Opera i alle højder

Vi udvikler projekter, koncerter, operaer og workshops for mennesker i alle aldre. Fra børn i skolealderen til ældre på plejehjem. Vi kalder det for Opera i alle højder og på denne side kan du se hvilke initiativer, tilbud og projekter, vi arbejder med, til voksne og familier. Du kan også læse mere om vores tilbud målrettet børn og unge her. 

karrusel 720_280 operasalon.jpg

Introduktioner, saloner og optakter

Kom ind under huden på forestillingernes handling, perspektiver, musik og skæve vinkler. Før alle forestillinger tilbyder vi gratis introduktioner i samarbejde med teaterforeningerne. I Aarhus inviterer vi i samarbejde med andre aktører til OperaSalon, hvor vi debatterer og reflekterer over emner, der tager afsæt i aktuelle forestillinger, mens Musikalske Optakter byder på musikalske uddrag fra operaerne.

Til web_ karusel .jpg 720_280.jpg

Hjertets melodier: Sangcaféer på lokalcentre og plejehjem

Beboere og medarbejdere på plejehjem og lokalcentre kan nyde tonerne af kendte, elskede og følelsesfulde sange, når sangere og en guitarist fra Den Jyske Opera kommer rundt i hele landet. Her opleves det ofte, at særligt borgere med demens får lys i øjnene, når de hører, mærker og måske synger med på sangene.

Mere information følger.

Vi synger sammen


Publikumskor flere steder.jpg

Publikumskor i Aarhus

Kunne du tænke dig at mærke opera på egen krop og stemmebånd? Vil du være med i et fællesskab, der ikke blot bæres af sangen, men også af at vi bevæger os sammen og lader os bevæge? Så kan Den Jyske Operas Publikumskor måske blive dit kommende fællesskab.

I Publikumskoret mødes vi om den fælles sangglæde og synger operaværker på forskellige sprog. Vi synger både énstemmigt og flerstemmigt. Det er ikke et krav, at du kan læse noder, men det kan dog være en fordel.

Publikumskor: Den Jyske Opera i 75 år

Dato: 5. marts 2022 kl. 14.00 - 16.00
Sted: Frichsparken i Aarhus

Vær med til at fejre Den Jyske Operas 75-års jubilæum i vores festlige Publikumskor. Vi skal både synge noget fra Den Jyske Operas jubilæumsforestilling, operetten Greven af Luxembourg, og hits fra andre operetter.


Publikumskor er støttet af:

 

 

Familiekor indholdsboks.jpg

Familiekor i Aarhus

Vi inviterer sammen med Musikhuset Aarhus til Familiekor, hvor du kan tage hele familien med for at synge. Vi varmer stemme, krop og humør op med sjove øvelser og synger dejlig musik sammen. Både nyt og kendt. Du behøver ikke at kunne læse hverken bogstaver eller noder. Du skal bare have lyst til at synge sammen.

Familiekor på børnemusikfestivalen Kazoo

Datoer: Lørdag d. 29. januar og søndag d. 30. januar 2022. Begge dage kl. 12.45 - 13.30.
Sted: Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus

En dagsbillet giver adgang til bl.a. Familiekor på Kazoo. Køb en dagsbillet til 30 kr. her.

Andre Familiekor i 2022

Datoer: Lørdag d. 26. februar og lørdag d. 30. april 2022. Begge dage kl. 11.00 - 12.00.
Sted: Caféscenen, Musikhuset Aarhus
Mere information følger.


Familiekor er støttet af:

Publikumskor flere steder.jpg

Publikumskor ude i landet

I Publikumskoret mærkes sæsonens operaer på egen krop og stemmebånd. I koret synges korte og gode uddrag fra repertoiret, vi arbejder med stemme og udtryk, vi synger både enstemmigt og flerstemmigt, og vi synger både på dansk, italiensk og andre operasprog. Publikumskoret kan opleves flere steder i landet, og er for alle, som har lyst til at synge og har mod på at få udfordret både lungekapacitet, stemmebånd og indlevelse i sangen.

Publikumskor: Den Jyske Opera i 75 år

Dato: 21. marts kl. 19.00 - 21.00 i Kolding
Sted: Kolding Teater

Vær med til at fejre Den Jyske Operas 75-års jubilæum i vores festlige Publikumskor. Vi skal både synge noget fra Den Jyske Operas jubilæumsforestilling, operetten Greven af Luxembourg, og hits fra andre operetter. Mere information følger.

Tidligere Opera i alle højder


entoneilivet_web_1920x800.jpg

En tone i livet

Kender du en sang, der vækker minder fra dit liv? En melodi eller en tekst, der så snart du hører den, får dig til at tænke på dengang, hvor…? 

Den Jyske Opera arbejdede sammen med kommuner, kulturinstitutioner og NGO’er om at udvikle et nyskrevet musikalsk værk, bygget på minder og fortællinger fra danske og engelske borgere og bearbejdet af danske og engelske kunstnere. Det færdige resultat blev uropført i september 2021, hvor musikfortællingen åbnede Den Jyske Operas GrowOP! Festival for familier og børn.