Spilledage: 18., 19., 21. og 22. august 2021
Spillested: Musikhuset Aarhus

Den glemte konge vender tilbage i Karsten Fundals nye forestilling

Hamborg den 14. maj 1912. Kong Frederik d. 8. af Danmark forlader sit hotel inkognito og bliver 45 minutter senere fundet døende på gaden. I mellemtiden sidder kongefamilien på hotellet og er ved at være nervøse, fordi kongen er forsvundet… Der går mange historier om Frederik d. 8.s mystiske død. Rygterne spredtes dengang om et hjerteanfald i armene på en prostitueret. Noget vrøvl? Selvfølgelig er det det. Men hvad nu hvis det ikke er? I et forsøg på at kombinere teaterets mange genrer – musik, dans, sang, skuespil – inviterer Den Jyske Opera dig til at få et indblik i ét af dansk histories glemte kapitler til verdenspremieren på den anerkendte komponist Karsten Fundals nyskrevne opera, Inkognito Royal.

Spilledage og tilknyttede events
18. august kl. 19:30 Musikhuset Aarhus Billetsalg fra forår 2021
19. august kl. 19:30 Musikhuset Aarhus Billetsalg fra forår 2021
21. august kl. 15:00 Musikhuset Aarhus Billetsalg fra forår 2021
22. august kl. 15:00 Musikhuset Aarhus Billetsalg fra forår 2021

Inkognito Royal - handling

Læs det fulde handlingsreferat på Karsten Fundals nye opera med tekst og idé af Philipp Kochheim.  

Første akt


Scene 1 – 14. MAJ 1912, 23:00
En gal læge og hans uhyggelige assistent skal netop til at undersøge liget af en ukendt person.
En hoteldirektør løber ind og afslører, at den ukendte mand er Kongen af Danmark, som få timer forinden er forsvundet.
De begynder at strides om, hvem der har ejerskab over liget.
To politimænd ankommer og forsøger forgæves at løse situationen.

Scene 2
En djævelsk konferencier træder foran scenetæppet og synger balladen om den stakkels Kong Frederik d. 8.

Scene 3 – 15. MAJ 1912, 04:00
På hotellet venter Hofmarskallen og hans stab med stigende nervøsitet på den forsvundne konge; urene tikker. Dronningen er utrøstelig. Endelig vender hotellets direktør tilbage og overbringer de sørgelige nyheder fra havnens lighus, Hafenkrankenhaus.

Scene 4 – 15. MAJ 1912, 09:00
Nogle journalister er ved at forberede udsendelsen af nyheden til hele verden. Konferencieren afslører deres beskidte hemmeligheder for publikum.

Scene 5 – 14. MAJ 1912, 19:15
Kongen og Dronningen har et skænderi. Frederik længes efter kærlighed, men Lovisa er kold; hun begræder sin skæbne som Kong Frederiks hustru.

Scene 6 – 15. MAJ 1912, 11:00
Flere og flere rygter opstår omkring dødsårsagen. Har Kongen besøgt et bordel? De to højtråbende politimænd åbner pressekonferencen.

Scene 7 – 14. MAJ 1912, 19:00
På et lurvet bordel venter nogle prostituerede på kunder. Otto, en gammel mand synger viser omkring sine lyster. Madame Rosa forsøger at højne disciplinen på stedet og underviser i seksuelle teknikker. Pludselig ankommer en kunde, som de aldrig har set før. Kongen er der inkognito under navnet Grev Kronborg. Alle pigerne gør sig til, men Frederik vælger den yngste og mest sky, Fanny.

Scene 8
Konferencieren synger sangen om The Royal Worms. Han udtrykker den første tvivl om, hvorvidt Kong Frederik er et godt emne til en operette.

Scene 9
Alle medvirkende træder ind på scenen og efterspørger mere tid og flere arier. Kong Frederik inspicerer de medvirkende i sin operette og ønsker sig et andet sted hen.

 

Anden akt


Scene 1 – 15. MAJ 1912, 18:00
De to politimænd, nu stærkt berusede, er sure over at være blevet gjort til grin. Et slagsmål opstår.

Scene 2

I en surrealistisk scene synger Dronningen en berømt arie, mens konferencieren optræder som en form for cirkusdirektør i fuld galop.

Scene 3 – 14. MAJ 1912, 19:45
Fanny og Frederik d. 8. har trukket sig tilbage på Fannys værelse. Kongen ønsker dog blot at tale med hende. De genkender hinandens ensomhed. Kongen får et hjerteanfald. Madame Rosa beslutter sig for at gemme liget af vejen af frygt for politiet.

Scene 4 og 5 – 15. MAJ 1912, 19:00
En gruppe journalister tvinges af politiet til at tie stille og ikke fortælle sandheden. Imens bliver Madame Rosa, der foregiver at kende ”sandheden”, interviewet. Fake news opstår.

Scene 6 og scene 7
De medvirkende starter den første scene igen i håbet om at forbedre forestillingen, men snart ender de i et skænderi omkring de underliggende temaer etc. Dronningen ankommer og afslører, at den mand, alle troede var Kong Frederik d. 8. ikke er hendes mand, men en tysk baryton. Alle på scenen er lamslåede – de har i den grad snart brug for en finale.

 

 

Om komponisten: Karsten Fundal (f. 1966)

Den danske komponist Karsten Fundal er kendt for i sit arbejde at afsøge nye områder og musikalsk terræn. Han arbejder inden for mange forskellige stilarter,  genrer og instrumentkombinationer. Fundal er født i København og begyndte som 17-årig at studere hos komponisterne Hans Abrahamsen, Ib Nørholm og Per Nørgård. Et møde i 1986 med den amerikanske komponist Morton Feldman fik indflydelse på hans udvikling som komponist. I årene 1987-88 studerede han i Holland hos komponisten Louis Andriessen. Karsten Fundal vandt i 2008 Robert Prisen for Årets score i forbindelse med Peter Schønau Fogs filmatisering af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor. Siden da har han komponeret musikken til flere filmsucceser eksempelvis Flammen og Citronen (2008) og The Act of Killing (2012). Sidstnævnte film af Joshua Oppenheimer var i 2014 nomineret til en Oscar i kategorien Bedste dokumentar. Fundal har komponeret adskillige orkesterværker og kammermusikalske værker til symfoniorkestre og ensembler i Danmark. Hans musik spilles ikke kun i symfoniske sale, men også på dansegulve og festivaler. Fundal havde sammen med bandet Efterklang premiere på værket LEAVES, the colour of falling på Copenhagen Opera Festival i 2015. For dette værk modtog de Carl Prisen i 2016 og en Reumertnominering. Karsten Fundals arbejde strækker sig derfor over et bredt spekter af nykomponeret orkestermusik; med alt fra filmmusik over orkesterarrangementer til eksperimenterende koncertsamarbejder. Hans samarbejde med sample- og komponistduoen Den Sorte Skole omkring orkesterværket Symphony No. II for Sampler and Chamber Orchestra blev indstillet til Nordisk Råds musikpris 2020.Et 

Læs artiklen: Operette en afdød genre?

En af musikteatrets herlige genrer er næsten ubemærket gået bort: opera buffa, den komiske opera. Man kan med fuld ret hævde, at genren i det 18. og også længe i det 19. århundrede blev anset for at være på niveau med den tragiske opera. >>> Læs artiklen >>>

Programbog

Den Jyske Operas programbog er et trykt program om alle forestillingerne i sæson 2021-22. Programbogen fungerer som forestillingsprogram og er gratis. Du kan hente bogen på landets spillesteder i forbindelse med Den Jyske Operas turnéer og i Musikhuset Aarhus.
Programbogen indeholder bl.a. længere artikler om forestillingerne. >>> Læs den online her >>>

Holdet bag
Billede af Philipp Kochheim
Philipp Kochheim Instruktør
Billede af Philipp Kochheim Philipp Kochheim

Titel
Instruktør
Engagement på Den Jyske Opera
Instruktør I går og i morgen ('20) Instruktør Bortførelsen fra seraillet ('20) Instruktør Michael Kohlhaas ('19) Instruktør María de Buenos Aires ('18) Instruktør Passageren ('18)

Bosat i hjertet af Aarhus, født og opvokset i Hamborg. Philipp Kochheim har studeret kunsthistorie, teatervidenskab og litteratur i München. Som instruktør er han kendt for at blande nyt og gammelt og finde glemte eller oversete værker frem blandt operaer, skuespil og musicals. Instruktør på Den Jyske Operas opsætninger Passageren og María de Buenos Aires (sæson 2018-19), Michael Kohlhaas og Bortførelsen fra seraillet (2019-20).

Instruktør og librettist på den nyskrevne operette Inkognito Royal (komponist Karsten Fundal), der uropføres i 2021 på Den Jyske Opera.

Operachef ved Staatstheater Braunschweig (2013-17). Har modtaget Dr. Otto-Kasten-Preis, Götz-Friedrich-Preis og Rolf Mares Preis Hamburg. Modtog Österreichischer Musiktheaterpreis 2019 for sin opsætning af musicalen Ragtime.

Operachef på Den Jyske Opera siden maj 2017.

Billede af Christopher Lichtenstein
Christopher Lichtenstein Dirigent
Billede af Christopher Lichtenstein Christopher Lichtenstein

Titel
Dirigent
Engagement på Den Jyske Opera
Dirigent Inkognito Royal ('21) Dirigent Rigoletto ('20) Dirigent Passageren ('18)

Christopher Lichtenstein er født i Bayern i Tyskland i 1986 og er uddannet ved Hochschule für Musik i Wurzburg. Han fik sin debut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på Staatstheater Braunschweig, som han efterfølgende har været fast tilknyttet som 1. kapelmester. Christopher Lichtenstein blev tildelt en pris til unge kunstnere på Staatstheater Braunschweig i 2013 og modtog Bayreuth-legatet det samme år.

Udover sit arbejde med klassiske operaer og operetter (Tosca, Rigoletto, Aida m.fl.) har Christopher Lichtenstein været engageret til flere urpremierer. Christopher Lichtensteins første engagement på Den Jyske Opera var den skandinaviske førsteopførelse af Weinbergs holocaustopera Passageren i 2018.

Billede af Emily Bates
Emily Bates Scenograf
Billede af Emily Bates Emily Bates

Titel
Scenograf
Engagement på Den Jyske Opera
Scenograf Sunset Boulevard ('20) Scenograf Bortførelsen fra seraillet ('20)

Britiske Emily Bates er uddannet på Royal Welsh College of Music & Drama. Blandt hendes seneste scenografier er Kurt Weills Street Scene på Sherman Theatre i Cardiff, Dario Fos Mistero Buffo på turné i Storbritannien og på Den Jyske Opera Bortførelsen fra seraillet (2020). I august 2021 er hun scenograf på Den Jyske Operas Inkognito Royal.

Billede af Mathilde Grebot
Mathilde Grebot Kostumedesigner
Billede af Mathilde Grebot Mathilde Grebot

Titel
Kostumedesigner
Engagement på Den Jyske Opera
Kostumedesigner Sunset Boulevard ('20) Kostumedesigner Bortførelsen fra seraillet ('20) Kostumedesigner Michael Kohlhaas ('19)

Franske Mathilde Grebot er uddannet ved kunsthåndværkerskolen La Martiniere Diderot i Lyon. Hun har tidligere arbejdet sammen med Philipp Kochheim på musical og opera som The Sound of Music, My Fair Lady, Ragtime, Jægerbruden, Romeo og Julie, I due Foscari og på Den Jyske Opera Michael Kohlhaas (2019) og Bortførelsen fra seraillet (2020).

Billede af Anders Poll
Anders Poll Lysdesigner
Billede af Anders Poll Anders Poll

Titel
Lysdesigner
Engagement på Den Jyske Opera
Lysdesigner I går og i morgen ('20) Lysdesigner Michael Kohlhaas ('19) Lysdesigner Kleopatra ('19)

Anders Poll har bl.a. designet lys til balletterne La BayadèreNøddeknækkeren og Askepot, og til operaer såsom Lulu (Det Kgl. Teater), La Bohème (Den Norske Opera) og Siciliansk Vesper (Royal Opera House, Covent Garden). På Den Jyske Opera lysdesign til L’Amico Fritz (2015), Kleopatra (2019) og Michael Kohlhaas (2019).
Siden 2017 teknisk chef på Den Jyske Opera.

Medvirkende
Billede af Andreas Daum
Andreas Daum Kong Frederik VIII
Billede af Andreas Daum Andreas Daum

Titel
Kong Frederik VIII
Engagement på Den Jyske Opera
('01)

Basbaryton
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Hochschule für Musik Carl Maria von Weber, Dresden
Udvalg af tidligere roller: Mephisto Faust, Sarastro Tryllefløjten,
Biterolf Tannhäuser

Billede af Susanne Elmark
Susanne Elmark Dronning Lovisa
Billede af Susanne Elmark Susanne Elmark

Titel
Dronning Lovisa

Sopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København
Udvalg af tidligere roller: Nattens Dronning Tryllefløjten, Marie Die
Soldaten, Zerbinetta Ariadne på Naxos

Billede af Randy Diamond
Randy Diamond Konferencier
Billede af Randy Diamond Randy Diamond

Titel
Konferencier
Engagement på Den Jyske Opera
Konferencier Inkognito Royal ('21) Joe Gillis Sunset Boulevard ('20) Performer Opera After Work ('19)

Amerikanske Randy Diamond er musicalsanger, danser og koreograf. Han dansede i mange år som førstesolist med Stuttgart Ballet, før han trådte ind på musicalscenen med store roller i produktioner som bl.a. Sweeney Todd, Jesus Christ Superstar, Chess, Ragtime, Cabaret og La Cage aux Folles. Han laver jævnligt koreografi til musicals, operetter og operaer. Sunset Boulevard er Randy Diamonds første engagement på Den Jyske Opera. I august 2021 medvirker han på Den Jyske Opera i Inkognito Royal - ny dansk operette af Karsten Fundal med libretto og iscenesættelse af Philipp Kochheim.

 

Billede af Trond Halstein Moe
Trond Halstein Moe Lægen
Billede af Trond Halstein Moe Trond Halstein Moe

Titel
Lægen
Engagement på Den Jyske Opera
Giorgio Germont La Traviata ('18)

Trond Halstein Moe vandt Belvederekonkurrencen i Wien i 1987 og har været ansat på Den Norske Opera som baryton fra 1988-2010. Blandt hans største roller kan nævnes Giorgio Germont i La Traviata, Scarpia i Tosca og Jeletskij i Spar Dame. Han har gæstet bl.a operahuse i Stuttgart, Hannover, Essen og Prag, Madrid, Sevilla og Malmø. La Traviata var Trond Halstein Moes første engagement på Den Jyske Opera. Trond synger rollen som Lægen i uropførelsen af Inkognito Royal på Den Jyske Opera i 2021.

 

Billede af Laura Scherwitzl
Laura Scherwitzl Fanny
Billede af Laura Scherwitzl Laura Scherwitzl

Titel
Fanny

Nationalitet: Østrigsk
Uddannelse: Universität für Musik und darstellende Kunst, Wien
Udvalg af tidligere roller: Marzelline Fidelio, Norina Don Pasquale,
Eliza My Fair Lady

Billede af Johanne Bock
Johanne Bock Madame Rosa
Billede af Johanne Bock Johanne Bock

Titel
Madame Rosa

Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Gaea Daphne, Fyrstinden Søster Angelica,
Mrs. Quickly Falstaff

Billede af Martin Lechleitner
Martin Lechleitner Assisterende læge / 1. journalist
Billede af Martin Lechleitner Martin Lechleitner

Titel
Assisterende læge / 1. journalist
Engagement på Den Jyske Opera
Pedrillo Bortførelsen fra seraillet ('20)

Tenor

Nationalitet: Østrigsk
Uddannelse: Üniversität für Musik und darstellende Kunst, Wien/Tiroler Landeskonservatorium Innsbruck

Udvalg af tidligere roller: Tamino Tryllefløjten, Nathanael Les Contes D'Hoffmann, Don Basilio Figaros bryllup.

Billede af Daniel Szeili
Daniel Szeili Hoteldirektør
Billede af Daniel Szeili Daniel Szeili

Titel
Hoteldirektør
Engagement på Den Jyske Opera
Kurfyrsten af Sachsen Michael Kohlhaas ('19) Don José Carmen ('19) Walther Passageren ('18) Solist Opera i parken ('18)

Tenor

Nationalitet: Tysk

Uddannelse: Ludwig-Maximilian University, München/Tyskland

Udvalg af tidligere roller:
MacDuff Macbeth
Idomeneo Idomeneo
Lenski Eugene Onegin

Billede af Linnea Sjösvärd
Linnea Sjösvärd Loulou
Billede af Linnea Sjösvärd Linnea Sjösvärd

Titel
Loulou

Sopran
Nationalitet: Svensk
Uddannelse: Högskolan för scen och musik, Göteborg
Udvalg af tidligere roller: Nattens Dronning Tryllefløjten, Gilda
Rigoletto, Blonde Bortførelsen fra seraillet

Billede af Ksenia Antonova
Ksenia Antonova Sissy / Hofdame
Billede af Ksenia Antonova Ksenia Antonova

Titel
Sissy / Hofdame

Sopran
Nationalitet: Russisk
Uddannelse: Accademia Nazionale di Santa Cecilia, Rom
Udvalg af tidligere roller: Wellgunde Rhinguldet, Micaëla Carmen,
Fiordiligi Così fan tutte

Billede af Morten Grove Frandsen
Morten Grove Frandsen Froufrou
Billede af Morten Grove Frandsen Morten Grove Frandsen

Titel
Froufrou

Kontratenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København
Udvalg af tidligere roller: Francisco The Exterminating Angel, Sønnen
Silent Zone, sanger LEAVES (Fundal / Efterklang)

Billede af Thomas Christian Sigh
Thomas Christian Sigh Vagtmester Schmock
Billede af Thomas Christian Sigh Thomas Christian Sigh

Titel
Vagtmester Schmock
Engagement på Den Jyske Opera
Osmin Bortførelsen fra seraillet ('20) Zaretskij Eugen Onegin ('19) En rakker Michael Kohlhaas ('19) Sepa Kleopatra ('19) Moralés Carmen ('18)

Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Colline La Bohéme, Sepa Kleopatra, Masetto Don Juan

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Billede af Jens Jagd
Jens Jagd Konstabel Konietzke
Billede af Jens Jagd Jens Jagd

Titel
Konstabel Konietzke
Engagement på Den Jyske Opera
Sheldrake Sunset Boulevard ('20) Triquet Eugen Onegin ('19)

Tenor

Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium / Syddansk Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Advokaten Michael Kohlhaas, Gastone La Traviata, Triquet Eugen Onegin.

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Billede af Jens Bové
Jens Bové Livlæge
Billede af Jens Bové Jens Bové

Titel
Livlæge
Engagement på Den Jyske Opera
Kongen af Egypten Aida ('21) Livlæge Inkognito Royal ('21) Grev Ceprano Rigoletto ('20) En kaptajn Eugen Onegin ('19) Lilas Pastia Carmen ('18)

Bas

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium

Udvalg af tidligere roller: 
Gremin (Eugen Onegin)
Mester Himboldt (Michael Kohlhaas)
Schafra (Kleopatra)
Lilas Pastia (Carmen)
Sarastro (Tryllefløjten)
Kaspar (Jægerbruden)
Raimondo (Lucia di Lammermoor)
Gualtiero Valton (I puritani)
Fiorello (Barberen i Sevilla)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Billede af Andreas Winther
Andreas Winther Hofmarskal / Vicevært
Billede af Andreas Winther Andreas Winther

Titel
Hofmarskal / Vicevært
Engagement på Den Jyske Opera
2. inkassator/vagt Sunset Boulevard ('20) Zaretskij Eugen Onegin ('19) La Dancaïro Carmen ('19) 1. SS-mand Passageren ('18)

Bas-baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Le Dancaïro Carmen, Marquis d’Obigny La Traviata, Zaretskij Eugen Onegin

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Billede af Erik Viinberg
Erik Viinberg Regissør
Billede af Erik Viinberg Erik Viinberg

Titel
Regissør

Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Autodidakt
Udvalg af tidligere roller: Gl. Karl Forræder, Jason Jason og Medea,
Djarnis De skrigende halse

Billede af Stefan Ostertag
Stefan Ostertag Otto, gammel kunde
Billede af Stefan Ostertag Stefan Ostertag

Titel
Otto, gammel kunde

Skuespiller
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Universität der Künste Berlin
Udvalg af tidligere roller: Faust / Mephisto Faust I, Doc West Side
Story, El Duende María de Buenos Aires

Billede af Erik Bekker Hansen
Erik Bekker Hansen Journalist
Billede af Erik Bekker Hansen Erik Bekker Hansen

Titel
Journalist
Engagement på Den Jyske Opera
Manfred/politimand Sunset Boulevard ('20) Le Remendado Carmen ('19)

Tenor

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium

Udvalg af tidligere roller: Arturo Lucia di Lammermoor, Yamadori Madama Butterfly, Gastone La Traviata.

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Billede af Carsten Gottholt Hansen
Carsten Gottholt Hansen Journalist
Billede af Carsten Gottholt Hansen Carsten Gottholt Hansen

Titel
Journalist
Engagement på Den Jyske Opera
Cecil B. DeMille Sunset Boulevard ('20)

Tenor

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium

Udvalg af tidligere roller: Un Messo Trubaduren, Giuseppe La Traviata, Forsanger Eugen Onegin.

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Billede af Morten Wang
Morten Wang Journalist
Billede af Morten Wang Morten Wang

Titel
Journalist
Engagement på Den Jyske Opera
Marullo Rigoletto ('20) 1. inkassator/Jones Sunset Boulevard ('20) Schafa - I tilfælde af sygdom Kleopatra ('19) La Dancaïro Carmen ('19) En steward Passageren ('18)

Baryton

Nationalitet: Dansk

Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium

Udvalg af tidligere roller: Yakusidé Madama Butterfly, Alcindoro La Bohème, Le Dancaïro Carmen.

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor.

Billede af Den Jyske Operas Kor
Den Jyske Operas Kor Kor
Billede af Den Jyske Operas Kor Den Jyske Operas Kor

Titel
Kor
Engagement på Den Jyske Opera
Kor Opera i parken ('19) Kor Michael Kohlhaas ('19) Kor Eugen Onegin ('19) Kor Bortførelsen fra seraillet ('19) Kor Dracula ('20) Kor Puritani ('16) Kor Askepot ('16) Kor 70 år opera ('17) Kor Brødre ('17) Kor Elskovsdrikken ('17) Kor Opera i parken ('18) Kor Brus og bobler ('18) Kor Passageren ('18)

Den Jyske Operas Kor består af 24 sangere. Korets primære opgave er at medvirke i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret kan også opleves i sceniske operakoncerter og koncerter med klaver. Koret samarbejder herudover bl.a. med landets symfoniorkestre - heriblandt landsdelsorkestrene - og andre ensembler om filharmoniske koncerter, både alene og sammen med dygtige amatørkor.

Koret har igennem mere end et årti optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere. Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Rebild er blevet en fast del af sommerprogrammet.

Sangerne i koret optræder desuden som solister i mange sammenhænge, bl.a. i Den Jyske Operas børne- og ungdomsforestillinger og som formidlere af opera for både voksne og børn ved introduktioner før forestillinger, i workshops på skoler, ved sangcaféer på plejehjem og i samarbejdsprojekter med andre kulturelle aktører.

Billede af Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester Orkester
Billede af Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester

Titel
Orkester
Engagement på Den Jyske Opera
Orkester Opera i parken ('19) Orkester Michael Kohlhaas ('19) Orkester Eugen Onegin ('19) Orkester Bortførelsen fra seraillet ('20) Orkester Kleopatra ('19) Orkester Carmen ('18) Orkester Passageren ('18) Orkester Opera i parken ('18)

Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på store symfonikoncerter, familiekoncerter i weekenden og gratis skolekoncerter. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.

Fakta

En kongelig skandale i 2 akter af Karsten Fundal

Musik Karsten Fundal
Libretto Philipp Kochheim
Dansk oversættelse 
Leif V.S. Balthzersen
Førsteopførelse 
18. august 2021 i Musikhuset Aarhus

Synges på dansk, tysk, fransk og engelsk med danske overtekster
Varighed 
ca. 3 timer

Inkognito Royal er den fjerde opera i Den Danske Serie 

Billetinfo

Billetsalget starter i foråret 2021
Tilmeld nyhedsbrev for at få besked

Urpremiere 18. august 2021
Øvrige spilledage 19., 21. og 22. august 2021
Spillested Musikhuset Aarhus