Turné
13. oktober - 2. december 2023
Operaeventyr for voksne
Tre mystiske havnymfer, et kor af vampyrer, en dyster munk i skoven og en død ravn… Det lyder måske som en gotisk roman fra begyndelsen af det nittende århundrede, men er i virkeligheden en libretto skrevet af selveste H.C. Andersen. Historien vækkes musikalsk til live af komponisten J.P.E. Hartmann, der har skrevet nogle af de mest elskede danske salmer og sange f.eks. ”I sne står urt og busk i skjul” og ”Blomstre som en rosengård”, men hvis værker for mange er glemt. Idet partituret til denne ukendte perle kan prale af noget af den mest fantastiske bel-canto musik, der er skrevet i det nordlige Europa, bliver Ravnen opsat som den sjette opera i Den Danske Serie.
Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024
Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024 for sit arbejde med operaen Ravnen
Det er med stor stolthed og glæde, at operachef for Den Jyske Opera frem til 1. maj, Philipp Kochheim, modtager H.C. Andersen Prisen for sit arbejde med H.C. Andersens og J.P.E. Hartmanns første opera Ravnen.
Komitéens begrundelse lyder bl.a. "... Philipp Kochheim har i et vist omfang bearbejdet den unge Andersens tekst og omskrevet store dele af de forbindende tekster, idet dog solo- og kor-tekster forblev uforandrede, og uden at ændre hele operaens idé. Den Jyske Operas opsætning af ”Ravnen” er således en milepæl i præsentation af H.C. Andersens mindre kendte produktion, og så meget desto vigtigere, fordi den på samme tid var med til at konsolidere digterens position i det danske litterære miljø – vel at mærke tre år før, han udgav sine første eventyr!"
Selv siger Philipp Kochheim om tildelingen af prisen: ”Da jeg begyndte mit arbejde med H.C. Andersens libretto i Ravnen, kendte jeg ham selvfølgelig som en stor forfatter, men jeg kendte ikke til hans komplekse væsen eller svære tilværelse. Det har været en dybt rørende, afslørende og spændende proces at beskæftige sig med en så ambivalent karakter, hvis forståelse og eftermæle – i hvert fald i udlandet – hovedsageligt er præget af hans udødelige eventyr, hvilket hans eget liv bestemt ikke var! Det er med den største ydmyghed, at jeg modtager prisen.”
Handling
Armilla holdes skjult fra omverdenen af sin far, Norando. Drevet af sin vilde fantasi og sine uendeligt mange bøger, drømmer den unge pige om den verden udenfor, som hun ikke må betræde. Hun forsvinder ind i en fantasiverden befolket af vampyrer og havnymfer, der kan spå om fremtiden. Her opfinder hun en sørgmodig prins, som kun kan reddes af hendes kærlighed:
Efter at have skudt en ravn inde i skoven, bliver Prins Millo forbandet af en mystisk munk: Indtil han finder en renhjertet kvinde, der elsker ham ubetinget, er han dømt til at leve i konstant smerte. Prins Millos bror, Jennaro, er sikker på, at Armilla er den rette kvinde og bortfører hende over havet. Armilla forelsker sig da også i den søvngængeragtige Prins Millo. Jennaro bliver dog advaret af tre havnymfer om, at Armilla er den forkerte kvinde, og et mordforsøg i brudekammeret bliver kun afværget i sidste øjeblik. Den rasende far, Norando, forfølger sin kidnappede datter, men overbevises af Armilla og hendes store kærlighed til Prins Millo og lader hende gå.
Se forestillingsbillederne fra Ravnen
Fotograf: Anders Bach
Bliv klædt på til H.C. Andersens operaeventyr
Du kan blive klædt på til J.P.E. Hartmanns og H.C. Andersens Ravnen med vores gratis introduktioner før hver forestilling i Musikhuset Aarhus, hvor Susanne Vinther fra Den Jyske Opera introducerer til temaer og handling.
Tid: Lang introduktion (25 minutters varighed) 1 time før forestillingen og kort introduktion (10 minutters varighed) 20 minutter før forestillingen.
Sted: 2. balkon, Musikhuset Aarhus
Pris: Gratis, kræver ingen tilmelding
Læs programindstik til Ravnen
Ravnen kan høres på DR P2
Du kan i en begrænset periode høre Ravnen på P2, da den blev optaget i forbindelse med premieren i Odense Koncerthus med Odense Symfoniorkester.
Optagelsen blev transmitteret 28. oktober og ligger tilgængeligt online.
Smuglyt til musikken
Få et musikalsk uddrag fra Ravnen
Lyt til et musikalsk uddrag af J.P.E. Hartmanns Ouverture fra Ravnen og balletten Valkyrien. Musikken er optaget 10. oktober 2023 i Odense Koncerthus i forbindelse med en prøve.
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Orkester: Odense Symfoniorkester
Lyd: Jacob Nielsen Film
Holdet bag
Philipp Kochheim
Instruktør
Christopher Lichtenstein
Dirigent
Rifail Ajdarpasic
Scenograf
Ariane Isabell Unfried
Kostumedesigner
Anders Poll
Lysdesigner
Sean Stephens
Koreograf
Philipp Kochheim
Instruktør
Christopher Lichtenstein
Dirigent
Rifail Ajdarpasic
Scenograf
Ariane Isabell Unfried
Kostumedesigner
Anders Poll
Lysdesigner
Sean Stephens
Koreograf
Philipp Kochheim
Philipp Kochheim er født i Hamborg og nu bosat i Aarhus, hvor han er operachef fra maj 2017 til maj 2024. På Den Jyske Opera står han bag Den Danske Serie, der udforsker dansk musikhistories rigdom med nye, gamle og glemte operaer.
Han har iscenesat Den Jyske Operas opsætninger af Passageren (2018), som var nomineret til en Reumert og fik publikumsprisen for Årets Forestilling, María de Buenos Aires (2019), Michael Kohlhaas (2019), Bortførelsen fra seraillet (2020), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022). Han var librettist og instruktør på I går og i morgen (2020), der vandt P2 Prisen for Årets Begivenhed samt den reumertnominerede Inkognito Royal (2021). I efteråret 2023 instruerer han H.C. Andersens operaeventyr, Ravnen, med musik af J.P.E. Hartmann, og i foråret 2024 instruerer han Massenets knuste hjerters opera nr. 1, Werther.
Philipp Kochheim har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på Ludwig Maximilians-Universität i München. Han har arbejdet som operainstruktør siden år 2000. Fra 2004-2008 var han kunstnerisk leder på Staatstheater Darmstadt og fra 2013-2017 operachef på Staatstheater Braunschweig. Her vandt hans ukonventionelle repertoirelægning international anerkendelse bl.a. med flere nomineringer i kategorien Årets Iscenesættelse i magasinet Opernwelt.
Han er kendt for at blande nyt og gammelt og finde glemte og oversete værker frem blandt operaer, skuespil og musicals. Han har givet nyt liv til værker som Jenö Hubays Anna Karenina, Bernard Herrmanns Stormfulde højder, Riccardo Zandonais Giulietta e Romeo og Jacques Halévys L’Éclair samt iscenesat verdenspremierer af komponister som Alexander Goehr og Erkki-Sven Tüür.
Han har instrueret operaer i bl.a. Kassel, Graz, Dortmund, Heidelberg, Berlin, Mannheim og Bonn. Han modtog en af Tysklands vigtigste teaterpriser, Dr. Otto-Kasten-Preis, for sin Così fan tutte i 2003. Af andre priser kan nævnes: Götz-Friedrich-prisen (2004) for Wagners Tannhäuser i Heidelberg, den Hamborg-baserede Rolf-Mares-pris (2013) for opførelsen af den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayr på Hamburger Kammeroper og den prestigefulde Österreichischer Musiktheaterpreis (2019) for opsætningen af musicalen Ragtime.
Christopher Lichtenstein
Christopher Lichtenstein er født i Bayern og har studeret direktion på Hochschule für Musik Würzburg. Han er bosat i Aarhus, hvor han er chefdirigent på Den Jyske Opera og derudover fra september 2025 chefdirigent på Theater Osnabrück.
Christopher Lichtenstein begyndte sin karriere som repetitør på Staatstheater Braunschweig, hvor han hurtigt steg til rang af 1. kapelmester. I Braunschweig dirigerede han en stor del af operarepertoiret, herunder Aida, Tosca, La bohème. Han blev tildelt en pris til unge kunstnere på Staatstheater Braunschweig i 2013 og modtog Bayreuth-legatet samme år.
Christopher Lichtenstein har været fast gæstedirigent på Staatstheater Kassel, Theater Wolfsburg og Philharmonisches Orchester Regensburg og desuden arbejdet på Palacio de Bellas Artes i Mexico City.
På Den Jyske Opera har han bl.a. dirigeret Passageren (2018), Rigoletto (2020), Inkognito Royal (2021), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Tryllefløjten (2023), Ravnen (2023), Werther (2024) og Madama Butterfly (2024).
Rifail Ajdarpasic
Rifail Ajdarpasic er født i Stuttgart og uddannet inden for scenografi og udstillingsdesign ved kunstakademiet i Karlsruhe. Han har været scenograf på produktioner i flere af de vigtigste europæiske operahuse, samarbejdet med mange internationalt anerkendte instruktører og vundet flere europæiske priser for sit arbejde. Han har i en stor del af sin karriere haft et tæt samarbejde med kostumedesigner Ariane Isabell Unfried. Senest har han skabt scenografien til Morgen und Abend (2022) på Oper Graz i Østrig.
På Den Jyske Opera har han været scenograf på Rigoletto (2020) og Ravnen (2023).
Ariane Isabell Unfried
Ariane Isabell Unfried er født i Hamborg og uddannet scenograf og kostumedesigner i Madrid, Wien og Karlsruhe. I de seneste år har hun arbejdet sammen med anerkendte instruktører i hele Europa og ofte i tæt samarbejde med scenograf Rifail Adjarpasic. Karakteristisk for Ariane Isabell Unfrieds arbejde som kostumedesigner er, at hun arbejder på tværs af scenekunsten og andre kreative felter.
På Den Jyske Opera har hun designet kostumer til Rigoletto (2020) og Ravnen (2023).
Anders Poll
Anders Poll har været teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017, hvor han har designet lys til L’Amico Fritz (2015), Kleopatra (2019), Michael Kohlhaas (2019), I går og i morgen (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Ravnen (2023), The Greek Passion (2024) og Madama Butterfly (2024).
Anders Poll har designet lys til flere balletter og operaer, herunder Lulu på Det Kgl. Teater, Siciliansk vesper på Royal Opera House i London og komedien Tartuffe på Theater Lüneberg.
Sean Stephens
Sean Stephens er født i Swansea i Wales og har studeret musikteater i London. Efter at have turneret rundt i Europa som danser, flyttede han til Tyskland, hvor han medvirkede i flere musicals som som Rocky Horror Show, Saturday Night Fever, Gaudi, Fame og Chicago. Siden 2006 har han arbejdet som koreograf i hele Tyskland og Schweiz. På Den Jyske Opera har han tidligere været koreograf på María de Buenos Aires (2019).
Medvirkende
Sibylle Glosted
Armilla
Christian Oldenburg
Prins Millo - 13. okt., 7. og 10. november
Teit Kanstrup
Prins Millo - 6., 18., 22. (ændring) 24., 29. nov., 1. dec. (ændring) og 2. dec.
Anders Kampmann
Jennaro - 13. okt., 6., 18., 29. nov. og 2. dec.
Christian Damsgaard
Jennaro - 7., 10., 22., 24. nov. og 1. dec.
Keiko Moriyama
Danser
Steffen Bruun
Norando
Søren Ruby
Tartaglia
Mo Chara
Deramo
Estrid Molt Ipsen
Havnymfe
Eline Denice Risager
Havnymfe
Lina Valantiejute
Havnymfe
Sophie Thing-Simonsen
Vampyr
Den Jyske Operas Kor
Odense Symfoniorkester
13. okt., 6., 7. og 10. nov.
Sønderjyllands Symfoniorkester
18., 22. og 24. nov.
Aarhus Symfoniorkester
29. nov., 1. og 2. dec.
Sibylle Glosted
Armilla
Christian Oldenburg
Prins Millo - 13. okt., 7. og 10. november
Teit Kanstrup
Prins Millo - 6., 18., 22. (ændring) 24., 29. nov., 1. dec. (ændring) og 2. dec.
Anders Kampmann
Jennaro - 13. okt., 6., 18., 29. nov. og 2. dec.
Christian Damsgaard
Jennaro - 7., 10., 22., 24. nov. og 1. dec.
Keiko Moriyama
Danser
Steffen Bruun
Norando
Søren Ruby
Tartaglia
Mo Chara
Deramo
Estrid Molt Ipsen
Havnymfe
Eline Denice Risager
Havnymfe
Lina Valantiejute
Havnymfe
Sophie Thing-Simonsen
Vampyr
Den Jyske Operas Kor
Odense Symfoniorkester
13. okt., 6., 7. og 10. nov.
Sønderjyllands Symfoniorkester
18., 22. og 24. nov.
Aarhus Symfoniorkester
29. nov., 1. og 2. dec.
Sibylle Glosted
Sopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Operahögskolan, Stockholm
Udvalg af tidligere roller: Ofelia (Hamlet), Elettra (Idomeneo), Charlotte (Sovedrikken)
Christian Oldenburg
Baryton
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin
Udvalg af tidligere roller: Guglielmo (Così fan tutte), Belcore (Elskovsdrikken), Mercutio (Romeo og Julie)
Ravnen er Christian Oldenburgs første engagement på Den Jyske Opera. I foråret 2024 kan han også opleves i Werther.
Teit Kanstrup
Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Royal Academy of Music, London
Udvalg af tidligere roller: Don Giovanni (Don Giovanni), Figaro (Figaros bryllup), Marcello (La bohème)
Engagement på Den Jyske Opera: La Vendetta / I Pagliacci (2022), Ravnen (2023), Fête galante (2025)
Anders Kampmann
Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: The Guildhall School of Music and Drama, London / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Sylvester (Den glade enke), Canio (I Pagliacci), Alfredo (La Traviata)
Engagement på Den Jyske Opera: Ravnen (2023), Madama Butterfly (2024), Fête galante (2025)
Christian Damsgaard
Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Conservatorium van Amsterdam
Udvalg af tidligere roller: Creonte (Antigona), Kromow (Den glade enke), Goro (Madama Butterfly)
Engagement på Den Jyske Opera: Fête galante (2025), Tryllefløjten (2023), Madama Butterfly (2016), Don Quichotte (2014)
Keiko Moriyama
Danser
Nationalitet: Japansk
Uddannelse: Central School of Ballet, London
Udvalg af tidligere arbejde: Staatsoper Hamburg, Opera Națională București, Deutsche Oper Berlin
Ravnen er Keiko Moriyamas første engagement på Den Jyske Opera.
Steffen Bruun
Bas
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Sydney Conservatorium of Music
Udvalg af tidligere roller: Sarastro (Tryllefløjten), Bass (Only the Sound Remains), Sparafucile (Rigoletto)
Søren Ruby
Skuespiller
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: TeaterStudio, Aarhus / Dramatiker Væksthus
Udvalg af tidligere roller: Fortæller (Jul på Slottet), Tvebak (Brødrene Løvehjerte), Earl Grey (Gullivers rejser)
Mo Chara
Skuespiller
Nationalitet: Dansk-palæstinensisk
Uddannelse: Skuespillerskolen Ophelia
Udvalg af tidligere roller: Niels Bohr (Bohr), Hassan (2084), Wissam (Skyld)
Ravnen er Mo Charas første engagement på Den Jyske Opera.
Estrid Molt Ipsen
Mezzosopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Flora (La Traviata), solist (I går og i morgen), Juliette Vermont (Greven af Luxembourg)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Eline Denice Risager
Mezzosopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Trille (Hug en hæl og klip en tå), Feklusa (Katja Kabanova), Barbarina (Figaros bryllup)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Lina Valantiejute
Sopran
Nationalitet: Litauisk
Uddannelse: Musikakademiet i Vilnius / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Marguerite (Faust), Violetta (La Traviata), Donna Anna (Don Giovanni)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Sophie Thing-Simonsen
Alt
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere af tidligere roller: Vampyr (Ravnen), solist (Messias i børnehøjde), Tante Grøn (De Tre Tanter)
Sophie Thing-Simonsen har turneret mange gange med Den Jyske Operas Kor.
Den Jyske Operas Kor
Den Jyske Operas Kor består af professionelle sangere, som primært medvirker i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret kan tilmed opleves i sceniske operakoncerter og korkoncerter med klaverakkompagnement.
Koret samarbejder herudover med landets symfoniorkestre, heriblandt landsdelsorkestrene og andre ensembler om filharmoniske koncerter - både alene og sammen med dygtige amatørkor.
Koret har igennem snart to årtier optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere.
Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Parken er blevet en fast del af sommerprogrammet.
Koret optræder også som solister i forestillinger samt i sceniske operakoncerter og koncerter med akkompagnement. Sangerne i koret optræder desuden som solister i andre sammenhænge og som formidlere af opera ved introduktioner før forestillinger, i workshops på skoler, ved sangcaféer på plejehjem og i samarbejdsprojekter.
Den Jyske Operas Kor ledes af musikchef Christopher Lichtenstein.
Odense Symfoniorkester
Glæden ved at spille de sidste 450 års greatest hits live kendetegner orkestrets drivkraft. Hovedparten af de cirka 100 årlige koncerter spilles i Odense Koncerthus og Odeon. Orkestret turnerer også med Den Jyske Opera på Fyn og Sjælland. Orkestret er tilmed kendt for sin hyppige turnévirksomhed både i og uden for Danmark. Odense Symfoniorkester blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til cirka år 1800.
Sønderjyllands Symfoniorkester
Med en hjemmebane dækkende Syd- og Sønderjylland samt Sydslesvig er Sønderjyllands Symfoniorkester Danmarks eneste "grænseoverskridende" landsdelsorkester. Samarbejdsrelationer med både nationale og internationale kunstnere skaber orkesterets musikalske diversitet. Orkestret udgør en kulturel sammenhængskraft i regionen.
Foto: Patricio Soto
Aarhus Symfoniorkester
Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på nye store oplevelser – for det klassiske publikum, for familier, for skolebørn eller for filmelskere. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.
Dirigentens personlige lytteanbefaling til J.P.E. Hartmann
J.P.E. Hartmann er en af Danmarks største musikalske sværvægtere, og han har skrevet over 100 kompositioner i mange genrer, herunder nogle af de mest elskede salmer "Blomstre som en rosengård" og "I sne står busk og urt i skjul". Til trods for et vældigt repertoire skrev han kun tre operaer. Musikchef og dirigent på Ravnen, Christopher Lichtenstein, blev ramt lige i den musikalske hjertekule af Hartmanns musik i Ravnen, og beskriver Hartmanns musik som "På toppen af sin tid".
Hvis du er nysgerrig på musikken i Ravnen, må du væbne dig lidt med tålmodighed og glæde dig til premieren, for Ravnen findes endnu ikke som indspilning. Indtil da anbefaler Christopher Lichtenstein disse J.P.E. Hartmann-værker:
J.P.E. Hartmann Symfoni No. 1 Op. 17
Valkyrien Op. 62, Akt 1: Valkyriernes dans og Valhalla marchen
At danse med sine drømme
I Ravnen holdes den fysisk hæmmede unge pige Armilla skjult fra omverdenen af sin kærlighedsløse far, Norando. For at klare sig i denne kolde verden flygter hun ind i sin fantasi, hvor hun kan være fri og ikke mindst bevæge sig frit. I videoen kan du se operasanger Elise Caluwaerts og danser Keiko Moriyama øve koreografien til de drømmende og stemningsfulde dansescener, man også kan glæde sig til i Ravnen.
OBS: På Ravnen-turnéen vil rollen som Armilla blive sunget af Sybille Glosted.
Mus i tøjet, fugle under taget og blomster i håret
Det blomstrer og spirer og vrimler med fugle, fjer og hvidmalede mus på skræddersalen og i frisørsalonen. Her lægges de sidste detaljer på Ariane Isabell Unfrieds eventyrlige kostumer, inden de kommer på scenen om få uger.
Spilleperiode
Premiere: 13. oktober 2023 i Odense Koncerthus
Turné: 13. oktober - 2. december 2023
Musikhuset Aarhus: 29. november, 1. og 2. december 2023
Fakta
Opera i 3 akter
Varighed ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause
Sprog Opføres på dansk med danske overtekster
Musik J.P.E Hartmann
Libretto H.C. Andersen – med ny dialog af Philipp Kochheim
Førsteopførelse 29. oktober 1832 på Det Kongelige Teater i København
Billetinfo
Billetpriser Musikhuset Aarhus
Standard kr. 350,- / 485,- / 595,-
Unge under 25 og studerende kr. 270,- / 405,- / 515,-
Se de eventyrlige kostumetegninger til Ravnen
Kostumedesigner: Ariane Isabell Unfried
Nu begynder prøverne på H.C. Andersens operaeventyr
Der er altid en særlig stemning af forventning og spænding på første prøvedag, ogmandag 4. september var ingen undtagelse. Med Ravnen tager operachef og instruktør Philipp Kochheim nemlig fat i en - for mange - ukendt opera, der senest så scenens lys for 158 år siden på Det Kongelige Teater. Skaberne af Ravnen er derimod alt andet end ukendte - det er nemlig powerduoen i 1800-tallets kultur: Forfatteren H.C. Andersen og komponisten J.P.E. Hartmann. Fotograf: Henrik Bjerregrav
Ekstra materiale
Instruktør Philipp Kochheim om at genskrive dialogen i Ravnen
Hvorfor skal H.C. Andersens libretto i Ravnen genskrives?
Da vi søgte efter et værk af den danske komponist J.P.E. Hartmann og opdagede, at den berømte H.C. Andersen har skrevet librettoen, tænkte vi først ”wow, sikke et fund”. Men da jeg læste librettoen, fandt jeg ud af, hvorfor Ravnen i dag er gået i glemmebogen. Det skyldes bestemt ikke musikken, for den er vidunderlig! Librettoen derimod har store dramaturgiske og sproglige udfordringer. Det værste er, at man føler, at H.C. Andersen er gået på kompromis med sin egen kunstneriske integritet ved at skrive en eventyropera, som han tror en italiensk operalibretto skal være, fremfor en libretto som han ville skrive den. Vi mente dog, at musikken var så smuk, at vi måtte løse den udfordring.
Hvordan har du bearbejdet librettoen?
Det er vigtigt at forstå, at librettoen også indeholder en lyrisk fortælling, som fungerer betydeligt bedre i den musikalske del end i den talte. For imellem sangene er der talt dialog, som ret beset forvirrer mere, end den gavner historien. Det ledte os til beslutningen om at omskrive hele den talte dialog for at binde sangene sammen i en klarere fortælling og derudover skabe en opbygning, der fokuserer handlingen og laver en metahistorie gennem operaen.
Hvorfor har du valgt Ravnen, når den giver ekstra udfordringer?
Fordi det er vidunderlig musik! At det derudover er én af Danmarks mest berømte forfattere, der har skrevet librettoen, gør det kun endnu mere interessant. For her ser vi også H.C. Andersens evner som librettist, operamenneske og som lyriker, og det er med til at nuancere ham som kunstner. Der er også noget interessant ved, at man tager en i grunden fremragende opera, som har sine svage sider og prøver at hjælpe og løfte værket kunstnerisk uden at ødelægge det.
Du har i din tid som operainstruktør flere gange bearbejdet og derved ændret andre komponisters værker. Hvorfor?
Jeg ville aldrig ændre på La bohème eller Don Giovanni, men hvis det blot er en svag dialog, der forhindrer os i at genfinde et ellers vidunderligt mesterværk, vil jeg ikke tøve med at ændre i det. Alternativet til ikke at omskrive Ravnens libretto ville være ikke at opsætte den. Og vores musikchef Christopher Lichtenstein og jeg er enige om, at det ville være en skam!
Hvad har du lært om H.C. Andersen efter at have arbejdet med Ravnen?
Jeg kendte ham som en stor forfatter, men jeg kendte ikke til hans komplekse væsen og vidste ikke, hvilken nørdet karakter han egentlig var. Derudover må han have været frygtelig ensom og ulykkelig over ikke at kunne leve frit med sin seksualitet og komme tæt på de mennesker, han elskede og begærede. Det har været en dybt rørende, afslørende og spændende proces at komme tæt på en så ambivalent karakter, hvis forståelse og eftermæle, i hvert fald i udlandet, hovedsageligt er præget af hans udødelige eventyr - hvilket hans eget liv bestemt ikke var!
"Hartmanns musik er på toppen af sin tid" - dirigent Christopher Lichtenstein om musikken i Ravnen
H.C. Andersens operaeventyr med musik af Hartmann hører ifølge musikchef og dirigent på Ravnen, Christopher Lichtenstein, til de sjældne og glemte skatte i dansk musikhistorie. Her fortæller han, hvorfor Hartmanns musik ramte ham lige i den musikalske hjertekule:
Hvorfor valgte I Ravnen til Den Danske Serie?
"Da Philipp Kochheim i 2020 spurgte mig om nye mulige operaer til Den Danske Serie, fik jeg udleveret en masse materiale. Jeg kunne her se, at udfordringen ved de fleste danske operaer i 1800-tallet er, at de halter ca. 50 år efter i forhold til resten af Europa. Det vil sige, at når du hører en opera fra 1880 af en dansk komponist, svarer det ofte til musik, du ville høre i Tyskland, Østrig eller andre klassiske kulturnationer i 1830. Men ikke Hartmanns Ravnen. Den er på toppen af sin tid!"
Hvad gør musikken så særlig i Ravnen?
"I Europa var bel-canto musikken på den tid populær med komponister som Donizetti og Bellini. Det kan vi blandt andet høre i Ravnens meget virtuose arier og duetter, der minder lidt om de italienske operaer fra den tid. Samtidig er der indflydelse fra den højromantiske periode med lokalkolorit lidt alá von Webers Jægerbruden med et stort korparti, der kræver rigtigt meget af korsangerne. Det er lykkedes for Hartmann at få bel-canto stilen og højromantikken til at flyde smukt sammen i Ravnen.
H.C. Andersen og Ravnen
I maj 1830 sendte H.C. Andersen sin første operalibretto ind til censorkontoret på Det Kongelige Teater – en opera over den italienske forfatter Carlo Gozzis teatereventyr Il corvo med den danske titel Ravnen eller Broderprøven. Ravnen blev spillet første gang 29. oktober 1832, og publikum og presse tog godt imod den nye opera, som gik seks gange for fuldt hus.
Andersen advokerede flere gange for Ravnen, når han på sin sædvanlige ligefremme måde trængte sig på hos internationale berømtheder med indflydelse på operarepertoiret i deres lokalområde. I 1833 besøgte Andersen komponisten og dirigenten Louis Spohr i Kassel. Spohr var ikke uinteresseret i at opføre Ravnen på sit teater i Kassel, men der gik otte år, før han fulgte op på mødet med Andersen i form af en brevveksling med J.P.E. Hartmann. Desværre rådede Spohr ikke over en sopran, der kunne synge det parti, Hartmann havde skrevet til Det Kongelige Teaters primadonna Eleonore Zrza, og han måtte opgive projektet igen. Heller ikke hos Franz Liszt i Weimar lykkedes det – Liszt valgte i stedet at opføre Hartmanns og Andersens senere store succesopera Liden Kirsten.
Andersen og Hartmann glemte nu alligevel ikke Ravnen. Allerede i sommeren 1846 begyndte rygterne om en ny version af Ravnen at løbe. Andersen var i udlandet, og det var J.P.E. Hartmanns ven, juristen og amatørmusikeren Ernst Weiss, der havde lavet en plan for, hvordan Ravnen skulle opdateres og forsynes med recitativer i stedet for den talte dialog. Andersen var med på idéen pr. brev, og han skrev straks en ny tekst til Hartmann på baggrund af forslagene fra Weiss. Den nye version af Ravnen gik kun fire gange i 1865 og blev en gedigen fiasko hos både publikum og anmeldere.
H.C. Andersen skrev libretto til i alt ni operaer – men kun de seks så dagens lys på scenen. Til gengæld fortsatte Andersen livet igennem med at se så mange operaer som muligt – ikke blot hjemme i København men også på sine mange rejser i hele Europa.
Komponisten: J.P.E. Hartmann
Johan Peter Emilius Hartmann var en af 1800-tallets helt store danske komponister og musikere. Han var tredje generation i en musiker- og komponistslægt, som kom til Danmark fra Tyskland i 1762. Han fik allerede som 19-årig sit første organistembede og var desuden teori- og klaverlærer ved Giuseppe Siboni Musikkonservatorium (senere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) fra grundlæggelsen i 1827. Dermed var Hartmann med til at uddanne en hel generation af sangere ved Det Kongelige Teater.
J.P.E. Hartmann skrev over 100 kompositioner i mange genrer - men kun tre operaer; Ravnen fra 1832, Korsarerne med tekst af Henrik Hertz (som kun gik fem gange på Det Kongelige Teater), og derudover en af de største danske succeser i genren gennem tiderne, Liden Kirsten fra 1846; en opera, som foreløbig er blevet opført 332 gange - og stadig den dag i dag er den mest opførte danske opera på nationalscenen.
Hartmann arbejdede sammen med sin gode ven H.C. Andersen om både Ravnen og Liden Kirsten. Planerne om en sidste Andersen/Hartmann-opera med titlen Saul blev aldrig til virkelighed, selvom Andersen skrev librettoen færdig i 1864. Hartmann levede endnu i 34 år uden at kaste sig ud i flere operaprojekter.
Læs mere om Den Danske Serie
Ravnen er den sjette opera i Den Danske Serie, hvor Den Jyske Opera siden 2019 har genopdaget nogle af de mere sjældne danske operasangskatte samt et nyskrevet værk.
Hør Sibylle Glosted fortælle om rollen som Armilla i Ravnen i podcasten Kammertonen på 24syv.
Tak til
