La Traviata
La Traviata La Traviata

Turné

19. august - 29. november 2025

Frihed eller kærlighed?

Verdi skrev i 1853 operaen La Traviata baseret på Alexandre Dumas’ roman Kameliadamen om kurtisanen Marie Duplessis. Romanen såvel som Verdis opera har siden ligget til grund for mange fortolkninger såsom filmene Pretty Woman og Moulin Rouge samt en lang række balletter, romaner og teaterstykker. Kvindens forfald og hendes tilsyneladende manglende moralske kompas har altid fascineret.

Verdi levede i 15 år med sopranen Giuseppina Strepponi, inden de blev gift i 1859. Hun havde allerede to børn uden for ægteskab med to forskellige mænd. Ligesom Violetta og Alfredo oplevede de også samfundets dom. Det gik endda så vidt, at Verdi brød forbindelsen til sine forældre for at kunne leve med den kvinde, han elskede.

Så måske er La Traviata i virkeligheden Verdis hyldest til den kvinde, der tør leve livet uden for normerne og tør finde sin egen vej?

Handling

Violetta er en berømt kurtisane og bevæger sig ubesværet i overklassen. Hun elsker sit liv, er sin egen kvinde, ubekymret og ikke knyttet til nogen. Men Violetta er også alvorligt syg.

På sin vej møder hun digteren Alfredo, der viser Violetta ægte, ubetinget kærlighed for første gang. Hun falder for ham, og da hun opgiver sin karriere, flygter de til et landsted for at leve uden for samfundets normer og i fred og ro. De lever sammen, lige indtil Alfredos far opsøger Violetta. Han fortæller, hvordan hans søns forhold til en ’falden kvinde’ skader familiens omdømme, og han overtaler Violetta til at afslutte forholdet med Alfredo via et brev og vende tilbage til byen.

Hun lader sig overtale og forlader Alfredo og deres fælles hjem. Alfredo bliver dybt ulykkelig, og efter nogen tid bliver Alfredos far angerfuld og afslører til sidst for sin søn, hvorfor Violetta forlod ham. Alfredo opsøger hende, for at de kan være sammen igen, men Violettas sygdom er nu meget værre… Er det for sent?

 

 

Kom først i billetkøen

Har du styr på julegaverne endnu? 
Ellers kan du som modtager af Den Jyske Operas nyhedsbrev få en helt særlig mulighed for at komme forrest i billetkøen til Verdis verdensberømte La Traviata, når operaen opføres i Musikhuset Aarhus d. 19., 21. og 23. august og 26.-29. november.
Forspringet begynder mandag d. 9. december, hvor du i 48 timer har adgang til de bedste pladser, inden det normale billetsalg åbner d. 11. december.
Hvordan skriver jeg mig op til nyhedsbrevet?
Du kan skrive dig op via formularen, som ligger nederst på siden. 
Vi har lige haft fornøjelsen af at opføre Madama Butterfly for fulde sale, og med Verdis mesterværk, der er endnu højere på listen over de mest populære operaer, kan du godt forvente, at der bliver kamp om de gode pladser. 

Spilleperiode

Premiere 19. august 2025 i Musikhuset Aarhus

Musikhuset Aarhus 19., 21., 23. august og 26. - 29. november 2025

Efterårsturné 10. oktober – 29. november 2025

Fakta

Opera i tre akter

Varighed Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause
Sprog Synges på dansk med danske overtekster

Komponist Giuseppe Verdi
Librettist Francesco Maria Piave
Førsteopførelse 6. marts 1853 på Teatro la Fenice i Venedig

 

Holdet bag

Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Dirigent (Aarhus Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Aalborg Symfoniorkester)
James Sherlock

James Sherlock

Dirigent (Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester)
Eva-Maria Melbye

Eva-Maria Melbye

Instruktør
Marcus Olson

Marcus Olson

Scenograf og kostumedesigner
Anders Poll

Anders Poll

Lysdesigner
Jacob Beck

Jacob Beck

Dansk oversættelse
Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Dirigent (Aarhus Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Aalborg Symfoniorkester)
James Sherlock

James Sherlock

Dirigent (Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester)
Eva-Maria Melbye

Eva-Maria Melbye

Instruktør
Marcus Olson

Marcus Olson

Scenograf og kostumedesigner
Anders Poll

Anders Poll

Lysdesigner
Jacob Beck

Jacob Beck

Dansk oversættelse
Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein er født i Bayern og har studeret direktion på Hochschule für Musik Würzburg. Han er bosat i Aarhus, hvor han er chefdirigent på Den Jyske Opera og derudover fra september 2025 chefdirigent på Theater Osnabrück.

Christopher Lichtenstein begyndte sin karriere som repetitør på Staatstheater Braunschweig, hvor han hurtigt steg til rang af 1. kapelmester. I Braunschweig dirigerede han en stor del af operarepertoiret, herunder Aida, Tosca, La bohème. Han blev tildelt en pris til unge kunstnere på Staatstheater Braunschweig i 2013 og modtog Bayreuth-legatet samme år.

Christopher Lichtenstein har været fast gæstedirigent på Staatstheater Kassel, Theater Wolfsburg og Philharmonisches Orchester Regensburg og desuden arbejdet på Palacio de Bellas Artes i Mexico City.

På Den Jyske Opera har han bl.a. dirigeret Passageren (2018), Rigoletto (2020), Inkognito Royal (2021), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Tryllefløjten (2023), Ravnen (2023), Werther (2024) og Madama Butterfly (2024).

 

James Sherlock

James Sherlock

James Sherlock er en irsk-britisk dirigent, som hurtigt har etableret sig på podiet foran bl.a. Det Kongelige Kapel, på Finlands Nationalopera og Savonlinna Opera Festival. Han har arbejdet i operahuse i hele Europa og akkompagneret solister verden over i bl.a. Wigmore Hall i London og Carnegie Hall i New York.

La Traviata er James Scherlocks debut på Den Jyske Opera.

Eva-Maria Melbye

Eva-Maria Melbye

Eva-Maria Melbye er en dansk operainstruktør uddannet fra Operaakademiet i Stockholm og siden 2023 kunstnerisk leder på Den Fynske Opera. Hendes iscenesættelser har været nomineret til Reumert-prisen, Österreichischer Musiktheaterpreis og hende selv som ”Young Director” ved International Opera Awards. Hun har bl.a. instrueret Faust på Norrlandsoperan, La Finta Giardiniera på Kammeroper Wien og La Traviata på Staatstheater Augsburg.

På Den Jyske Opera har Eva-Maria Melbye tidligere været instruktør på Helte og skurke (2015) og 70 års opera (2017).

Marcus Olson

Marcus Olson

Marcus Olson er en svensk scenograf og kostumedesigner uddannet fra Dramatiska Institutet i Stockholm. Han har arbejdet med spillefilm, tv-serier og scenekunst i hele Norden, herunder på Det Kongelige Teater, Dramaten, Stockholms Stadsteater, Malmö Opera og Norrlandsoperan. Flere af produktionerne er blevet nomineret til Reumert-prisen og Österreichischer Musiktheaterpreis.

På Den Jyske Opera har Marcus Olson tidligere været scenograf på 70 års opera (2017).

Anders Poll

Anders Poll

Anders Poll har været teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017, hvor han har designet lys til L’Amico Fritz (2015), Kleopatra (2019), Michael Kohlhaas (2019), I går og i morgen (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Ravnen (2023), The Greek Passion (2024) og Madama Butterfly (2024).

Anders Poll har designet lys til flere balletter og operaer, herunder Lulu på Det Kgl. Teater, Siciliansk vesper på Royal Opera House i London og komedien Tartuffe på Theater Lüneberg.

Jacob Beck

Jacob Beck

Jacob Beck er født på Fyn og uddannet pianist med solistdebut fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Jacob Beck arbejder som musiker, teaterinstruktør, tekstforfatter, oversætter, skuespiller og foredragsholder, og har i disse egenskaber arbejdet for stort set alle operateatre og -festivaler i landet.

I 2017 modtog Jacob Beck hæderslegatet fra Vibedehusfonden for sin indsats for operette i dansk teaterliv og i 2022 Dansk Solistforbunds hæderspris for sit alsidige virke.

På Den Jyske Opera har Jacob Beck tidligere været oversætter på Greven af Luxembourg (2022).

Medvirkende

Violetta Valéry: Frederikke Kampmann / Sofie Lund
Alfredo Germont: Thorbjørn Gulbrandsøy / Anders Kampmann
Giorgio Germont: Hrólfur Sæmundsson / Teit Kanstrup
Flora Bervoix: Clara Gunge
Annina: Matilde Wallevik
Gastone: Joan Ribalta
Baron Douphol: Andreas Winther
Marquis d’Obigny: Morten Wang
Doktor Grenvil: Seán Purtell
Giuseppe: Jens Jagd
Floras tjener: Lars Fentz Krogh
Et bud: Jani Kyllönen

Den Jyske Operas Kor

Aarhus Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester
Copenhagen Phil
Aalborg Symfoniorkester

Tak til

Andre store oplevelser

SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO   SE VIDEO
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·