Ravnen
Ravnen Ravnen

Turné

13. oktober - 2. december 2023

Operaeventyr for voksne

Tre mystiske havnymfer, et kor af vampyrer, en dyster munk i skoven og en død ravn… Det lyder måske som en gotisk roman fra begyndelsen af det nittende århundrede, men er i virkeligheden en libretto skrevet af selveste H.C. Andersen. Historien vækkes musikalsk til live af komponisten J.P.E. Hartmann, der har skrevet nogle af de mest elskede danske salmer og sange f.eks. ”I sne står urt og busk i skjul” og ”Blomstre som en rosengård”, men hvis værker for mange er glemt. Idet partituret til denne ukendte perle kan prale af noget af den mest fantastiske bel-canto musik, der er skrevet i det nordlige Europa, bliver Ravnen opsat som den sjette opera i Den Danske Serie.

 

Handling

Armilla holdes skjult fra omverdenen af sin far, Norando. Drevet af sin vilde fantasi og sine uendeligt mange bøger, drømmer den unge pige om den verden udenfor, som hun ikke må betræde. Hun forsvinder ind i en fantasiverden befolket af vampyrer og havnymfer, der kan spå om fremtiden. Her opfinder hun en sørgmodig prins, som kun kan reddes af hendes kærlighed:

Efter at have skudt en ravn inde i skoven, bliver Prins Millo forbandet af en mystisk munk: Indtil han finder en renhjertet kvinde, der elsker ham ubetinget, er han dømt til at leve i konstant smerte. Prins Millos bror, Jennaro, er sikker på, at Armilla er den rette kvinde og bortfører hende over havet. Armilla forelsker sig da også i den søvngængeragtige Prins Millo. Jennaro bliver dog advaret af tre havnymfer om, at Armilla er den forkerte kvinde, og et mordforsøg i brudekammeret bliver kun afværget i sidste øjeblik. Den rasende far, Norando, forfølger sin kidnappede datter, men overbevises af Armilla og hendes store kærlighed til Prins Millo og lader hende gå.

Favntag med en grim ælling

Instruktør Philipp Kochheim om at genskrive dialogen i Ravnen

 

Hvorfor skal H.C. Andersens libretto i Ravnen genskrives?
Da vi søgte efter et værk af den danske komponist J.P.E. Hartmann og opdagede, at den berømte H.C. Andersen har skrevet librettoen, tænkte vi først ”wow, sikke et fund”. Men da jeg læste librettoen, fandt jeg ud af, hvorfor Ravnen i dag er gået i glemmebogen. Det skyldes bestemt ikke musikken, for den er vidunderlig! Librettoen derimod har store dramaturgiske og sproglige udfordringer. Det værste er, at man føler, at H.C. Andersen er gået på kompromis med sin egen kunstneriske integritet ved at skrive en eventyropera, som han tror en italiensk operalibretto skal være, fremfor en libretto som han ville skrive den. Vi mente dog, at musikken var så smuk, at vi måtte løse den udfordring.

Hvordan har du bearbejdet librettoen?
Det er vigtigt at forstå, at librettoen også indeholder en lyrisk fortælling, som fungerer betydeligt bedre i den musikalske del end i den talte. For imellem sangene er der talt dialog, som ret beset forvirrer mere, end den gavner historien. Det ledte os til beslutningen om at omskrive hele den talte dialog for at binde sangene sammen i en klarere fortælling og derudover skabe en opbygning, der fokuserer handlingen og laver en metahistorie gennem operaen.

Hvorfor har du valgt Ravnen, når den giver ekstra udfordringer?
Fordi det er vidunderlig musik! At det derudover er én af Danmarks mest berømte forfattere, der har skrevet librettoen, gør det kun endnu mere interessant. For her ser vi også H.C. Andersens evner som librettist, operamenneske og som lyriker, og det er med til at nuancere ham som kunstner. Der er også noget interessant ved, at man tager en i grunden fremragende opera, som har sine svage sider og prøver at hjælpe og løfte værket kunstnerisk uden at ødelægge det.

Du har i din tid som operainstruktør flere gange bearbejdet og derved ændret andre komponisters værker. Hvorfor?
Jeg ville aldrig ændre på La bohème eller Don Giovanni, men hvis det blot er en svag dialog, der forhindrer os i at genfinde et ellers vidunderligt mesterværk, vil jeg ikke tøve med at ændre i det. Alternativet til ikke at omskrive Ravnens libretto ville være ikke at opsætte den. Og vores musikchef Christopher Lichtenstein og jeg er enige om, at det ville være en skam!

Hvad har du lært om H.C. Andersen efter at have arbejdet med Ravnen?
Jeg kendte ham som en stor forfatter, men jeg kendte ikke til hans komplekse væsen og vidste ikke, hvilken nørdet karakter han egentlig var. Derudover må han have været frygtelig ensom og ulykkelig over ikke at kunne leve frit med sin seksualitet og komme tæt på de mennesker, han elskede og begærede. Det har været en dybt rørende, afslørende og spændende proces at komme tæt på en så ambivalent karakter, hvis forståelse og eftermæle, i hvert fald i udlandet, hovedsageligt er præget af hans udødelige eventyr - hvilket hans eget liv bestemt ikke var!

Holdet bag

Philipp Kochheim

Philipp Kochheim

Instruktør
Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Dirigent
Rifail Ajdarpasic

Rifail Ajdarpasic

Scenograf
Ariane Isabell Unfried

Ariane Isabell Unfried

Kostumedesigner
Anders Poll

Anders Poll

Lysdesigner
Sean Stephens

Sean Stephens

Koreograf
Philipp Kochheim

Philipp Kochheim

Instruktør
Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Dirigent
Rifail Ajdarpasic

Rifail Ajdarpasic

Scenograf
Ariane Isabell Unfried

Ariane Isabell Unfried

Kostumedesigner
Anders Poll

Anders Poll

Lysdesigner
Sean Stephens

Sean Stephens

Koreograf
Philipp Kochheim

Philipp Kochheim

Philipp Kochheim er født og opvokset i Hamborg, nu bosat i Aarhus. Han har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på universitetet i München. Han har været operachef på Staatstheater Braunschweig fra 2013-2017. Philipp Kochheim er som instruktør kendt for at blande nyt med gammelt og finde glemte eller oversete værker frem blandt operaer, skuespil og musicals. Han har modtaget en af de vigtigste tyske teaterpriser, Dr. Otto-Kasten-Preis, for Così fan tutte (2003), Götz-Friedrich-Preis for Wagners Tannhäuser (2004), Rolf Mares Preis Hamburg for den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayr (2013) og Osterreichischer Musiktheaterpreis (2019) for sin opsætning af musicalen Ragtime.

Philipp Kochheim har været operachef på Den Jyske Opera siden maj 2017. Her har han har instrueret Passageren (2018), María de Buenos Aires (2019), Michael Kohlhaas (2019), Bortførelsen fra seraillet (2020), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022). Derudover har han skrevet og instrueret I går og i morgen (2020) og Inkognito Royal (2021).

På Den Jyske Opera står han bl.a. bag Den Danske Serie, der udforsker dansk musikhistories rigdom med nye, gamle og glemte operaperler.

 

Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Musikchef på Den Jyske Opera siden september 2020. Bosat i Aarhus. På Den Jyske Opera har han dirigeret Passageren (2018), Rigoletto (2020), Inkognito Royal (2021), Greven af Luxembourg (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022) og i foråret 2023 Tryllefløjten.

Christopher Lichtenstein er uddannet ved Hochschule für Musik i Würzburg. Han fik sin debut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på Staatstheater Braunschweig, som han efterfølgende var fast tilknyttet som 1. kapelmester. Christopher Lichtenstein blev tildelt en pris til unge kunstnere på Staatstheater Braunschweig i 2013 og modtog Bayreuth-legatet det samme år. Udover sit arbejde med klassiske operaer og operetter (Tosca, Rigoletto m.fl.) har Christopher Lichtenstein været engageret til flere urpremierer.

Rifail Ajdarpasic

Rifail Ajdarpasic

Rifail Ajdarpasic er født i Stuttgart og uddannet inden for scenografi og udstillingsdesign ved kunstakademiet i Karlsruhe. Han har været scenograf på produktioner i flere af de vigtigste europæiske operahuse, samarbejdet med mange internationalt anerkendte instruktører og vundet flere europæiske priser for sit arbejde. Han har i en stor del af sin karriere haft et tæt samarbejde med kostumedesigner Ariane Isabell Unfried. Senest har han skabt scenografien til Morgen und Abend (2022) på Oper Graz i Østrig. På Den Jyske Opera var han scenograf på Rigoletto (2020).

Ariane Isabell Unfried

Ariane Isabell Unfried

Ariane Isabell Unfried er født i Hamborg og uddannet scenograf og kostumedesigner i Madrid, Wien og Karlsruhe. I de seneste år har hun arbejdet sammen med anerkendte instruktører i hele Europa og ofte i tæt samarbejde med scenograf Rifail Adjarpasic. Karakteristisk for Ariane Isabell Unfrieds arbejde som kostumedesigner er, at hun arbejder på tværs af scenekunsten og andre kreative felter. På Den Jyske Opera har hun tidligere designet kostumer til Rigoletto (2020).

Anders Poll

Anders Poll

Anders Poll har været teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017, hvor han har designet lys til L’Amico Fritz (2015), Kleopatra (2019), Michael Kohlhaas (2019), I går og i morgen (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022).

Anders Poll har designet lys til bl.a. ballet og opera, herunder Lulu på Det Kgl. Teater, Siciliansk vesper på Royal Opera House i London og senest til komedien Tartuffe (2022) på Theater Lüneberg. 

Sean Stephens

Sean Stephens

Sean Stephens er født i Swansea i Wales og har studeret musikteater i London. Efter at have turneret rundt i Europa som danser, flyttede han til Tyskland, hvor han medvirkede i flere musicals som som Rocky Horror ShowSaturday Night Fever, Gaudi, Fame og Chicago. Siden 2006 har han arbejdet som koreograf i hele Tyskland og Schweiz. På Den Jyske Opera har han tidligere været koreograf på María de Buenos Aires (2019).

Medvirkende

Elise Caluwaerts

Elise Caluwaerts

Armilla
Sibylle Glosted

Sibylle Glosted

Armilla
Teit Kanstrup

Teit Kanstrup

Prins Millo
Christian Oldenburg

Christian Oldenburg

Prins Millo
Anders Kampmann

Anders Kampmann

Jennaro
Christian Damsgaard

Christian Damsgaard

Jennaro
Steffen Bruun

Steffen Bruun

Norando
Søren Ruby

Søren Ruby

Tartaglia
1
Mo Chara

Mo Chara

Deramo
Keiko Moriyama

Keiko Moriyama

Danser
Estrid Molt Ipsen

Estrid Molt Ipsen

Havnymfe
Eline Denice Risager

Eline Denice Risager

Havnymfe
Lina Valantiejute

Lina Valantiejute

Havnymfe
Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Odense Symfoniorkester

Odense Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

1
Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Elise Caluwaerts

Elise Caluwaerts

Armilla
Sibylle Glosted

Sibylle Glosted

Armilla
Teit Kanstrup

Teit Kanstrup

Prins Millo
Christian Oldenburg

Christian Oldenburg

Prins Millo
Anders Kampmann

Anders Kampmann

Jennaro
Christian Damsgaard

Christian Damsgaard

Jennaro
Steffen Bruun

Steffen Bruun

Norando
Søren Ruby

Søren Ruby

Tartaglia
Mo Chara

Mo Chara

Deramo
Keiko Moriyama

Keiko Moriyama

Danser
Estrid Molt Ipsen

Estrid Molt Ipsen

Havnymfe
Eline Denice Risager

Eline Denice Risager

Havnymfe
Lina Valantiejute

Lina Valantiejute

Havnymfe
Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Odense Symfoniorkester

Odense Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Elise Caluwaerts

Elise Caluwaerts

Sopran
Nationalitet: Belgisk
Uddannelse: Koninklijk Conservatorium Antwerpen
Udvalg af tidligere roller: Contessa (Figaros Bryllup), Mimi (La Bohème)Gilda (Rigoletto)

Sibylle Glosted

Sibylle Glosted

Sopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Operahögskolan, Stockholm
Udvalg af tidligere roller: Ofelia (Hamlet), Elettra (Idomeneo), Charlotte (Sovedrikken)

Teit Kanstrup

Teit Kanstrup

Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Royal Academy of Music, London
Udvalg af tidligere roller: Don Giovanni (Don Giovanni), Figaro (Figaros bryllup), Marcello (La bohème)

Christian Oldenburg

Christian Oldenburg

Baryton
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin
Udvalg af tidligere roller: Guglielmo (Così fan tutte), Belcore (Elskovsdrikken), Mercutio (Romeo og Julie)

Anders Kampmann

Anders Kampmann

Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: The Guildhall School of Music and Drama, London / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Sylvester (Den glade enke), Canio (I Pagliacci), Alfredo (La Traviata)

Christian Damsgaard

Christian Damsgaard

Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Conservatorium van Amsterdam
Udvalg af tidligere roller: Creonte (Antigona), Kromow (Den glade enke), Goro (Madama Butterfly)

Steffen Bruun

Steffen Bruun

Bas
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Sydney Conservatorium of Music
Udvalg af tidligere roller: Sarastro (Tryllefløjten), Bass (Only the Sound Remains), Sparafucile (Rigoletto)

Søren Ruby

Søren Ruby

Skuespiller
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: TeaterStudio, Aarhus / Dramatiker Væksthus
Udvalg af tidligere roller: Fortæller (Jul på Slottet), Tvebak (Brødrene Løvehjerte), Earl Grey (Gullivers rejser)

Mo Chara

Mo Chara

Skuespiller
Nationalitet: Dansk-palæstinensisk
Uddannelse: Skuespillerskolen Ophelia
Udvalg af tidligere roller: Niels Bohr (Bohr), Hassan (2084), Wissam (Skyld)

Keiko Moriyama

Keiko Moriyama

Danser
Nationalitet: Japansk
Uddannelse: Central School of Ballet, London
Udvalg af tidligere arbejde: Staatsoper Hamburg, Opera Națională București, Deutsche Oper Berlin

Estrid Molt Ipsen

Estrid Molt Ipsen

Mezzosopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Flora (La Traviata), solist (I går og i morgen), Juliette Vermont (Greven af Luxembourg)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Eline Denice Risager

Eline Denice Risager

Mezzosopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Trille (Hug en hæl og klip en tå), Feklusa (Katja Kabanova), Barbarina (Figaros bryllup)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Lina Valantiejute

Lina Valantiejute

Sopran
Nationalitet: Litauisk
Uddannelse: Musikakademiet i Vilnius / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Marguerite (Faust), Violetta (La Traviata), Donna Anna (Don Giovanni)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor består af 24 professionelle sangere. Korets primære opgave er at medvirke i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark, men kan også opleves i sceniske operakoncerter og korkoncerter med klaverakkompagnement.

Koret samarbejder herudover med landets symfoniorkestre, heriblandt landsdelsorkestrene og andre ensembler om filharmoniske koncerter - både alene og sammen med dygtige amatørkor.

Koret har igennem mere end et årti optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere.

Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Rebild og Opera i Parken er blevet en fast del af sommerprogrammet.

Koret optræder også som solister i forestillinger samt i sceniske operakoncerter og koncerter med akkompagnement. Sangerne i koret optræder desuden som solister i andre sammenhænge og som formidlere af opera ved introduktioner før forestillinger, i workshops på skoler, ved sangcaféer på plejehjem og i samarbejdsprojekter.

Den Jyske Operas Kor ledes af musikchef Christopher Lichtenstein.

Odense Symfoniorkester

Odense Symfoniorkester

Glæden ved at spille de sidste 450 års greatest hits live kendetegner orkestrets drivkraft. Hovedparten af de cirka 100 årlige koncerter spilles i Odense Koncerthus og Odeon. Orkestret turnerer også med Den Jyske Opera på Fyn og Sjælland. Orkestret er tilmed kendt for sin hyppige turnévirksomhed både i og uden for Danmark. Odense Symfoniorkester blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til cirka år 1800.

Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester

Med en hjemmebane dækkende Syd- og Sønderjylland samt Sydslesvig er Sønderjyllands Symfoniorkester Danmarks eneste "grænseoverskridende" landsdelsorkester. Samarbejdsrelationer med både nationale og internationale kunstnere skaber orkesterets musikalske diversitet. Orkestret udgør en kulturel sammenhængskraft i regionen.

Foto: Patricio Soto

Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på nye store oplevelser – for det klassiske publikum, for familier, for skolebørn eller for filmelskere. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.

Spilleperiode

Premiere: 13. oktober 2023 i Odense Koncerthus
Turné: 13. oktober - 2. december 2023
Musikhuset Aarhus: 29. november, 1. og 2. december 2023

Fakta

Opera i 3 akter

Varighed ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause
Sprog Opføres på dansk med danske overtekster

Musik Johan Peter Emilius Hartmann
Libretto Hans Christian Andersen – med ny dialog af Philipp Kochheim
Førsteopførelse 29. oktober 1832 på Det Kongelige Teater i København

Billetinfo

Billetsalget åbner forår/sommer 2023 hos landets teaterforeninger og spillesteder.

Billetpriser Musikhuset Aarhus
Standard kr. 350,- / 485,- / 595,-
Unge under 25 og studerende kr. 270,- / 405,- / 515,-

Gå til Billetsalget i Musikhuset Aarhus

H.C. Andersen og Ravnen

I maj 1830 sendte H.C. Andersen sin første operalibretto ind til censorkontoret på Det Kongelige Teater – en opera over den italienske forfatter Carlo Gozzis teatereventyr Il corvo med den danske titel Ravnen eller BroderprøvenRavnen blev spillet første gang 29. oktober 1832, og publikum og presse tog godt imod den nye opera, som gik seks gange for fuldt hus.

Andersen advokerede flere gange for Ravnen, når han på sin sædvanlige ligefremme måde trængte sig på hos internationale berømtheder med indflydelse på operarepertoiret i deres lokalområde. I 1833 besøgte Andersen komponisten og dirigenten Louis Spohr i Kassel. Spohr var ikke uinteresseret i at opføre Ravnen på sit teater i Kassel, men der gik otte år, før han fulgte op på mødet med Andersen i form af en brevveksling med J.P.E. Hartmann. Desværre rådede Spohr ikke over en sopran, der kunne synge det parti, Hartmann havde skrevet til Det Kongelige Teaters primadonna Eleonore Zrza, og han måtte opgive projektet igen. Heller ikke hos Franz Liszt i Weimar lykkedes det – Liszt valgte i stedet at opføre Hartmanns og Andersens senere store succesopera Liden Kirsten.

Andersen og Hartmann glemte nu alligevel ikke Ravnen. Allerede i sommeren 1846 begyndte rygterne om en ny version af Ravnen at løbe. Andersen var i udlandet, og det var J.P.E. Hartmanns ven, juristen og amatørmusikeren Ernst Weiss, der havde lavet en plan for, hvordan Ravnen skulle opdateres og forsynes med recitativer i stedet for den talte dialog. Andersen var med på idéen pr. brev, og han skrev straks en ny tekst til Hartmann på baggrund af forslagene fra Weiss. Den nye version af Ravnen gik kun fire gange i 1865 og blev en gedigen fiasko hos både publikum og anmeldere.

H.C. Andersen skrev libretto til i alt ni operaer – men kun de seks så dagens lys på scenen. Til gengæld fortsatte Andersen livet igennem med at se så mange operaer som muligt – ikke blot hjemme i København men også på sine mange rejser i hele Europa.

J.P.E. Hartmann

Johan Peter Emilius Hartmann var en af 1800-tallets helt store danske komponister og musikere. Han var tredje generation i en musiker- og komponistslægt, som kom til Danmark fra Tyskland i 1762. Han fik allerede som 19-årig sit første organistembede og var desuden teori- og klaverlærer ved Giuseppe Siboni Musikkonservatorium (senere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) fra grundlæggelsen i 1827. Dermed var Hartmann med til at uddanne en hel generation af sangere ved Det Kongelige Teater.

J.P.E. Hartmann skrev over 100 kompositioner i mange genrer - men kun tre operaer; Ravnen fra 1832, Korsarerne med tekst af Henrik Hertz (som kun gik fem gange på Det Kongelige Teater), og derudover en af de største danske succeser i genren gennem tiderne, Liden Kirsten fra 1846; en opera, som foreløbig er blevet opført 332 gange - og stadig den dag i dag er den mest opførte danske opera på nationalscenen.

Hartmann arbejdede sammen med sin gode ven H.C. Andersen om både Ravnen og Liden Kirsten. Planerne om en sidste Andersen/Hartmann-opera med titlen Saul blev aldrig til virkelighed, selvom Andersen skrev librettoen færdig i 1864. Hartmann levede endnu i 34 år uden at kaste sig ud i flere operaprojekter.

Ekstra materiale

Læs mere om Den Danske Serie 

Ravnen er den sjette opera i Den Danske Serie, hvor Den Jyske Opera siden 2019 har genopdaget nogle af de mere sjældne danske operasangskatte samt et nyskrevet værk. 

Du kan læse mere om Den Danske Serie her 

Den Danske Serie

Tak til

Andre store oplevelser

SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO   SE VIDEO
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·