OperaSalon

Virkelighed og fiktion smelter sammen i musicalen, som blev en sublim svanesang for Hollywoods guldalder, og som får nyt liv hos Den Jyske Opera.

Det bliver en aften med sang og samtale, når vi sammen med Jyllands-Posten inviterer til OperaSalon på JP Scenen den 16. juni. Meget usædvanligt er denne OperaSalons tema Andrew Lloyd Webbers musical Sunset Boulevard, som har premiere i Musikhuset Aarhus den 12. august.

Mød to erfarne debutanter på den jyske operascene i den ikoniske forestilling: Tammi Øst, der har hovedrollen som Norma Desmond, og Martin Loft, der er Max von Mayerling, som denne aften er i samtale med Jyllands-Postens kulturjournalist Tina Bryld om identitet og illusion, manipulation og stor kærlighed.

OperaSalon afholdes i et samarbejde mellem Jyllands-Posten og Den Jyske Opera.

Tidspunkt: Torsdag den 16. juni kl. 19.00-21.00
Sted: JP Scenen, Jyllands-Posten, Mediebyen 3, 8000 Aarhus C
Pris: 82 kr. inkl. gebyr

Køb billet her.