franssons debut på Den Jyske Opera.

Mathias Lundgren

Mathias Lundgren

Mathias Lundgren er uddannet iscenesætter og lysdesigner fra Den Danske Scenekunstskole. Han har designet lys til en lang række forestillinger, herunder Idioten på Kilden Teater, Snøfall 2, Rocky Horror Show og Hvem er Ernest på Oslo Nye, Pinocchio ved Det Norske Teatret, En MidtsommernattsdrømKakefabrikken, De må føde oss eller pule oss for å elske oss og Vi er fem ved Nationaltheatret i Oslo.

 

Simon Duus

Simon Duus

Simon Duus er uddannet operasanger på Operaakademiet. Han modtog en Reumert Talentpris i 2012, og er i dag fastansat solist i ensemblet på Operaen i København. Ved siden af sit sangervirke har han engageret sig i at skrive musikdramatik, oversætte og instruere. Det er blevet til bl.a. børneoperaerne Feen i åen (iscenesat af Anne Barslev) og den anmelderroste Papageno & Papagena, begge for KGL+. Han har desuden lavet koncept og instrueret den såkaldte "Showbåd" på Copenhagen Opera Festival tre gange.

Hvem synger hvor og hvornår?

Cathrine Winnes

Cathrine Winnes

Dirigent
Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist

Dirigent
Andreas Landin

Andreas Landin

Don Juan
Teit Kanstrup

Teit Kanstrup

Don Juan
Simon Duus

Simon Duus

Leporello
Signe Sneh Durholm

Signe Sneh Durholm

Donna Anna
Laura Helene Hansen

Laura Helene Hansen

Donna Anna
Gerald Geerink

Gerald Geerink

Don Ottavio
Petter Moen

Petter Moen

Don Ottavio
Sabina Bisholt

Sabina Bisholt

Donna Elvira
Johanne Højlund

Johanne Højlund

Donna Elvira
Tessan-Maria Lehmussaari

Tessan-Maria Lehmussaari

Zerlina
Morten Wang

Morten Wang

Kommandanten
Andreas Winther

Andreas Winther

Masetto
Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Operakor
Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Symfoniorkester
Copenhagen Phil

Copenhagen Phil

Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester

Odense Symfoniorkester

Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Symfoniorkester
Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester

Symfoniorkester
Cathrine Winnes

Cathrine Winnes

Dirigent
Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist

Dirigent
Andreas Landin

Andreas Landin

Don Juan
Teit Kanstrup

Teit Kanstrup

Don Juan
Simon Duus

Simon Duus

Leporello
Signe Sneh Durholm

Signe Sneh Durholm

Donna Anna
Laura Helene Hansen

Laura Helene Hansen

Donna Anna
Gerald Geerink

Gerald Geerink

Don Ottavio
Petter Moen

Petter Moen

Don Ottavio
Sabina Bisholt

Sabina Bisholt

Donna Elvira
Johanne Højlund

Johanne Højlund

Donna Elvira
Tessan-Maria Lehmussaari

Tessan-Maria Lehmussaari

Zerlina
Morten Wang

Morten Wang

Kommandanten
Andreas Winther

Andreas Winther

Masetto
Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Operakor
Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Symfoniorkester
Copenhagen Phil

Copenhagen Phil

Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester

Odense Symfoniorkester

Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Symfoniorkester
Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester

Symfoniorkester
Cathrine Winnes

Cathrine Winnes

Cathrine Winnes er en norsk dirigent uddannet fra Norges Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan. Hun har arbejdet med flere af de største nordiske kompagnier og orkestre, bl.a. Oslo-Filharmonien og Sveriges Radios Symfoniorkester. Hun har uropført flere samtidsværker og er desuden rost for sin modige opførelse af sjældent opført musik.

Don Juan er Cathrine Winnes’ debut på Den Jyske Opera.

Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist

Gudrun Dahlkvist er en svensk dirigent, som oprindeligt er uddannet violinist fra Kungliga Musikhögskolan og Conservatoire de Paris. Hun har arbejdet med førende ensembler, herunder Göteborgs Symfoniker og Kungliga Filharmonikerna. Hun er kendt for sit alsidige repertoire og har vundet flere prestigefyldte priser.

Don Juan er Gudrun Dahlkvists debut på Den Jyske Opera.

Andreas Landin

Andreas Landin

Baryton
Nationalitet: Svensk
Uddannelse: Operaakademiet, København
Udvalg af tidligere roller: Macbeth (Macbeth), Harlekin (Ariadne på Naxos), Papageno (Tryllefløjten), Danilo (Den Glade Enke)

Don Juan er Andreas Landins første engagement på Den Jyske Opera.

Teit Kanstrup

Teit Kanstrup

Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Royal Academy of Music, London
Udvalg af tidligere roller: Don Giovanni (Don Giovanni), Figaro (Figaros bryllup), Marcello (La bohème)

Engagement på Den Jyske Opera: La Vendetta / I Pagliacci (2022), Ravnen (2023), Fête galante (2025)

Simon Duus

Simon Duus

Simon Duus er uddannet operasanger på Operaakademiet. Han modtog en Reumert Talentpris i 2012, og er i dag fastansat solist i ensemblet på Operaen i København. Ved siden af sit sangervirke har han engageret sig i at skrive musikdramatik, oversætte og instruere. Det er blevet til bl.a. børneoperaerne Feen i åen (iscenesat af Anne Barslev) og den anmelderroste Papageno & Papagena, begge for KGL+. Han har desuden lavet koncept og instrueret den såkaldte "Showbåd" på Copenhagen Opera Festival tre gange.

Signe Sneh Durholm

Signe Sneh Durholm

Sopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Operaakademiet, København / Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Nattens Dronning (Tryllefløjten), Mimì (La bohème), Nedda (i Pagliacci), Cunégonde (Candide), Adina (Elskovsdrikken), Konstanze (Bortførelsen fra Seraillet)

Laura Helene Hansen

Laura Helene Hansen

Sopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Operaakademiet, København / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller/partier: Echo (Ariadne auf Naxos), Cio-Cio-San (Madama Butterfly), Donna Elvira (Don Giovanni)

Don Juan er Laura Helene Hansens første engagement på Den Jyske Opera.

Gerald Geerink

Gerald Geerink

Tenor
Nationalitet: Tysk

Uddannelse: Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin / Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København / Operaakademiet i København

Udvalg af tidligere roller: Don Ottavio (Don Juan),  Albert Herring (Albert Herring), Il Contino Belfiore (La Finta Giardiniera), Don Basilio (Figaros Bryllup)

Don Juan er Gerald Geerinks første engagement på Den Jyske Opera.

Petter Moen

Petter Moen

Tenor
Nationalitet: Norsk
Uddannelse: Operaakademiet, København / Kunsthøgskolen i Oslo
Udvalg af tidligere roller: Grev Almavia (Barberen i Sevilla), Jaquino (Fidelio), Augustin Moser (Mestersangerne i Nürnberg), Steuermann (Den flyvende Hollænder), Pluto (Orfeus i Underverdenen

Don Juan er Petter Moens første engagement på Den Jyske Opera.

Sabina Bisholt

Sabina Bisholt

Sopran
Nationalitet: Svensk
Uddannelse: Stockholms konstnärliga högskola
Udvalg af tidligere roller: Mimì (La Bohème), Micaëla (Carmen), Tatiana (Eugen Onegin), Nedda (Pagliacci)

Don Juan er Sabina Bisholts første engagement på Den Jyske Opera.

Johanne Højlund

Johanne Højlund

Mezzosopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Neil Semer Vocal Studio, New York
Udvalg af tidligere roller: Kate Pinkerton (Madama Butterfly), Flora (La Traviata), Maddalena (Rigoletto), Pernille (Maskarade)

Engagement på Den Jyske Opera: Tisbe (Askepot 2016), Ursula (Intet 2017), Carmen (Carmen 2018), Krystina (Passageren 2019)

Tessan-Maria Lehmussaari

Tessan-Maria Lehmussaari

Sopran

Nationalitet: Svensk-finsk

Uddannelse: Opera Studio Härnösand / Operahögskolan i Stockholm

Udvalg af tidligere roller: Elsalill (Herr Arnes Penningar), Despina (Così fan tutte), Miss Jessel (The Turn of the Screw), Adele (Flagermusen), Zerlina (Don Giovanni), Frasquita (Carmen)

Priser: Jenny Lind-stipendiat 2022

Don Juan er Tessan-Marias første engagement på Den Jyske Opera.

Morten Wang

Morten Wang

Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Alcindoro (La bohème), Le Dancaïro (Carmen), Fyrst Basil Basilowitsch (Greven af Luxembourg)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Andreas Winther

Andreas Winther

Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium, Odense
Udvalg af tidligere roller: Kostandis (The Greek Passion), Sakristanen (Tosca), Zaretskij (Eugen Onegin), Le Dancaïro (Carmen)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor består af professionelle sangere, som primært medvirker i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret kan tilmed opleves i sceniske operakoncerter og korkoncerter med klaverakkompagnement.

Koret samarbejder herudover med landets symfoniorkestre, heriblandt landsdelsorkestrene og andre ensembler om filharmoniske koncerter - både alene og sammen med dygtige amatørkor.

Koret har igennem snart to årtier optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere.

Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Parken er blevet en fast del af sommerprogrammet.

Koret optræder også som solister i forestillinger samt i sceniske operakoncerter og koncerter med akkompagnement. Sangerne i koret optræder desuden som solister i andre sammenhænge og som formidlere af opera ved introduktioner før forestillinger og i samarbejdsprojekter.

 

Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på nye store oplevelser – for det klassiske publikum, for familier, for skolebørn eller for filmelskere. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.

Copenhagen Phil

Copenhagen Phil

Copenhagen Phil - hele Sjællands symfoniorkester – er landsdelsorkester for Sjælland, Lolland og Falster. Orkestret formidler den klassiske musik på højeste niveau igennem traditionelle og nye koncertformater målrettet publikum i alle aldre. Målet er at bringe den klassiske musik ud til så mange som muligt. Copenhagen Phil kan derfor opleves i klassiske koncerter, koncerter for og med børn og unge, familiekoncerter, jule- og nytårskoncerter, koncerter i samspil med rytmiske musikere og andre kulturinstitutioner samt formater målrettet erhvervslivet. Og så er Copenhagen Phil at finde i orkestergraven til Den Jyske Operas forestillinger på Fyn og Sjælland.

Odense Symfoniorkester

Odense Symfoniorkester

Glæden ved at spille de sidste 450 års greatest hits live kendetegner orkestrets drivkraft. Hovedparten af de cirka 100 årlige koncerter spilles i Odense Koncerthus og Odeon. Orkestret turnerer også med Den Jyske Opera på Fyn og Sjælland. Orkestret er tilmed kendt for sin hyppige turnévirksomhed både i og uden for Danmark. Odense Symfoniorkester blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til cirka år 1800.

Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Med en hjemmebane dækkende Syd- og Sønderjylland samt Sydslesvig er Sønderjyllands Symfoniorkester Danmarks eneste "grænseoverskridende" landsdelsorkester. Samarbejdsrelationer med både nationale og internationale kunstnere skaber orkesterets musikalske diversitet. Orkestret udgør en kulturel sammenhængskraft i regionen.

Foto: Patricio Soto

Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943. Siden 2014 med base i Musikkens Hus på den pulserende havnefront i Aalborg. Kernen i orkestrets virke er symfonikoncerterne. Dertil kommer kammerkoncerter, koncerter på skoler, koncerter i samarbejde med andre kulturelle institutioner, f.eks. Opera i Rebild samt familiekoncerter. Aalborg Symfoniorkester spiller også til opera og ballet og akkompagnerer Den Jyske Operas forestillinger i Nord- og Midtjylland.

Lyt til podcasten Hammers Komponister som optakt til Don Juan

"Hør elskovens susen, hør fristelsens hvisken, hør forførelsens hvirvel, hør øjeblikkets stilhed – hør, hør, hør Mozarts Don Juan.” Sådan skriver filosoffen Søren Kierkegaard begejstret i et af hans væsentligste værker, Enten-Eller.
P2-værterne, Mathias Hammer og Thorkil Jacobsen, har taget opfordringen til sig, og i programmet "Hammers komponister" dykker de ned i Mozarts berømte opera. Det er både sjovt og lærerigt at tage på musikalsk tidsrejse med de to veloplagte værter. Vi kommer tæt på musikken, Don Juan-figurens historie og "det umiddelbart erotiske", som begejstrer Kierkegaard.  

Lyt til udsendelsen her

Kom i godt selskab med dirigent Cathrine Winnes, når hun tager os med på jagt efter de mange symboler, som Mozart har tilført musikken i Don Juan.

Læs artiklen "Don Juan og kunsten at lade sig forføre"

Af Anna Cornelia Ploug. ph.d. i filosofi og postdoc ved Københavns Universitet. 

Hvad er det, der gør Don Juan så nederdrægtig som mand og så uimodståelig som opera? Hvad kan Mozarts to-akters musikdrama fra 1787 fortælle os om forførelsens kunst? Ifølge filosoffen Søren Kierkegaard, der selv var selverklæret fan af Mozart, er Don Juan indbegrebet af det sanselige liv. Han er ikke en person så meget som en idé, og en idé, der kun kan udtrykkes ved musikken – den ypperste forførelse af dem alle!

En standardudlægning af den gamle historie om skørtejægeren Don Juan ville lyde, at han er en fandens karl, som vi både beundrer og frygter, og som i sin ustoppelige erobring af kvinder i bund og grund er udtryk for et forbrugerisk menneskesyn og en fattig moral. Et dumt svin af en mand, kort sagt, en forbandet fuckboi, der også nok skal få sin straf. Men er der andet og mere at hente i Mozarts fortolkning af denne lumske hr. Giovanni? Hvad er det, der får damerne til at dåne på stribe – ikke bare de tusinder af kvindfolk, Don Juan har forført i Italien, Tyrkiet, Tyskland og Frankrig, men alle os, der sukker efter kontrabassernes dybe favntag, og ikke kan stå imod cembaloets taktfulde tilnærmelser, kurtiserende klarinetkoreografier og oboer, der gør trutmund?

I sit berømte værk Enten/Eller fra 1843 skriver Kierkegaard, under dække af et af sine pseudonymer, en hel lille afhandling om “det musikalsk-erotiske” ud fra Mozarts operaer. Godt nok er alle klassiske værker udødelige, skriver han, men Don Juan er lige én tak mere udødelig end de andre – det er dét værk, der sikrer Mozart sin plads i kunstens skønne himmel og bekræfter hans uovertrufne genialitet.

Nu kan man jo godt gå helt bogstaveligt til værks og forestille sig Don Juan som en rigtig mand. Så bliver det bare hurtigt komisk (hvad der vel sådan set også er meningen): Se ham springe som en skægget svindlerloppe fra det ene bedrageri til det andet. Hvad er det egentlig taget for et skvat af en mandsperson? Hvorfor er det lige præcis 1003 kvinder i Spanien? Der er noget latterligt over de tilfældige og meget store tal, der må have krævet et møjsommeligt bogholderi.

Man kan også – og med rette – læse historien om Don Juan, Den Store Befamler, som et portræt af en traditionstung maskulin kultur, som giver mænd carte blanche til at gøre med kvinder som de vil, som om, deres kroppe var mandens retmæssige råderum; da vil man ikke grine, men væmmes.

Kierkegaard foreslår os dog at forstå ‘Don Juan’ som idé snarere end som et konkret individ. Hvilken idé er Don Juan da navnet på? Selveste kødets og vellystens idé: Don Juan er sanselig attrå, den kristne åndeligheds modstykke, en attrå, der er “absolut sund, sejrrig, triumferende, uimodståelig og dæmonisk”, som Kierkegaard skriver. Han er med andre ord ikke nogen person, denne vores allesammens Don, han er ren drift, “kødets inkarnation”. Og det er netop denne ublu og ufortyndede lyst til livet, der drager os.

Det, som vi betages af, i Don Juan, er ikke ham som person (hvem han end er), men det begær, han besidder; hans indifferente, umættelige libido. Seksuelt, ja, men langt mere end det, selve trangen til livet og den udadvendte kraft, der følger med. Kierkegaard bekender bedåret: “jeg er som en ung pige forelsket i Mozart”. En måde at sige det på er, at Don Juan gør godtfolk til kvinder. Vi bliver kvinder af at blive forført, og “kvinde” forstået som den, der formår at nyde, der kan lade sig fængsle, forføre, nedlægge – af musikken.

Hvem falder for disse tricks? Kierkegaard gør, i al fald. Han skriver: “og skønt jeg ellers takker guderne for, at jeg er bleven en mand og ikke en kvinde, så har Mozarts musik lært mig, at det er skønt og vederkvægende og rigt at elske som en kvinde.”

I modsætning til grækernes Herkules eller Middelalderens riddere, der også er store forførelsesfigurer, fremhæver Kierkegaard, at Don Juan er “absolut troløs” og ligeglad med hvem han involverer sig med, han “elsker ikke én, men alle”.

Don Juan har ingen selvrefleksion, og derfor har han ingen samvittighed. Den ene kvinde kan være lige så god som den næste, han husker ikke deres navne; det gør alligevel ingen forskel, det handler slet ikke om dem. Det er tværtimod Don Juan, der er vores seksuelle objekt, som lysten overhovedet, viljen til livet.

Den tid, Don Juan lever i, er en ensformig serie af uforbundne nu’er, den æstetiske eksistens’ livsførelse buldrer fra det ene til det andet, frem og frem og atter videre uden nogen samling eller helhed. Det er derfor også præcist, når Kierkegaard beder os lægge mærke til, at det eneste, der kan overmande denne virile fremadskriden, er genfærd, en gentagelsens gestus, en fortid der spøger, og som kræver svar.

Don Juan forfører ikke med snilde eller flotte ord, men med selve sit begær. Åh, hvilken libido! skriger vi og river os i håret af længsel. Don Juan er den rene lidenskab, lidenskabelighed som sådan. Findes noget af dette i os alle, en ubestemt lyst til livet, til nydelse, til sanselighed? Det er måske det, der skræmmer os, mere end det er Don Juans troløshed, der om ikke andet er lige så søvndyssende trofast som amen i kirken.

Ifølge Kierkegaard er passionen forbundet til en substantiel angst: “Der er en angst i ham, men denne angst er hans energi.” Nogle gange viser det sig, at det, der gør os angste, ikke så meget er udefrakommende farer, som det er vores egne intime ønsker, vores begærs ængstelige banken i brystet. “Don Juan selv er denne angst, men denne angst er netop den dæmoniske livslyst.”

Det betyder underligt nok også, at Don Juan i en vis forstand faktisk ikke kan siges at være en rigtig forfører. En forfører udser sig sit bytte, lægger en plan, manipulerer og interesserer. Kierkegaard skriver: “En forfører bør derfor være i besiddelse af en magt, som Don Juan ikke har, hvor veludrustet han for øvrigt er – ordets magt.” Don Juan kender slet ikke dette refleksive lag – ligesom han ikke får nogen arie, hvor han kan gøre tanker og synge om sig selv i Mozarts opera. “Don Juans væsen er musik”, han er ren, ureflekteret sanselighed.

Denne idé om “den sanselige genialitet” kan netop kun formidles gennem musikken, som Kierkegaard skriver, for musikken er den mest abstrakte kunstform af dem alle. Og med Don Juan er musikken altså gjort til menneske. Når filosoffen Kierkegaard selv går i teatret, sidder han af samme grund helst bagerst i salen, hvor udsynet er begrænset, men lyden er god, eller han sparer helt pengene på billetten og stiller sig uden for med øret klinet op af døren til øverste balkon, når de spiller Don Juan: “thi han skal ikke ses, men høres”, som han skriver.

Og musikken er alt nok til at falde for Don Juan.

At forføre (seducere) vil sige at lede et andet sted hen; en vellykket forførelse er samtidig en bortførelse af verden, som man kender den, et på én gang besnærende og hovedløst afkald på kontrol.

Hvad Don Juan i virkeligheden lærer os, er måske ikke bare at mænds opfattede ret til kvinders kroppe ingenlunde er en ny ting, eller at dumme svin nok skal komme ned med nakken til sidst, men at forførelsens sande kunst er kunsten at lade sig forføre – af musikken og af livet!

 

Spilleperiode

Premiere 25. februar 2026 i Musikhuset Aarhus

Musikhuset Aarhus 25. – 28. februar 2026

Turné 4. marts – 10. april 2026

Fakta

Opera i to akter

Varighed Ca. 2 timer og 20 min. inkl. pause

Sprog Synges i en ny dansk oversættelse med
danske overtekster

Komponist Wolfgang Amadeus Mozart
Librettist Lorenzo da Ponte
Førsteopførelse 29. oktober 1787 Stænderteatret (tidligere Nationalteatret) i Prag

Ekstra materiale

På DR TV kan du blive klogere på geniet Mozart i den britiske dokumentarserie fra 2024 (Mozart: Rise of a Genius). Her fortælles der i afsnit 3 om, hvordan Mozarts Don Giovanni eller Don Juan blev skrevet i tiden efter Mozarts fars død og vidner om en ny tid i Mozarts liv og kunstneriske virke. 

Se BBC serien Mozart: Rise of a Genius

P0jqwqlt

Tak til

Andre store oplevelser

SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO   SE VIDEO
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·