Rabatter for børn og unge
Flere spillesteder/teaterforeninger tilbyder rabatter for børn og unge til Den Jyske Operas forestillinger. Læs mere her
Forførerens sidste fest
Mozarts mesterværk fortæller om det sidste døgn i levemanden Don Juans liv, inden han opsluges af helvedes flammer. Operaen tager os med ind i myten om én af kulturhistoriens mest omdiskuterede mænd; er han den ultimative levemand eller en uddateret charlatan?
Don Juan synges på dansk med danske overtekster
Premiere: 25. februar 2026 i Musikhuset Aarhus
Musikhuset Aarhus: 25.- 28. februar 2026
Turné: 25. februar - 10. april 2026
Glæd dig til at opleve Barberen – en times gratis, familievenlig opera om frihedstrang og lysten til at lave rav i den. Med seks medvirkende sangere, fire musikere og opført på ladet af en lastbil, kan du opleve opera på en anderledes måde.
Den udspekulerede Bartolo, og hans skumle planer, kommer på afveje, da flyttevognen bryder sammen. Grev Almaviva og vennen Figaro indhenter Bartolo og den skønne Rosina. Gennem et virvar af forviklinger samt tabt og genvundet håb får Greven og Rosina hinanden til sidst, mens Bartolo må indse, at slaget er tabt.
Turné: 12. -27. juni 2027
I Bizets hitopera fra 1875 stilles der skarpt på det faktum, at mandens største frygt er at blive gjort til grin, mens kvindens er at blive slået ihjel. Og i en virkelighed, hvor hvert femte drab herhjemme begås af en nuværende eller tidligere partner, er Carmen frygtelig aktuel.
Carmen synges på dansk med danske overtekster.
Turné: 23. oktober - 30. november 2026
Ringen er skabt af Det Lille Teater og Copenhagen Opera Festival og co-produceret af Den Jyske Opera. I den anmelderroste er fire operaer smeltet sammen til én fortælling om venskab og magt, og hvad der sker, når magten havner i de forkerte hænder. Ringen tilbyder de 7-12-årige og deres familier en eventyrlig førstegangsoplevelse af Wagners klassiske mesterværk.
Ringen synges på dansk
Turné: 12.- 30. januar 2027
Læs mere
Maskarade springer kærligt og komisk ned i generationskløften. Instruktør Melker Sörensen tager sammen med scenograf og kostumedesigner Franciska Zahle et festligt favntag med Danmarks nationalopera og gør op med fordums ro og renlighed i Carl Nielsens opera fra 1906, der bygger på Ludvig Holbergs komedie fra 1700-tallet..
Maskarade synges på dansk med danske overtekster
Turné: 4. marts - 16. april 2027
Til OperaBingo smelter operasang og musik sammen med bingoplader, glitter, gimmicks, store arier og skæve præmier fra scenekanten. Ualmindeligt velklædte sangere fra Den Jyske Operas Kor leverer præmierne, og bingoværten - operachef Anne Barslev selv - deler rundhåndet ud af både røverhistorier og sidepræmier.
Vind f.eks. en stående applaus, dén rekvisit fra Den Jyske Operas forestilling, som du altid har manglet derhjemme eller måske en billet til en af Den Jyske Operas kommende forestillinger? Det er for alle, uanset om du kender til opera eller ej! Vi lover dig, at Gamle Ole gør sig særdeles godt i det høje C!
Turné: 10. januar- 28. marts 2026
Læs mereFlere spillesteder/teaterforeninger tilbyder rabatter for børn og unge til Den Jyske Operas forestillinger. Læs mere her
Bliv en del af de mange tusinde operanysgerrige, som får nyheder, rabatter, interviews og nys om konkurrencer og forsalg før alle andre ✨