Spilledage: AFLYST: 20. juni 2020
Spillested: Skanseparken, Aarhus

OPERA I PARKEN AFLYSES

Som konsekvens af nedlukningen i forbindelse med coronavirus må vi desværre se os nødsaget til at aflyse Opera i Parken. Vi håber, at vi ses i sommeren 2021. 

GRATIS SOMMERKONCERT i SKANSEPARKEN, AARHUS LØRDAG 20. JUNI 2020 Kl. 15-17

Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester præsenterer Opera i parken, en festlig, udendørs operakoncert med kendte klassikere og mesterværker fra den kommende operasæson. Solister fra Den Jyske Opera vil sammen med Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Operas Kor opføre nogle af verdens mest elskede operamelodier af Beethoven, Schierbeck, Verdi, Lloyd Webber, Mozart og mange mange flere...

Herudover kan du høre værker fra Den Danske Serie, hvor Den Jyske Opera udforsker glemte mesterværker fra den danske kulturarv.
Opera i Parken er gratis og en invitation til alle byens borgere til en dejlig dag i selskab med stor musik i hjertet af Aarhus med smagsprøver på de værker, som Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester sammen opfører i sæson 2020/21.

 

Billedgalleri

Se hele billedgalleriet fra Opera i parken 2019

Holdet bag
Billede af Anna Skryleva
Anna Skryleva Dirigent
Billede af Anna Skryleva Anna Skryleva

Titel
Dirigent
Engagement på Den Jyske Opera
Dirigent Opera i Parken ('20)
Medvirkende
Billede af Anna Skryleva
Anna Skryleva Dirigent
Billede af Anna Skryleva Anna Skryleva

Titel
Dirigent
Engagement på Den Jyske Opera
Dirigent Opera i Parken ('20)
Billede af Randy Diamond
Randy Diamond Joe Gillis i Sunset Boulevard
Billede af Randy Diamond Randy Diamond

Titel
Joe Gillis i Sunset Boulevard
Engagement på Den Jyske Opera
Konferencier Inkognito Royal ('21) Joe Gillis Sunset Boulevard ('20) Performer Opera After Work ('19)

Amerikanske Randy Diamond er musicalsanger, danser og koreograf. Han dansede i mange år som førstesolist med Stuttgart Ballet, før han trådte ind på musicalscenen med store roller i produktioner som bl.a. Sweeney Todd, Jesus Christ Superstar, Chess, Ragtime, Cabaret og La Cage aux Folles. Han laver jævnligt koreografi til musicals, operetter og operaer. Sunset Boulevard er Randy Diamonds første engagement på Den Jyske Opera. I august 2021 medvirker han på Den Jyske Opera i Inkognito Royal - ny dansk operette af Karsten Fundal med libretto og iscenesættelse af Philipp Kochheim.

 

Billede af Tammi Øst
Tammi Øst Norma Desmond i Sunset Boulevard
Billede af Tammi Øst Tammi Øst

Titel
Norma Desmond i Sunset Boulevard
Engagement på Den Jyske Opera
Norma Desmond Sunset Boulevard ('20)

Tammi Øst er én af Danmarks mest anerkendte skuespillere og et kendt ansigt med en lang række roller på sit cv fra teater, revy, film, musical og tv. På scenen har hun været en bærende kraft og vist sit talent i meget væsensforskellige forestillinger og på teatre i hele landet. Hun har modtaget tre Reumertpriser for bedste kvindelige hovedrolle: I 1999 for Aske til aske på Husets Teater, i 2009 for Stuk på Det Kongelige Teater og i 2013 for Kirsebærhaven på Aalborg Teater, desuden i 2011 for bedste kvindelige birolle i Misantropen på Det Kongelige Teater. Derudover har hun modtaget Henkelprisen, Olaf Poulsens legat og har som den eneste modtaget Teaterpokalen 2 gange, den ene gang for titelrollen i Richard III på Husets Teater (2018). Hun er desuden kendt fra storfilm som Lea Salomon i Lykke-Per (2018), Ved Vejen (1988) og tv-serier som Anna Pihl og Forbrydelsen.

Billede af Guibee Yang
Guibee Yang Sopran
Billede af Guibee Yang Guibee Yang

Titel
Sopran
Engagement på Den Jyske Opera
Blonde Bortførelsen fra seraillet ('20)

Sopran

Nationalitet: Sydkoreansk

Uddannelse: Hochschule für Musik und Theater, München

Udvalg af tidligere roller: Gilda Rigoletto, Sophie Rosenkavaleren, Olympia Hoffmanns eventyr

Billede af Stefania Dovhan
Stefania Dovhan Sopran
Billede af Stefania Dovhan Stefania Dovhan

Titel
Sopran
Engagement på Den Jyske Opera
Marta Passageren ('18) Kleopatra Kleopatra ('19)

Sopran

Nationalitet: Ukranisk-amerikansk

Uddannelse: Augsburg Academy of Music, Augsburg/Tyskland

Udvalg af tidligere roller: 
Mimi La Bohème
Fiordiligi Così fan tutte
Violetta La Traviata

Silhouette billede
Sidsel Aja Eriksen Mezzosopran
Silhouette billede Sidsel Aja Eriksen

Titel
Mezzosopran
Engagement på Den Jyske Opera
('01)
Billede af Michael Ha
Michael Ha Tenor
Billede af Michael Ha Michael Ha

Titel
Tenor
Engagement på Den Jyske Opera
Solist Opera i parken ('19) Junker von Tronka/Walther von der Vogelweide Michael Kohlhaas ('19) Nemorino Elskovsdrikken ('17)

Den sydkoreanske tenor Michael Ha er uddannet på Hanyang Universitet i Seoul, Universität Mozarteum Salzburg og musikuniversitet i Freiburg, hvor han skiftede stemmetype fra baryton til tenor. Han har været en fast del af ensemblet på Staatstheater Braunschweig i Tyskland, hvor han blandt andet har sunget roller som Nemorino i Elskovsdrikken, Tamino i Tryllefløten og Hertugen af Mantova i Rigoletto.

Billede af Gert Henning-Jensen
Gert Henning-Jensen Tenor
Billede af Gert Henning-Jensen Gert Henning-Jensen

Titel
Tenor

Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Operaakademiet, København / Mozarteum, Salzburg
Udvalg af tidligere roller: David Mestersangerne (Metropolitan Opera/ Covent Garden), Hertugen af Mantova Rigoletto, Rudolfo La Bohème

Billede af Den Jyske Operas Kor
Den Jyske Operas Kor Kor
Billede af Den Jyske Operas Kor Den Jyske Operas Kor

Titel
Kor
Engagement på Den Jyske Opera
Kor Opera i parken ('19) Kor Michael Kohlhaas ('19) Kor Eugen Onegin ('19) Kor Bortførelsen fra seraillet ('19) Kor Dracula ('20) Kor Puritani ('16) Kor Askepot ('16) Kor 70 år opera ('17) Kor Brødre ('17) Kor Elskovsdrikken ('17) Kor Opera i parken ('18) Kor Brus og bobler ('18) Kor Passageren ('18)

Den Jyske Operas Kor består af 24 sangere. Korets primære opgave er at medvirke i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret kan også opleves i sceniske operakoncerter og koncerter med klaver. Koret samarbejder herudover bl.a. med landets symfoniorkestre - heriblandt landsdelsorkestrene - og andre ensembler om filharmoniske koncerter, både alene og sammen med dygtige amatørkor.

Koret har igennem mere end et årti optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere. Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Rebild er blevet en fast del af sommerprogrammet.

Sangerne i koret optræder desuden som solister i mange sammenhænge, bl.a. i Den Jyske Operas børne- og ungdomsforestillinger og som formidlere af opera for både voksne og børn ved introduktioner før forestillinger, i workshops på skoler, ved sangcaféer på plejehjem og i samarbejdsprojekter med andre kulturelle aktører.

Billede af Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester Orkester
Billede af Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester

Titel
Orkester
Engagement på Den Jyske Opera
Orkester Opera i parken ('19) Orkester Michael Kohlhaas ('19) Orkester Eugen Onegin ('19) Orkester Bortførelsen fra seraillet ('20) Orkester Kleopatra ('19) Orkester Carmen ('18) Orkester Passageren ('18) Orkester Opera i parken ('18)

Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på store symfonikoncerter, familiekoncerter i weekenden og gratis skolekoncerter. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.

SKANSEPARKEN I AARHUS

Den Jyske Opera genindviede med Opera i parken i 2018 en glemt event-plads, nemlig Skanseparken i Aarhus, hvor der for år tilbage blev afholdt store udendørs koncerter og arrangementer. Skanseparken kan rumme ca. 4.000 mennesker. 

Skanseparken er en centralt beliggende bypark mellem Strandvejen og Marselisborg Allé på Frederiksbjerg i hjertet af Aarhus. Skanseparken har fået navn efter Wallensteins Skanse, der blev opført under svenskekrigene 1627-29. Frem til starten af 1960erne dannede parken ramme om de såkaldte ”parkunderholdninger” for byens borgere og gæster, bl.a. med en operetteaften "Fra Offenbach til Oklahoma". 

Vi glæder os til igen at fylde parken med opera i 2020.


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Opera i parken. Fri adgang.
Tid: 
Lørdag den 20. juni 2020 kl. 15-17
Adresse: Skanseparken, 8000 Aarhus

Skanseparken vil være åben for offentligheden under hele arrangementet. Også under opbygning og nedtagning af scenen samt lydprøve. Se kort over Skanseparken her

Transport: Skanseparken ligger tæt på gode offentlige transportmuligheder. Opera i parken er en bynær begivenhed og Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester opfordrer til, at man lader bilen står derhjemme!

Bus nr. 13, 16, 17, 18 og 100 stopper i Bruunsgade. Se i øvrigt: https://www.midttrafik.dk/koreplaner/bybusser/aarhus/

Parkering: Der er ingen mulighed for parkering i umiddelbar nærhed af Skanseparken, og vi opfordrer til, at man lader bilen stå derhjemme. Ellers henvises til byens større parkeringsanlæg.

Cykel: Cykel kan medbringes og parkeres i umiddelbar nærhed af parken.

Mad og Drikke: Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke, og der er mange muligheder for at købe mad og drikke i de mange butikker og restauranter i Bruunsgade, Bruuns Galleri og Jægergårdsgade.

Stole: Det er tilladt at medbringe en stol at sidde på, men vi opfordrer til kun at bruge tæpper. De forreste pladser vil være reserveret til folk, der sidder direkte på græsset eller på tæpper.

Borde, engangsgriller, pavilloner, telte og paraplyer er ikke tilladt.

Handicap: Der er mulighed for at blive sat af på hjørnet af Svendborgvej/Strandparken i parkens sydlige del.

Toiletter: Der vil være toiletter i parken.

Naboer: Vi beklager naturligvis, hvis naboer føler sig generet af Opera i parken. Der vil blive uddelt informationsmateriale til de ejendomme der støder direkte op til parken, og vi håber selvfølgelig på, at alle naboer vil være med til festen, enten i parken eller fra vinduer og altaner.

Førstehjælp: Der vil være et veluddannet førstehjælpskorps tilstede i parken under hele arrangementet.

Mere info: Den Jyske Operas hjemmeside vil løbende blive opdateret. www.jyske-opera.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrev og få opdateringer om koncerten direkte i din indbakke.

Fakta

AFLYST

GRATIS SOMMERKONCERT

Tidspunkt:
Lørdag den 20. juni 2020 kl. 15.00 - ca. 17.00

Sted:
Skanseparken, Aarhus. 

Pris:
Gratis

BILLETINFO

Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester byder på gratis sommerkoncert.

Tilmeld dig Den Jyske Opera nyhedsbrev og få nyt om Opera i parken direkte i din indbakke.