Spilledage: Marts 2021 - Dato følger
Spillested: Musikhuset Aarhus

Ud af det rene ingenting vokser et helt hus fuldt af lyd, musik og magi

Efter succesen med babyoperaen HjerteLyd bygges i denne sæson en opera til de lidt større operagæster fra 3-6 år. Børnesangen ”Her bygger jeg et hus” er udgangspunkt for musikken, som blander elektronisk lyd med levende toner, og indeholder både kendte børnesange og nykomponeret musik. Med legen som omdrejningspunkt vokser barnets fantasihus frem og tager konkret form, og til slut inviteres alle børn blandt publikum på besøg i det fine nye hus.

Spilledage og tilknyttede events

Handling

For et barn er huset det sikre sted og synonym med begrebet ’hjem’. Et lille barn begynder ganske tidligt at bygge huler, stable klodser, bygge huse i lego eller hytter i haven. Historien om, hvordan huset bliver bygget og hvem der skal bo i det, fortælles af to sangere og en musiker. Først er der ingenting, så er der lyd, så musik og ud af det opstår det hele: En opera – et hus – et hjem befolket og besjælet af musik, mennesker og magi.


Programbog

Den Jyske Operas programbog er et trykt program om alle forestillingerne i sæson 2020-21. Programbogen fungerer som forestillingsprogram og er gratis.
Du kan hente bogen på landets spillesteder i forbindelse med Den Jyske Operas turnéer og i Musikhuset Aarhus.
Programbogen indeholder bl.a. længere artikler om forestillingerne, som ikke findes her på hjemmesiden. Læs programbogen online

Holdet bag
Billede af Birthe Bonde Niilonen
Birthe Bonde Niilonen Instruktør
Billede af Birthe Bonde Niilonen Birthe Bonde Niilonen

Titel
Instruktør
Engagement på Den Jyske Opera
Instruktør og medforfatter Hug en hæl og klip en tå ('16) Instruktør og medforfatter Noas Ark ('10) Instruktør Farmor, fortæl! ('05) Instruktør Orfeus elsker Eurydike ('05) Instruktør Noas Ark ('01) Instruktør Det Forjættede land ('01)

Birthe Bonde Niilonen arbejder både som instruktør, skuespiller, dramaturg og foredragsholder. 
Hun har instrueret en lang række forestillinger herunder Studenterrevyen i Århus i 1987, sommerspillene Snedronningen og Nattergalen med Sønderjysk Forsøgsscene på Brunlund Slot i Åbenrå i 2002, Profeten Allan på Teater Katapult i 2004, Den lille prik på Randers Egnsteater i 2005, Reading på Teater Katapult i 2008, sommermusicalen Klokkeren fra Notre Dame på Bryrup Friluftsscene og senest Globen Aps på Teater Katapult i januar 2010.
I perioden 1989-96 var hun ansat som skuespiller og forfatter på Kaskadeteateret, hvor hun blandt andet medvirkede i Fuglenes sprogHeksejagtenTo på SpilHotel Danmark, Vores GadeAmmenog Lakajen og Hybenkrigen. I 1997 var hun ansat som skuespiller ved Det lille Teater i København, hvorefter hun frem til 2007 var freelance. Hun har senest medvirket i Teater Katapults AudioMove Produktion i 2009.

Birthe Bonde Niilonen har lavet underholdning og events herunder udformning af synopsis og ansættelser af skuespillere til Middelalderfestivalen i Horsens Kommune. Derudover har hun skabt performances for Vejen Museum og Vejen Kommune samt gadeunderholdning for Kulturhus Århus og Horsens Handelsstandsforening. I perioden 1995-96 var hun kunstnerisk leder af Kaskadeteateret og etablerede i 1997 Pileteatret, hvor hun også fungerede som leder.
Hun har afholdt en lang række kurser i skuespilteknik, fysisk teater og improvisation på Færøerne og har desuden afholdt kurser omkring selvstændig virksomhed, bevidsthedstræning, personlig udvikling og meditation. Som foredragsholder har hun blandt andet lavet oplæg i Kulturministeriet omkring kunstproduktion med titlen Om at lave kunst, Proces eller produkt og oplæg i Nordisk Ministerråd omkring nordisk identitet og kultur.

Billede af Branko Djordjevic
Branko Djordjevic Komponist
Billede af Branko Djordjevic Branko Djordjevic

Titel
Komponist
Engagement på Den Jyske Opera
Arrangør og akkordeonist Hug en hæl og klip en tå ('16) Arrangør og akkordeonist Halmhatten og Filttøflen ('12)

Branko Djordjevic er akkordeonist og komponist og har en lang række spændende og roste projekter bag sig. Den serbisk fødte musiker er uddannet som musikerperformer fra Det Fynske Musikkonservatorium med efterfølgende debut fra Solistklassen ved Det Vestjyske Musikkonservatorium. Hans karriere som solist på den internationale scene startede allerede, da han som bare 15-årig vandt en international konkurrence i Italien. Siden har han modtaget en lang række priser i ind- og udland. Senest blev han i 2010 udnævnt til årets Carl Nielsen-kunstner, både for sit talent som solist og komponist.

Billede af Birgitte Holt Nielsen
Birgitte Holt Nielsen Librettist
Billede af Birgitte Holt Nielsen Birgitte Holt Nielsen

Titel
Librettist
Engagement på Den Jyske Opera
Dansk oversættelse HjerteLyd ('19)

Ansat på Den Jyske Opera som børneoperaproducent.
Indgår som børneoperaproducent altid aktivt i den kunstneriske proces med at udvikle koncepter og forestillinger for børn og unge.

Initiativtager til og leder af GrowOP! Danmarks første operafestival for børn. GrowOP! Festival har fået P2 Prisen 2018 som Årets Nyskabelse.

Engagementer på Den Jyske Opera:
Tekstforfatter på Hug en hæl og klip en tå ('16)
Idé til For enden af tunnellen, børneopera. Co-produktion med Limfjordsteatret. ('15)
Forfatter, fortæller og sanger i Rejsen til Solen, Månen og Stjernerne ('11-'14)
Tekstforfatter på Noas Ark (09/10)
Idé og koncept på Volapyk (08/09)
Forfatter og sanger i Pulterkammeropera (06/07 og 07/08)
Medforfatter og fortæller i Farmor, fortæl! (05/06)
Forfatter, fortæller og sanger i Dig, Mig og Mozart (05/06)
Tekstforfatter og rollen som Sara i Noas Ark (01/02, 02/03 og 03/04)
Mirjam i Det Forjættede Land (99/00 og 00/01)

Fra 2008-2011 var hun medlem af Steering Committee i RESEO, som er paraplyorganisation for de operahuse, der arbejder med operaformidling. Hun har desuden været bestyrelsesmedlem i Den Jyske Operas bestyrelse 2007-2010.
Birgitte Holt Nielsen er forfatter til børneoperaerne Tornerose, Sneglespor, Thors Hammer, Nisserne i Lænestolen 1/Da julen blev stjålet og Nisserne i lænestolen 2/Katastrofe ved Juletid, hvor hun med undtagelse af Thors Hammer ligeledes medvirkede som solist. Derudover har hun opgaver som tekstforfatter til kirkemusik og andre typer vokalmusik - herunder kormusik. Hun var medstifter af operagruppen Æventyr Operaen, som eksisterede i perioden 1989-2001, hvor hun desuden fungerede som kunstnerisk og administrativ leder. 

Uddannelse:
Uddannet sanger og sangpædagog på Det Jyske Musikkonservatorium. Private sangstudier i Rom. Bachelor i engelsk og musik fra Aarhus Universitet.

Billede af Sus Haugland
Sus Haugland Scenograf- og kostumedesigner
Billede af Sus Haugland Sus Haugland

Titel
Scenograf- og kostumedesigner
Engagement på Den Jyske Opera
Scenograf og kostumedesigner Her bygger jeg et hus ('21)

Sus Haugland er billedkunstner og scenograf og har skabt scenografi og kostumedesign til utallige teaterforestillinger bl.a. Fuldmåneprojekt ifm. Europæisk Kulturhovedstad 2017, i Tivoli, på Glyptoteket, Det Kongelige Teater, på turné i Skotland og Tyskland og aktuelt på Syddjurs Egnsteater Heksejagten, Himmerlands Teater De 39 trin og Opgang 2 Rum&Kunst. Leder af workshops i scenografirummet på GrowOP! Festival 2019. Sus Hauglands første engagement på Den Jyske Opera.

Medvirkende
Billede af Mariann Mikkelsen
Mariann Mikkelsen Sanger
Billede af Mariann Mikkelsen Mariann Mikkelsen

Titel
Sanger
Engagement på Den Jyske Opera
Sanger Her bygger jeg et hus ('21)
Billede af Karin Norrinder
Karin Norrinder Sanger
Billede af Karin Norrinder Karin Norrinder

Titel
Sanger
Engagement på Den Jyske Opera
Sanger Her bygger jeg et hus ('21)
Billede af Branko Djordjevic
Branko Djordjevic Accordeon
Billede af Branko Djordjevic Branko Djordjevic

Titel
Accordeon
Engagement på Den Jyske Opera
Arrangør og akkordeonist Hug en hæl og klip en tå ('16) Arrangør og akkordeonist Halmhatten og Filttøflen ('12)

Branko Djordjevic er akkordeonist og komponist og har en lang række spændende og roste projekter bag sig. Den serbisk fødte musiker er uddannet som musikerperformer fra Det Fynske Musikkonservatorium med efterfølgende debut fra Solistklassen ved Det Vestjyske Musikkonservatorium. Hans karriere som solist på den internationale scene startede allerede, da han som bare 15-årig vandt en international konkurrence i Italien. Siden har han modtaget en lang række priser i ind- og udland. Senest blev han i 2010 udnævnt til årets Carl Nielsen-kunstner, både for sit talent som solist og komponist.

Fakta

Børneopera 3-6 år
Musik Branko Djordjevic
Tekst Birgitte Holt Nielsen
Førsteopførelse Marts 2021, Aarhus
Varighed 45 minutter
Synges på dansk

Billetinfo