Programindstik til Werther
Læs programindstikket som online artikel
Johann Wolfgang von Goethes brevroman Den unge Werthers lidelser anses for at være tysk litteraturs første bestseller og skabte i sin tid en såkaldt ”Werther-mani” i hele Europa. Unge mænd identificerede sig så stærkt med Goethes hovedperson, Werther, at adskillige gik i hans fodspor og begik selvmord. Den kendte, franske komponist Jules Massenet har omformet denne enormt populære roman og skabt en af de mest lidenskabelige operaer.
Fotograf: Anders Bach
Første akt: Wetzlar, 1780. Charlotte har på sin mors dødsleje afgivet et løfte om at gifte sig med Albert. Til trods for, at hun ikke er forelsket i ham, har Charlotte affundet sig med sin skæbne, lige indtil hun møder den passionerede Werther, der vækker hendes følelser.
Anden akt: Få måneder senere: Charlotte har holdt sit løfte og giftet sig med Albert. Efter planen skal Werther til bal sammen med Charlottes yngre søster Sophie, men han virker modvillig. Han er sønderrevet af sine følelser for Charlotte og ender med at storme ud af huset. Det går op for Albert, at Werther er forelsket i hans hustru.
Tredje akt: Werther er begyndt at sende inderlige kærlighedsbreve til Charlotte, der indser, at hun har giftet sig med den forkerte mand. Sophie forsøger at trøste hende. Ikke desto mindre beslutter Charlotte sig for at holde sit ægteskabsløfte og sender Werther bort. I desperation beder Werther om Alberts pistoler, idet døden synes at være den eneste udvej…
Fjerde akt: Juleaften. Charlotte leder efter Werther for at forhindre ham i at begå selvmord, men hun kommer for sent. Werther har allerede såret sig selv dødeligt. Hun bedyrer ham sin kærlighed og kysser ham, før han dør, imens julesang høres i det fjerne.
Uddrag fra brevromanen Den unge Werthers lidelser
Mandag d. 18. december startede prøverne på Werther, og sangerne mødte hinanden for første gang. De skal nu dykke ned i Massenets mesterværk fuld af kærlighed, had, jalousi, desperation og håb.
Premiere: 1. februar 2024 i Musikhuset Aarhus
Musikhuset Aarhus: 1. – 3. februar 2024
Turné: 1. februar – 11. marts 2024
Opera i 4 akter
Varighed ca. 2 timer og 20 min. inkl. pause
1. del ca. 1. time
Pause 20 min
2. del ca. 1 time
Synges på fransk med danske overtekster
Musik Jules Massenet
Libretto Édouard Blau, Paul Milliet og Georges Hartmann efter Goethes roman Den unge Werthers lidelser
Førsteopførelse 16. februar 1892 på Wiener Hofoper
Køb billet til turnéforestillingerne
Billetpriser Musikhuset Aarhus
Standard kr. 350,- / 485,- / 595,-
Unge under 25 og studerende kr. 270,- / 405,- / 515,-
Med ca. 150 millioner hits på Googlesøgningen ’Goethe’ og ca. 450 tusinde Instagram-søgninger på #Goethe er der stadig liv i det tyske multitalent, der både var digter, dramatiker, forfatter, politiker, naturvidenskabsmand og damebedårer.
Goethes opdragelse – og senere liv – lever nærmest til perfektion op til den tidligere renæssances mål om et universalmenneske, der kan begå sig inden for både naturvidenskab, sprog og kultur. Men det er litteraturen, der bliver omdrejningspunktet for hans virke og eftermæle. I sine sidste år på jurastudiet møder han nemlig den fem år ældre filosof, digter, forsker og litteraturkritiker Johann Gottfried Herder, som introducerer Goethe for Shakespeares forfatterskab og for den nationale tyske folkedigtning. Herder og Goethe inspirerer hinanden, og sammen skriver de blandt andet en essay-samling, der bliver fundament for den litterære bevægelse ”Sturm und Drang”, som Den unge Werthers lidelser tilhører rent litteraturhistorisk.
Goethe får i 1773 udgivet sit gennembrudsværk, dramaet Götz von Berlichingen, som hurtigt gør ham berømt, og året efter i 1774 udkommer så Den unge Werthers lidelser, som giver Goethe status som kultforfatter.
Ud over et længere ophold i Italien lever han det meste af livet i Weimar. Det er her, han skriver sit store forfatterskab, hvor nogle af hovedværkerne er dramaet Faust samt roman-komplekset Wilhelm Meister.
Der er noget umiskendeligt fransk over Massenets musik. Den er elegant og velklingende med en stor gennemsigtighed, og den har ofte en særlig duft og sødme.
Massenets musikerliv begyndte i barndommen med klaverspil hos sin mor. Det blev fulgt op af studier på Pariser-konservatoriet med flotte eksamener, musikerjobs i teaterorkestre og caféer og blev så kronet med hans gennembrud og berømmelse som komponist. Som velrenommeret og afholdt kompositionslærer på konservatoriet i Paris kom Massenet til at påvirke en lang række komponister, og han fik i det hele taget en stor indflydelse på det franske musikliv.
Massenet var et meget arbejdsomt menneske, og han skrev musik inden for flere forskellige genrer, men det er især operaerne, som han huskes for i dag. Af disse mere end 30 værker drejer det sig særligt om Manon (1884 – ikke at forveksle med Puccinis senere Manon Lescaut), Werther (1892), Thaïs (1894), La Navarraise (1894) og hans andensidste opera Don Quichotte (1910), som Den Jyske Opera opførte i 2014.
Verdens første kultroman
Goethes roman Den unge Werthers lidelser kan litteraturhistorisk placeres inden for den tyske bevægelse, der kaldes ”Sturm und Drang”, som løber fra cirka 1766 til 1786, og som får sit navn efter et skuespil af Friedrich Maximilian von Klinger. Bevægelsen er i bund og grund et opgør med mange af oplysningstidens ideer og tankegods, der har fokus på en rationalistisk verdensopfattelse og mennesket som et fornuftsvæsen. Det tyske samfund er i 1700-tallet i oplysningstidens ånd præget af normer og konventioner, hvor individet skal følge den vej, der er lagt for ham eller hende og ikke jagte egne behov eller ambitioner. Og det er netop ønsket om at frigøre sig fra samfundets begrænsninger samt længslen efter at få lov til at udfolde sig i overensstemmelse med egne drømme og originalitet, der bliver fundamentet for Sturm und Drang-bevægelsen, som man har kaldt verdens første ungdomsoprør.
Den unge Werthers lidelser udkommer i 1774 og bliver Sturm und Drang-bevægelsens hovedværk. Den udspiller sig omkring de centrale temaer i bevægelsens verdensopfattelse såsom individet over for kollektivet; geni-tankegangen; en panteistisk naturopfattelse; weltschmerz og et nyt følelsesladet sprog. Alle disse temaer koncentreres i Goethes fortælling om den til tider noget patetiske Werther, der i romanen konstant søger ensomheden og betragter sig selv som i opposition til samfundet og udtrykker sin lede ved de mennesker, som bare lader livet gå sin kedelige gang uden behov for at tænke og udtrykke selvstændige tanker. Naturen bliver det sted, hvor Werther kan finde en form for samhørighed med verden på godt og ondt, og naturen afspejler gennem hele romanen hans sindstilstand.
Denne sindstilstand svarer til den grundlæggende følelse i Sturm und Drang-litteraturen: nemlig melankolien, tristheden og tungsindet, der bliver karakteriseret med begrebet ”Weltschmerz”. Også Werther er præget af denne grundstemning, og ud over Hamlet er Werther et af de mest lidende (og selvbevidste) mennesker i litteraturhistorien. Disse overvældende følelser kan ikke rummes og formidles gennem datidens herskende formelle sprogbrug, og derfor kommer romanen også til at blive et pejlemærke for en ny sprogstil, der er ærlig, hudløs og følelsesladet, og hvor genren – brevromanen – netop giver Werther mulighed for at udtrykke sine inderste følelser og tanker til vennen Wilhelm.
Den unge Werthers lidelser er blevet kaldt for verdens første kultroman, og ligesom med andre kultromaner er der masser af rygter og historier knyttet til den. For det første mener mange ved udgivelsen, at den er bygget på Goethes egne oplevelser med ulykkelig kærlighed. Og selvom man nok ikke skal læse Den unge Werthers lidelser som et selvbiografisk værk, er der dog en vis sandhed i, at Goethe i sit eget liv oplevede et trekantsdrama som i romanen. Da han i 1772 er juristpraktikant i Wetzlar møder og forelsker han sig nemlig i en ung kvinde ved navn Charlotte Buff. Hun er desværre allerede forlovet med Johann Kestner, men i et par måneder forsøger Goethe at lægge an på Charlotte, indtil forholdet mellem de tre bliver for anspændt, og Goethe rejser væk.
Et andet rygte, der selv i dag knyttes til romanen, er, at der i tiden efter romanens udgivelse startede en selvmordsbølge blandt unge mennesker i Tyskland og Europa. Nogle steder kan man finde påstande om, at der var helt op til 2000 unge mennesker, som tog deres eget liv efter inspiration fra Werther og med ulykkelig kærlighed som begrundelse. Hvis man har en kildekritisk tilgang til dette rygte, må man konkludere, at det nok er noget overdrevet. Men der er ingen tvivl om, at visse selvmord fandt sted.
Også på andre måder lod unge følsomme mennesker sig inspirere af bogen og dyrkede Werther som idol. Det angives i bogen, at Werthers yndlingstøj er en blå frakke og en gul vest, og netop dette blev højeste mode blandt unge i årene efter udgivelsen. Romanen vakte opsigt i alle lag af samfundet, og magthaverne måtte derfor også forholde sig til den. Kirken var naturligvis ikke glad for bogen, da både selvmordet og den ekstreme dyrkelse af egoet blev betragtet som en synd, og kirker i hele Europa advarede derfor mod bogen og dens virkelighedsfjerne livsopfattelse og Werther-feber, som gav dårlige nerver og kunne føre til selvmord. I Danmark forbød Universitetets Teologiske Fakultet, at bogen blev oversat, og der kom først en dansk oversættelse i 1820, men da de fleste i den kulturelle elite alligevel læste tysk, og alle hørte om bogen, så havde det ikke den store betydning.
Af Peter Kennebo