Tryllefløjten
Tryllefløjten Tryllefløjten

Turné

2. februar – 17. marts 2023

Fortryllende familieforestilling

Ingen anden opera har fortryllet generationer af børn og voksne som Mozarts udødelige Tryllefløjten. For at inspirere forældre og bedsteforældre til at lade børnene opdage musikkens og kunstens verden (og lokke dem væk fra smartphones og tablets), præsenterer vi en helt særlig opsætning af Tryllefløjten: Med stort orkester og de bedste sangere, men forkortet så den ikke er længere end en god børnefilm. Forestillingen præsenterer nuværende og kommende Mozart-fans for alle de berømte melodier. Og som prikken over i’et hentes orkestret op i øjenhøjde, så alle i salen kan opleve glæden ved den uendeligt smukke musik.

Handling

Tryllefløjten tager dig med ind i operaens magiske verden af musik, prinser, prinsesser, mystiske troldmænd og en ond dronning. Operaen handler om det gode mod det onde - om lysets kamp mod mørket. Og så handler den om prins Tamino, der forelsker sig i Pamina, som er blevet bortført af troldmanden, Sarastro. Paminas mor, Nattens Dronning, er ulykkelig over at have mistet sin datter, så da Tamino lover hende at gøre alt, hvad han kan for at redde Pamina, giver dronningen ham en magisk fløjte. Hun giver ham også en følgesvend, Papageno, der med sit magiske klokkespil kan hjælpe ham på hans færd. Sammen drager de ud for at redde Pamina og finde kærligheden. Undervejs må Tamino dog lære, at det ikke altid er let at være sikker på, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. De må igennem farefulde prøvelser, inden eventyret kan ende lykkeligt.

Valdemar og Silje anmelder Tryllefløjten

Forstår Papageno alting modsat, eller er der helt slukket under punkerparykken? Bliver de gode og onde venner til sidst? Og er det underligt eller okay med så meget sang, når det trods alt er Tryllefløjten? 

Mød vores to publikumsanmeldere, Valdemar og Silje, der her giver en bedømmelse af deres livs første opera. 

Børn som voksne spidser ører, får mættet øjet på interessant vis, og får på den vis i helheden smag for musikkens kraft og fortællingens grundtråde af, at det gode sejrer over det onde, fordi kærligheden overvinder alt.

- Kirsten Dahl, Teateravisen
Læs anmeldelsen online

Det er imidlertid intet problem for min snart 7-årige søn at følge med og koncentrere sig... En stor del skyldes naturligvis også Aarhus Symfoniorkester og deres dygtige dirigent, der gør vores første møde med Mozart magisk og nærmest tryllebinder børn og voksne i den mørklagte sal.

- Børn i Byen
Læs anmeldelsen online

"Hvis I har børn eller børnebørn, nevøer og niecer eller WHATEVER... Skynd jer at finde en billet. Det er virkelig en sød forestilling

- Lotte Heise Bravo DR P2
Læs anmeldelsen online

Virkelig en øjenåbner for mange, der ikke er vant til at gå i operaen.

- Kulturkapellet
Læs anmeldelsen online

Der synges og spilles rigtig skøn Mozart... Alt i alt et prisværdigt initiativ, som forhåbentlig vækker genlyd, god stemning og operaglæde i en ny generation ude i landet. Den Jyske Opera har gjort sig umage – og jo flere børn i koncertsalen jo bedre.

- Operamagasinet Ascolta
Læs anmeldelsen online

Børnene morede sig da også højlydt ved premieren i Musikhuset Aarhus. Der var mange opspilede øjne og munde rundt omkring i salen.

- Kristeligt Dagblad

Sød og børnevenlig

- Kulturkupeén
Læs anmeldelsen online

De voksne smilede bredt, og nogle af de mange børn slog flikflak, da Den Jyske Operas eventyrudgave af »Tryllefløjten« var slut. Moderniseringen morede.

- Frederiksborgs Amts Avis

Den Jyske Opera tager børnepublikummet alvorligt med en herligt anderledes udlægning af Mozarts Tryllefløjten.

- FlensborgAvis
Læs anmeldelsen online

Jeg kan ikke forestille mig en bedre
måde for børn, unge og for den sags skyld ældre at blive introduceret til Mozarts opera. Der blev ikke talt ned til publikum og gået på kompromis med kvaliteten.

- Herning Folkeblad
Læs anmeldelsen online

Spilleperiode

Premiere: 2. februar 2023 i Musikhuset Aarhus
Turné: 2. februar – 17. marts 2023
Musikhuset Aarhus: 2., 3., 4., 10., 11. februar 2023

Fakta

Opera i 2 akter for familier og børn fra 7 år

Varighed: ca. 1 time og 45 min. inkl. pause
- 1. akt ca. 45 min.
- Pause 20 min.
- 2. akt ca. 40 min.

Sprog: Opføres på dansk med danske overtekster

Oversættelse og bearbejdelse af sangtekster
: Karen Hoffmann 1997 med bearbejdelser af Camilla Hübbe, Christopher Lichtenstein og Dominik Wilgenbus

Musik: Wolfgang Amadeus Mozart
Libretto: Emanuel Schikaneder
Førsteopførelse: 30. september 1791 på Theater auf der Wieden, Wien

 

 

Holdet bag

Dominik Wilgenbus

Dominik Wilgenbus

Instruktør
Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Dirigent
Sandra Münchow

Sandra Münchow

Kostumedesigner
Peter Engel

Peter Engel

Scenograf
Ib Asp

Ib Asp

Lysdesigner
Camilla Hübbe

Camilla Hübbe

Dramaturg
Dominik Wilgenbus

Dominik Wilgenbus

Instruktør
Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Dirigent
Sandra Münchow

Sandra Münchow

Kostumedesigner
Peter Engel

Peter Engel

Scenograf
Ib Asp

Ib Asp

Lysdesigner
Camilla Hübbe

Camilla Hübbe

Dramaturg
Dominik Wilgenbus

Dominik Wilgenbus

Den tyske instruktør Dominik Wilgenbus er uddannet i München og har siden 1991 arbejdet som opera- og teaterinstruktør, forfatter, oversætter og skuespiller. Han bor i München, hvor han var medgrundlægger af Metropoltheater i 1997, af ”Münchens mindste operahus” i Pasinger Fabrik i 1999 og af Kammeroper München i 2005. Dominik Wilgenbus har lavet over 150 opsætninger i hele Tyskland. Han har undervist på Hochschule für Musik Nürnberg fra 2005 til 2008 og arbejdet på konservatorier i Maastricht,
Nürnberg og Lübeck samt operakurser for Jeunesses Musicales Deutschland. Dominik Wilgenbus’ egne tekster omfatter musicals, skuespil, operapasticher og værker for børn.

Tryllefløjten er hans første engagement på Den Jyske Opera.

Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein

Christopher Lichtenstein er født i Bayern og har studeret direktion på Hochschule für Musik Würzburg. Han er bosat i Aarhus, hvor han er chefdirigent på Den Jyske Opera og derudover fra september 2025 chefdirigent på Theater Osnabrück.

Christopher Lichtenstein begyndte sin karriere som repetitør på Staatstheater Braunschweig, hvor han hurtigt steg til rang af 1. kapelmester. I Braunschweig dirigerede han en stor del af operarepertoiret, herunder Aida, Tosca, La bohème. Han blev tildelt en pris til unge kunstnere på Staatstheater Braunschweig i 2013 og modtog Bayreuth-legatet samme år.

Christopher Lichtenstein har været fast gæstedirigent på Staatstheater Kassel, Theater Wolfsburg og Philharmonisches Orchester Regensburg og desuden arbejdet på Palacio de Bellas Artes i Mexico City.

På Den Jyske Opera har han bl.a. dirigeret Passageren (2018), Rigoletto (2020), Inkognito Royal (2021), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Tryllefløjten (2023), Ravnen (2023), Werther (2024) og Madama Butterfly (2024).

 

Sandra Münchow

Sandra Münchow

Tyske Sandra Münchow har studeret teater og visuel kunst ved Universitet i Hildesheim. Hun laver scenografi og kostumer for bl.a. Staatstheater Oldenburg, Staatstheater Mainz, Theater Freiburg og Landestheater Linz. I 2021 arbejdede Sandra Münchow sammen med instruktør Dominik Wilgenbus på Theater Coburg, hvor hun skabte scenografi og kostumer til Così fan tutte. Hun er også kostumedesigner på Sweeney Todd på Theater Aachen i 2022.

Tryllefløjten er hendes første engagement på Den Jyske Opera.

Peter Engel

Peter Engel

Peter Engel har studeret ved Akademie der Bildenden Künste Nürnberg. Han har arbejdet som scenograf, maler, tegner og illustrator siden 1995. Som scenograf har han bl.a. arbejdet ved Theater Regensburg, Staatstheater am Gärtnerplatz i München, Staatstheater Braunschweig, Landestheater Linz, Theater der Jugend i Wien. Som tegner og maler har han haft udstillinger i Tyskland. Peter Engel har modtaget en lang række priser, herunder Der Kulturpreis Bayern i 2009 og Der Otto-Ditscher-Preis for bogillustration i 2017.

Tryllefløjten er hans første engagement på Den Jyske Opera.

Ib Asp

Ib Asp

Ib Asp har designet lys til en lang række forestillinger på Den Jyske Opera, herunder Tryllefløjten (2023), Aida (2021), Rigoletto (2020), Eugen Onegin (2019), La traviata (2017), La bohème (2014), Figaros Bryllup (2012), Barberen i Sevilla (2011), Die schweigsame Frau (2000), Salome (1999) og Elektra (1998).

Han har desuden lavet lysdesign til forestillinger på Det Kongelige Teater, Operaen i Midten og Aarhus Sommeropera. Han har derudover været belysningsmester i Musikhuset Aarhus og lysmester på Teatret Svalegangen.

Camilla Hübbe

Camilla Hübbe

Camilla Hübbes karriere spænder bredt fra chefdramaturg på Det Kongelige Teater til forfatter af tv-dramatik og en lang række børne- og ungdomsromaner. Hun har været hovedforfatter på TV 2’s julekalender Tvillingerne og Julemanden samt skrevet teaterstykker og libretti, herunder en dramatisering af Nøddeknækkeren og en teaterversion af hendes debutroman Cirkus Saragossa. Camilla Hübbe er forfatter til den prisbelønnede grafiske roman TAVS. Hendes digitale fortælling NORD fra 2017 blev præmieret som en af årets ti bedste bøger af Statens Kunstfond. Siden 2020 har hun været chef for Det Lille Teater & Marionetteatret i København.

Medvirkende

Jonathan Koppel

Jonathan Koppel

Tamino
Simone Lichtenstein

Simone Lichtenstein

Pamina
Nina Sveistrup Clausen

Nina Sveistrup Clausen

Nattens Dronning
Leif Jone Ølberg

Leif Jone Ølberg

Papageno
Cassandra Lemoine

Cassandra Lemoine

Papagena
Steffen Bruun

Steffen Bruun

Sarastro
Christian Damsgaard-Madsen

Christian Damsgaard-Madsen

Monastatos
Søren Ruby

Søren Ruby

Sprecher
Jonathan Koppel

Jonathan Koppel

Tamino
Simone Lichtenstein

Simone Lichtenstein

Pamina
Nina Sveistrup Clausen

Nina Sveistrup Clausen

Nattens Dronning
Leif Jone Ølberg

Leif Jone Ølberg

Papageno
Cassandra Lemoine

Cassandra Lemoine

Papagena
Steffen Bruun

Steffen Bruun

Sarastro
Christian Damsgaard-Madsen

Christian Damsgaard-Madsen

Monastatos
Søren Ruby

Søren Ruby

Sprecher
Jonathan Koppel

Jonathan Koppel

Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium / privat undervisning hos Reinaldo Macias & Helenà Kaupova
Udvalg af tidligere roller: Fenton (Falstaff), Tamino (Tryllefløjten), Camille de Rosillon (Den glade enke)

Simone Lichtenstein

Simone Lichtenstein

Sopran
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Hochschule für Musik ”Carl Maria von Weber”, Dresden
Udvalg af tidligere roller: Adina (Elskovsdrikken), Liù (Turandot), Susanna (Figaros bryllup)

Nina Sveistrup Clausen

Nina Sveistrup Clausen

Koloratursopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Syddansk Musikkonservatorium, Odense / Bel Canto Vocal Studio, London
Udvalg af tidligere roller: Jano (Jenufa), Janine (The Handmaid's Tale), Moderen (Historien om en Moder)

Leif Jone Ølberg

Leif Jone Ølberg

Baryton
Nationalitet: Norsk/dansk
Uddannelse: Operaakademiet, København / Guildhall School of Music & Drama, London
Udvalg af tidligere roller: Papageno (Tryllefløjten), Onegin (Eugen Onegin), Figaro (Barberen i Sevilla)

Engagement på Den Jyske Opera: Fête galante (2025), Tryllefløjten (2023), Eugen Onegin (2019), Carmen (2019), Passageren (2018)

Cassandra Lemoine

Cassandra Lemoine

Sopran
Nationalitet: Canadisk
Uddannelse: Operaakademiet, København / Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Blondchen (Bortførelsen fra seraillet), Johanna (Sweeney Todd), Susanna (Figaros bryllup)

Steffen Bruun

Steffen Bruun

Bas
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København / Sydney Conservatorium of Music
Udvalg af tidligere roller: Sarastro (Tryllefløjten), Bass (Only the Sound Remains), Sparafucile (Rigoletto)

Christian Damsgaard-Madsen

Christian Damsgaard-Madsen

Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Conservatorium van Amsterdam
Udvalg af tidligere roller: Creonte (Antigona), Kromow (Den glade enke), Goro (Madama Butterfly)

Engagement på Den Jyske Opera: Fête galante (2025), Tryllefløjten (2023), Madama Butterfly (2016), Don Quichotte (2014)

Søren Ruby

Søren Ruby

Skuespiller
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: TeaterStudio, Aarhus / Dramatiker Væksthus
Udvalg af tidligere roller: Fortæller (Jul på Slottet), Tvebak (Brødrene Løvehjerte), Earl Grey (Gullivers rejser)

Ekstra materiale

Interview med dramaturg Camilla Hübbe

Hør Camilla Hübbe fortælle, hvorfor Den Jyske Operas opsætning af Tryllefløjten kan opleves på flere niveauer til glæde for både store og små.

Hør opera-podcast om Den Jyske Operas Tryllefløjten 

Bliv klogere på både musikken, Mozart og Tryllefløjtens finurligheder i podcasten Kammertonen på 24syv, hvor musikchef og dirigent Christopher Lichtenstein taler med vært og operafan Morten Messerschmidt og kommer vidt omkring i det eventyrlige univers i Mozarts sidste opera.

Lyt til podcast-afsnittet om Tryllefløjten i Kammertonen her.

Podcast Tryllefløjten lyserød

Biografi: Mozart

Mozart er ét af de største genier i musikhistorien. Hans produktion dækker alle genrer – symfonier, solokoncerter, kammermusik, korværker, sange og mange operaer. Operaerne står centralt i hans værkliste, og Figaros bryllupDon Giovanni og Tryllefløjten hører til de mest spillede operaer i hele verden. Også Bortførelsen fra serailletCosì fan tutte og Idomeneo er blevet en fast del af operahusenes standardrepertoire.

Mozart blev født i Salzburg i 1756. Hans far var en betydningsfuld violinist, og på lange rejser rundt i Europa blev hans to vidunderbørn, Mozart og søsteren Nannerl, vist frem med stor succes. Overalt, hvor de kom hen, fik Mozart værdifulde musikalske indtryk, og det kom også til at gælde hans senere rejser. Man har regnet ud, at han rejste omtrent en tredjedel af sit korte liv!

I Salzburg, hvor han ligesom sin far var ansat hos fyrstbiskoppen, blev der efterhånden for trangt at være for Mozart, og han kom til metropolen Wien. Her boede han det sidste årti af sit liv og levede af at komponere, optræde som pianist, undervise osv.

Mange kender Mozart fra Miloš Formans film Amadeus, der giver et udmærket billede af Mozart og hans tid. Historien om den italienske komponist Antonio Salieri, der i filmen både er Mozarts beundrer og fjende, er naturligvis opdigtet. Selve idéen er dog ikke taget ud af den blå luft, for der var på Mozarts tid en stor skelnen – og undertiden stor rivalitet – mellem det tyske og det italienske. Mozart var imidlertid en mester på begge områder, også inden for operagenren. I et brev til sin far fra oktober 1770 skrev han: ”Jeg har en usigelig lyst til igen engang at skrive en opera. [...] For jeg skal blot høre tale om en opera, jeg skal blot være i teatret, høre stemmerne – åh, så er jeg allerede helt ude af mig selv.”

Mozart

En Fortryllende Dag - Mozart på skoleskemaet over hele landet

Skoleelever i hele Danmark mærker for tiden Mozarts Tryllefløjten på egen krop og klasse til den landsdækkende workshop En Fortryllende Dag, hvor Den Jyske Opera med støtte fra A.P. Møller Fonden samarbejder med teaterforeninger og lokale folkeskoler om at åbne døren ind til operaens verden. Gennem 37 workshops, fordelt på 34 skoler i 22 byer, inviteres elever, primært i 5.klasse, til at skabe og opføre deres egen opera, hvorefter de kan invitere deres voksne med i det lokale teater for at se Mozarts Tryllefløjten.

Tak til

SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO   SE VIDEO
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·