Den Jyske Opera inviterer dig med på scenen i Musikhuset Aarhus i det store kor, ”Te Deum”, i Puccinis vidunderlige og dramatiske Tosca.
Sammen med andre amatørsangere kan du synge med i Den Jyske Operas X-traKor, som i denne scene i Tosca bakkes op af Den Jyske Operas Kor, TalentU og Skt. Clemens Drengekor. Vi starter med musikalske prøver i X-traKort i april 2023, har fælles prøver med de andre kor i juni, samler det hele på scenen fra slutningen af juli og spiller forestillinger fra 15. august 2023.
Lørdag 18. marts kl. 13-16 i Den Jyske Operas produktionslokaler på Søren Frichs Vej 38F, 8230 Aabyhøj.
Du skal synge ”Te Deum” (akkompagneret) og en kort selvvalgt sang (uakkompagneret). Ved tilmelding sender vi dig noden til ”Te Deum”.
Tilmelding kommer her i starten af 2023.
April - maj 2023
4 korprøver (lørdage) i X-traKoret samt individuelle kostumeprøver
Maj - juni 2023
1 fælles korprøve + 1 dramaprøve (lørdage)
29. juli - 14. august 2023
8 prøver på lørdage, mandag aftener og torsdag aftener
15. - 23. august 2023
Tosca spilleperiode. Se spilleplan i kalenderen her.