Til Opera i Parken 2022 kunne koncertgæsterne opleve musik af bl.a. Mozart, Verdi, Bizet, Leoncavallo, Puccini og Lloyd Webber fremført af Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Operas Kor og internationale solister. Læs koncertprogrammet til Opera i Parken 2022 her.
Adgang: Der er adgang til Skanseparken hele dagen. Koncerten er gratis og kræver ikke billet.
Transport: Opera i Parken er en bynær begivenhed, og vi opfordrer til, at man lader bilen står derhjemme. Skanseparken ligger tæt på gode offentlige transportmuligheder.
Bl.a. bus nr. 13, 16, 17, 18 og 100 stopper i Bruunsgade. Orientér dig i Midttrafik køreplan.
Parkering: Der er ingen mulighed for parkering i umiddelbar nærhed af Skanseparken, så vi opfordrer til, at du lader bilen stå derhjemme. Ellers henvises til byens større parkeringsanlæg. Skanseparken ligger 10 minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård og parkering i Bruuns Galleri.
Cykel: Cykel kan medbringes og parkeres i umiddelbar nærhed af parken.
Stole og tæpper: Det er tilladt at medbringe stole og tæpper. Det er dog ikke tilladt at sidde på stol i forreste publikumsområde af hensyn til publikums udsyn.
Paraplyer, borde, engangsgrill, pavilloner og telte er ikke tilladt at medbringe.
Mad og Drikke: Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke, og der er flere muligheder for at købe mad og drikke i butikker og restauranter i nærheden ved Bruunsgade, Bruuns Galleri og Jægergårdsgade.
Toiletter: Der opstilles toiletvogne flere steder i udkanten af parken. Der er handicaptoilet ved Marselisborg Allé.
Handicap: Der er mulighed for at blive sat af på hjørnet af Svendborgvej/Strandparken i parkens sydlige del.
Naboer: Vi beklager naturligvis, hvis naboer føler sig generet af Opera i Parken. Der vil blive uddelt informationsmateriale til de ejendomme, der støder direkte op til parken, og vi håber selvfølgelig på, at alle naboer vil være med til festen, enten i parken eller fra vinduer og altaner.
Førstehjælp: Der vil være et veluddannet førstehjælpskorps til stede i parken under hele arrangementet.
Tilmeld dig nyhedsbrev og få opdateringer om koncerten direkte i din indbakke.
Stine Rosengren blev uddannet klassisk sanger fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København i 2003. Hun har sunget på store som små opera- og musicalscener i ind og udland.
Hun er uddannet fagjournalist i 2012, og har siden kombineret hendes passion og viden om klassisk musik med journalistikken som radiovært.
Stine Rosengren optræder desuden som scenevært, moderator og konferencier ved shows og prisuddelinger.
Christopher Lichtenstein har været musikchef på Den Jyske Opera siden september 2020 og er bosat i Aarhus med sin familie. På Den Jyske Opera har han dirigeret Passageren (2018), Rigoletto (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Greven af Luxembourg (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022) og i foråret 2023 Tryllefløjten.
Christopher Lichtenstein er uddannet ved Hochschule für Musik i Würzburg. Han fik sin debut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på Staatstheater Braunschweig, som han efterfølgende var fast tilknyttet som 1. kapelmester. Christopher Lichtenstein blev tildelt en pris til unge kunstnere på Staatstheater Braunschweig i 2013 og modtog Bayreuth-legatet det samme år. Ud over sit arbejde med klassiske operaer og operetter (Tosca, Rigoletto m.fl.) har Christopher Lichtenstein været engageret til flere urpremierer.
Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på nye store oplevelser – for det klassiske publikum, for familier, for skolebørn eller for filmelskere. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.
Den Jyske Operas Kor består af 24 professionelle sangere. Korets primære opgave er at medvirke i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark, men kan også opleves i sceniske operakoncerter og korkoncerter med klaverakkompagnement.
Koret samarbejder herudover med landets symfoniorkestre, heriblandt landsdelsorkestrene og andre ensembler om filharmoniske koncerter - både alene og sammen med dygtige amatørkor.
Koret har igennem mere end et årti optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere.
Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Rebild og Opera i Parken er blevet en fast del af sommerprogrammet.
Koret optræder også som solister i forestillinger samt i sceniske operakoncerter og koncerter med akkompagnement. Sangerne i koret optræder desuden som solister i andre sammenhænge og som formidlere af opera ved introduktioner før forestillinger, i workshops på skoler, ved sangcaféer på plejehjem og i samarbejdsprojekter.
Den Jyske Operas Kor ledes af musikchef Christopher Lichtenstein.
Katharina Abt er opvokset i Slesvig-Holsten og uddannet i skuespil, sang og dans på Universität der Künste Berlin. Hun har haft hovedroller i flere store produktioner på den tyske scene, herunder Was zählt ist die Familie! på Schlosspark Theater i Berlin, Arthur Millers Hexenjagd på Berliner Ensemble og Schwestern im Geiste på Neuköllner Oper. Hertil kommer spillefilm, fjernsyn og kortfilm. Sunset Boulevard er hendes første engagement på Den Jyske Opera.
Sopran
Nationalitet: Belgisk
Uddannelse: Koninklijk Conservatorium Antwerpen
Udvalg af tidligere roller: Contessa (Figaros Bryllup), Mimi (La Bohème), Gilda (Rigoletto)
Amerikanske Randy Diamond er musicalsanger, danser og koreograf. Han dansede i mange år som førstesolist ved Stuttgart Ballet, før han trådte ind på musicalscenen med store roller i produktioner som bl.a. Sweeney Todd, Jesus Christ Superstar, Chess, Ragtime, Cabaret og La Cage aux Folles. Han laver jævnligt koreografi til musicals, operetter og operaer. Han medvirkede i Den Jyske Operas Inkognito Royal (2021) i rollen som konferencier.
Tenor
Nationalitet: Østrigsk
Uddannelse: Universität für Musik und darstellende Kunst, Wien
Udvalg af tidligere roller: Lenski Eugen Onegin, Hertugen af Mantova Rigoletto, Rodolfo La bohème
Mezzosopran
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Hochschule für Musik und Theater München
Udvalg af tidligere roller: Lisa i Passageren, Hans Hans og Grethe, Amneris Aida
Gratis sommerkoncert under åben himmel
Tidspunkt: Lørdag den 11. juni 2022 kl. 15.00 - ca. kl. 17.00 (inkl. pause)
Sted: Skanseparken, Aarhus C
Gratis adgang for alle.
Kræver ingen billet eller tilmelding.
I 2018 genindviede Den Jyske Opera med Opera i Parken en glemt event-plads, nemlig Skanseparken i Aarhus, hvor der for år tilbage blev afholdt store udendørs koncerter og arrangementer. Skanseparken kan rumme ca. 4.000 mennesker.
Skanseparken er en centralt beliggende bypark mellem Strandvejen og Marselisborg Allé på Frederiksbjerg i hjertet af Aarhus. Skanseparken har fået navn efter Wallensteins Skanse, der blev opført under svenskekrigene 1627-29. Frem til starten af 1960erne dannede parken ramme om de såkaldte ”parkunderholdninger” for byens borgere og gæster, bl.a. med en operetteaften "Fra Offenbach til Oklahoma".