The Greek Passion
The Greek Passion The Greek Passion

Musikhuset Aarhus

23., 24. og 27. august 2024

Tidens mest aktuelle opera

Martinůs The Greek Passion – en opera om en flygtningekrise og kristne værdiers relevans – er tidens mest aktuelle opera. Fra at have været glemt i årtier bliver The Greek Passion nu opsat verden over, hvilket endnu en gang beviser, at operagenren kan være med til at stille de sværeste spørgsmål. I Den Jyske Operas opsætning vil Martinůs overvældende musik, med sine forrygende store korelementer, også inkludere virkelige flygtninge for på den måde at udfordre grænsen mellem fakta og fiktion.

En opera med attitude

Det, der bevægede komponisten Bohuslav Martinů til at skrive denne opera, påvirker os stadig i dag: mennesker på flugt og et samfund i splittelse. I The Greek Passion bliver publikum stillet overfor et af de sværeste spørgsmål. Hør her instruktør Philipp Kochheim fortælle hvilke.

Ekstraordinært samarbejde om at stille skarpt på flygtningekriser

Den Jyske Opera, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp har indgået et nyt og ekstraordinært samarbejde. Sammen stiller de to nødhjælpsorganisationer og Den Jyske Opera skarpt på flygtningekriser. For med mere end 108 millioner mennesker på flugt verden over er der ingen tvivl om, at flygtningekriser forårsaget af krige, interne landekonflikter og klimaforandringer hører til én af vor tids største udfordringer.

 

Læs mere om samarbejdet i pressemeddelsen

"I Røde Kors møder vi hver dag mennesket bag flugten. Oplever smerten, frygten, usikkerheden ved at måtte forlade de trygge rammer man kender og er vokset op i. Vi tror på, at kunsten er en vigtig måde at formidle livet og de følelser, man har som flygtning. Derfor er flygtninge-partnerskaber som dette med Den Jyske Opera, og ”The Greek Passion” med til at skabe viden om flygtninges svære situation. Vi giver, helt konkret, flygtningene en ny stemme..."

- Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl
Læs anmeldelsen online

"I krydsfeltet mellem virkelighedens barske realiteter og kunstens udtryk opstår et kraftfuldt narrativ, der vidner om menneskets uendelige styrke og sårbarhed. Med mere end 108 millioner mennesker på flugt verden over står vi over for en af vor tids største udfordringer, hvor krige, interne konflikter og klimaforandringer tvinger folk fra deres hjem. DRC Dansk Flygtningehjælp er glade for at have fået muligheden for sammen med Den Jyske Opera og Røde Kors, at sætte humanitær hjælp på dagsordenen, ikke kun gennem praktisk bistand, men også gennem kunstnerisk refleksion...”

- Generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp., Charlotte Slente
Læs anmeldelsen online

Kom til gratis musikalsk optakt 10. august

Til Gratis musikalsk optakt kan du blive klædt på til The Greek Passion når operaformidler Leif V.S. Balthzersen fortæller om "tidens mest aktuelle opera". Du kan også smuglytte til lidt af Bohuslav Martinůs opera og høre nogle af når solisterne akkompagneret af pianist Peter Pade.

Tid: Lørdag 10. august kl. 13.00
Sted: Musikhuset Aarhus
Adgang: Gratis med fri entré

Handling

I en lille græsk landsby meddeler pastor Grigoris hvem af byens borgere, der er blevet tildelt en rolle i passionsspillet som Jesus, Judas, Maria Magdalene m.fl. til den kommende påskefest. En gruppe flygtninge, der er fordrevet fra deres hjem, bryder ind midt i påskeforberedelserne. Deres overhoved, præsten Fotis, appellerer inderligt til, at pastor Grigoris og landsbyen udviser kristen næstekærlighed. Der sættes spørgsmålstegn ved kristne værdier, når lokalsamfundet bliver splittet af spørgsmålet om, hvem der ønsker at hjælpe, og rollerne i passionsspillet sætter forskellige tanker i gang hos de medvirkende. Manolios, der spiller Jesus i passionsspillet, bliver, som tiden går, opslugt af sin rolle og meddeler, at han vil ændre sit liv for fremover at tjene Kristus. Han opfordrer sine medmennesker til at gøre gode gerninger og dele rigdommen med de fattige. Landsbyens overhoveder betragter Manolios som en trussel, og for øjnene af alle dømmes han som en farlig oprører og bliver udstødt af menigheden. Han erklærer, at hans hidtidige liv var en løgn og giver menneskehedens ugerninger skylden. Folket kræver hans død…

The Greek Passion - akt for akt

1. akt

Præsten Grigoris udpeger de medvirkende til den forestående påskefest, herunder Yannakos som apostlen Peter, og Panait, der mod sin vilje skal spille Judas, samt Katerina som Maria Magdalene. Præsten beslutter, at Jesus skal spilles af Manolios, som ikke synes, at han er værdig til det.

En gruppe flygtninge, der er fordrevet fra deres hjemland, bryder ind midt i påskeforberedelserne. Deres overhoved, præsten Fotis, beder op optagelse hos præsten Grigoris og appellerer indtrængende til kristen næstekærlighed. Grigoris afviser gruppen af flygtninge som han tillægger alvorlige synder, som Gud ville straffe dem for.

Manolios har medlidenhed med flygtningene og sørger for, at de må slå sig ned uden for sognet. De tager taknemmeligt imod stedet og lover højtideligt at ernære sig ved deres hænders arbejde.

2. akt

Rollerne i det forestående passionsspil sætter forskellige tanker i gang hos de medvirkende.

Ladas, en gammel gnier, ansporer Yannakos, som skal spille Peter, til en tvivlsom byttehandel: Han skal stille mad og drikke i udsigt til flygtningene og som modydelse forlange at få deres medbragte ejendele.

Men da Yannakos ser de nødlidende, men dybt troende mennesker, erkender han sin fejltagelse og beder præsten Fotis om forladelse og får den.

Yannakos konfronterer Manolios med hans hykleri: Hvor meget af det, som det drejer sig om i passionsspillet, lever han faktisk op til?

3. akt

Manolios hjemsøgts af sin dårlige samvittighed. I hemmelighed begiver han sig hen til Katerina, som han begærer, til trods for, at han er forlovet Lenio. Pint af deres forbudte følelser giver de afkald på hinanden.

Manolios, der i mellemtiden er blevet helt opfyldt af sin opgave med Jesus-rollen, forkynder til sin menighed, at han vil ændre sit liv for fremover at tjene Kristus. Han opfordrer sine medmennesker til at gøre godt og dele rigdommen med de fattige.

4. akt.

Lenio har forladt Manolios til fordel for den unge hyrde Nikolio. Brylluppet bliver fejret. For øjnene af alle dømmes Manolios som en farlig oprører. Med billigelse fra et stort flertal bliver Manolios forstødt fra menigheden. Han bekender, at hans hidtidige liv var én eneste løgn og giver menneskehedens ugerninger skylden. En sådan verden burde der sættes ild til! Folket kræver hans død. Panait eksekverer dommen.

Måneder senere: Det er jul. Anført af præsten Fotis drager flygtningene videre.

Bohuslav Martinů (1890-1959)

Bohuslav Martinů blev født i 1890 i Polička i Tjekkiet. Han begyndte at studere violin som 6-årig og blev i 1913 optaget i Det Tjekkiske Filharmoniske Orkester. Som komponist havde han sin første succes med balletten Istar samt det symfoniske værk Efter midnat i 1922. Efter at have studeret ved den tjekkiske komponist, Josef Suk, blev han elev af Albert Roussel i Paris. Under 2. Verdenskrig måtte Martinů flygte til USA, hvor han underviste på Princeton University og Tanglewood. I 1957 tog han til Rom for at fungere som residenskomponist hos det Amerikanske Akademi. The Greek Passion blev oprindeligt bestilt af Royal Opera House i London i 1957, men blev afvist. Operaen blev omskrevet og fik premiere i Zürich i 1961 – to år efter komponistens død.

Spilleperiode

Danmarkspremiere: 23. august 2024
Spilleperiode: 23., 24. og 27. august 2024
Spillested: Musikhuset Aarhus

Fakta

Opera i 4 akter

Varighed ca. 2 timer og 50 min. inkl. pause
Sprog Synges på engelsk med danske overtekster

Musik og libretto Bohuslav Martinů
Førsteopførelse 6. juni 1961 i operahuset i Zürich, Schweiz

Billetinfo

Køb billet

Holdet bag

Andreas Hotz

Andreas Hotz

Dirigent
Philipp Kochheim

Philipp Kochheim

Instruktør
Barbora Hamalová

Barbora Hamalová

Instruktør af genopsætning i Musikhuset Aarhus
Uta Fink

Uta Fink

Scenograf og kostumedesigner
Anders Poll

Anders Poll

Lysdesigner
Andreas Hotz

Andreas Hotz

Dirigent
Philipp Kochheim

Philipp Kochheim

Instruktør
Barbora Hamalová

Barbora Hamalová

Instruktør af genopsætning i Musikhuset Aarhus
Uta Fink

Uta Fink

Scenograf og kostumedesigner
Anders Poll

Anders Poll

Lysdesigner
Andreas Hotz

Andreas Hotz

Andreas Hotz har været chefdirigent ved Theater Osnabrück siden sæson 2012-13. Andreas Hotz optræder regelmæssigt med mange orkestre i udlandet, herunder Konzerthausorchester Berlin, Radio Symphony Orchestra Frankfurt, Melbourne Symphony Orchestra og Israel Chamber Orchestra. Han var indtil 2008 den eneste tyske dirigent, der var prisvinder af den berømte, internationale Sir Georg Solti dirigentkonkurrence. Andreas Hotz dirigerede Philipp Kochheims iscenesættelse af The Greek Passion i 2022 på Theater Osnabrück.

The Greek Passion er Andreas Hotz’ debut på Den Jyske Opera.

Philipp Kochheim

Philipp Kochheim

Philipp Kochheim er født i Hamborg og nu bosat i Aarhus, hvor han er operachef fra maj 2017 til maj 2024. På Den Jyske Opera står han bag Den Danske Serie, der udforsker dansk musikhistories rigdom med nye, gamle og glemte operaer.

Han har iscenesat Den Jyske Operas opsætninger af Passageren (2018), som var nomineret til en Reumert og fik publikumsprisen for Årets Forestilling, María de Buenos Aires (2019), Michael Kohlhaas (2019), Bortførelsen fra seraillet (2020), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022). Han var librettist og instruktør på I går og i morgen (2020), der vandt P2 Prisen for Årets Begivenhed samt den reumertnominerede Inkognito Royal (2021). I efteråret 2023 instruerer han H.C. Andersens operaeventyr, Ravnen, med musik af J.P.E. Hartmann, og i foråret 2024 instruerer han Massenets knuste hjerters opera nr. 1, Werther.

Philipp Kochheim har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på Ludwig Maximilians-Universität i München. Han har arbejdet som operainstruktør siden år 2000. Fra 2004-2008 var han kunstnerisk leder på Staatstheater Darmstadt og fra 2013-2017 operachef på Staatstheater Braunschweig. Her vandt hans ukonventionelle repertoirelægning international anerkendelse bl.a. med flere nomineringer i kategorien Årets Iscenesættelse i magasinet Opernwelt.

Han er kendt for at blande nyt og gammelt og finde glemte og oversete værker frem blandt operaer, skuespil og musicals. Han har givet nyt liv til værker som Jenö Hubays Anna Karenina, Bernard Herrmanns Stormfulde højder, Riccardo Zandonais Giulietta e Romeo og Jacques Halévys L’Éclair samt iscenesat verdenspremierer af komponister som Alexander Goehr og Erkki-Sven Tüür.

Han har instrueret operaer i bl.a. Kassel, Graz, Dortmund, Heidelberg, Berlin, Mannheim og Bonn. Han modtog en af Tysklands vigtigste teaterpriser, Dr. Otto-Kasten-Preis, for sin Così fan tutte i 2003. Af andre priser kan nævnes: Götz-Friedrich-prisen (2004) for Wagners Tannhäuser i Heidelberg, den Hamborg-baserede Rolf-Mares-pris (2013) for opførelsen af den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayr på Hamburger Kammeroper og den prestigefulde Österreichischer Musiktheaterpreis (2019) for opsætningen af musicalen Ragtime.

Barbora Hamalová

Barbora Hamalová

Barbora Hamalová er født i Tjekkiet og har studeret kunsthistorie på universitetet i Olomouc, Tjekkiet. Hun har arbejdet som instruktørassistent på Theater Osnabrück, Theater Magdeburg og Landestheater Schwaben i Tyskland samt nationalteatrene i Prag, Brno og Ostrava. Hun var instruktørassistent på Rossinis Askepot på nationalteatret i Brno og Martinůs Ariane på nationalteatret i Ostrava. Barbora Hamalová var instruktørassistent for Philipp Kochheim i hans iscenesættelse af The Greek Passion i 2022 på Theater Osnabrück.

The Greek Passion er Barbora Hamalovás første engagement på Den Jyske Opera.

Uta Fink

Uta Fink

Uta Fink er født i Frankfurt am Main, og har en Master of Fine Arts fra University of California San Diego. Hun har siden 1980’erne designet kulisser og kostumer til adskillige operaer og skuespil i USA og Tyskland.

Hun har designet scenografi og kostumer til flere operaer, som Philipp Kochheim har iscenesat, herunder Tosca, Don Carlo samt The Greek Passion i 2022 på Theater Osnabrück.

The Greek Passion er Uta Finks første engagement på Den Jyske Opera.

Anders Poll

Anders Poll

Anders Poll har været teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017, hvor han har designet lys til L’Amico Fritz (2015), Kleopatra (2019), Michael Kohlhaas (2019), I går og i morgen (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022) og Ravnen (2023).

Anders Poll har designet lys til bl.a. ballet og opera, herunder Lulu på Det Kgl. Teater, Siciliansk vesper på Royal Opera House i London og komedien Tartuffe på Theater Lüneberg.

Medvirkende

Rhys Jenkins

Rhys Jenkins

Pastor Grigoris
James Edgar Knight

James Edgar Knight

Manolios
Michael Ha

Michael Ha

Yannakos/Lærer
Amira Elmadfa

Amira Elmadfa

Katerina
Stephanie Hershaw

Stephanie Hershaw

Lenio
Norbert Schmittberg

Norbert Schmittberg

Panait, hyrde
Mikołaj Bońkowski

Mikołaj Bońkowski

Fotis, præst
Sten Byriel

Sten Byriel

Archon/Gammel mand
Andreas Winther

Andreas Winther

Konstandis/Kaptajn
Erik Bekker Hansen

Erik Bekker Hansen

Ladas, præst / Echo 1
Al Dresden Ramos

Al Dresden Ramos

Michelis, søn til Archon / Echo 2
Ivar Magnus Sandve

Ivar Magnus Sandve

Nikolios
Bolette Bruno Hansen

Bolette Bruno Hansen

Gammel kvinde
Morten Wang

Morten Wang

Dmitri
Jens Jagd

Jens Jagd

Andonis, barber
Lina Valantiejute

Lina Valantiejute

Despinio
Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Kor
TalentU

TalentU

Unge sangere fra TalentU
Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Orkester
Rhys Jenkins

Rhys Jenkins

Pastor Grigoris
James Edgar Knight

James Edgar Knight

Manolios
Michael Ha

Michael Ha

Yannakos/Lærer
Amira Elmadfa

Amira Elmadfa

Katerina
Stephanie Hershaw

Stephanie Hershaw

Lenio
Norbert Schmittberg

Norbert Schmittberg

Panait, hyrde
Mikołaj Bońkowski

Mikołaj Bońkowski

Fotis, præst
Sten Byriel

Sten Byriel

Archon/Gammel mand
Andreas Winther

Andreas Winther

Konstandis/Kaptajn
Erik Bekker Hansen

Erik Bekker Hansen

Ladas, præst / Echo 1
Al Dresden Ramos

Al Dresden Ramos

Michelis, søn til Archon / Echo 2
Ivar Magnus Sandve

Ivar Magnus Sandve

Nikolios
Bolette Bruno Hansen

Bolette Bruno Hansen

Gammel kvinde
Morten Wang

Morten Wang

Dmitri
Jens Jagd

Jens Jagd

Andonis, barber
Lina Valantiejute

Lina Valantiejute

Despinio
Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Kor
TalentU

TalentU

Unge sangere fra TalentU
Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Orkester
Rhys Jenkins

Rhys Jenkins

Baryton
Nationalitet: Walisisk
Uddannelse: Royal Northern College of Music, Manchester / Royal Conservatoire of Scotland, Glasgow
Udvalg af tidligere roller: Falstaff (Falstaff), Rigoletto (Rigoletto), Hollænderen (Den flyvende hollænder)

Engagement på Den Jyske Opera: The Greek Passion (2024), Madama Butterfly (2024)

James Edgar Knight

James Edgar Knight

Tenor
Nationalitet: Australsk
Uddannelse: Juilliard School, New York / Mannes School of Music, New York
Udvalg af tidligere roller: Peter Grimes (Peter Grimes), Don Carlo (Don Carlo), Cavaradossi (Tosca). 

The Greek Passion er James Edgar Knights første engagement på Den Jyske Opera.

Michael Ha

Michael Ha

Tenor
Nationalitet: Sydkoreansk
Uddannelse: Hochschule für Musik Freiburg / Universität Mozarteum Salzburg, Østrig
Udvalg af tidligere roller: Nemorino (Elskovsdrikken), Walther von der Vogelweise (Michael Kohlhaas), Cavaradossi (Tosca)

Engagement på Den Jyske Opera: The Greek Passion (2024), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Michael Kohlhaas (2019), Elskovsdrikken (2017)

Amira Elmadfa

Amira Elmadfa

Mezzosopran
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Universität Wien / Hochschule für Musik Karlsruhe
Udvalg af tidligere roller: Dorabella (Così fan tutte), Donna Elvira (Don Giovanni), Hans (Hans og Grete)

The Greek Passion er Amira Elmadfas første engagement på Den Jyske Opera.

Stephanie Hershaw

Stephanie Hershaw

Sopran
Nationalitet: Britisk
Uddannelse: Royal College of Music, London / Royal Welsh College of Music, Cardiff i Wales
Udvalg af tidligere roller: Zerlina (Don Giovanni), Romilda (Xerxes), Najade (Ariadne på Naxos)

The Greek Passion er Stephanie Hershaws første engagement på Den Jyske Opera.

Norbert Schmittberg

Norbert Schmittberg

Tenor
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Sangstuderende hos Sylvia Geszty
Udvalg af tidligere roller: Otello (Otello), Erik (Den flyvende Hollænder), Tannhäuser (Tannhäuser)

Engagement på Den Jyske Opera: The Greek Passion (2024), Madama Butterfly (2024)

Mikołaj Bońkowski

Mikołaj Bońkowski

Bas
Nationalitet: Polsk
Uddannelse: Akademia Muzyczna im. Karola Lipińskiego we Wrocławiu, Polen / Hochschule für Musik Carl Maria von Weber Dresden
Udvalg af tidligere roller: Zuniga (Carmen), Polyphemus (Acis & Galatea), Uberto (La serva padrona)

The Greek Passion er Mikołaj Bońkowskis første engagement på Den Jyske Opera.

Sten Byriel

Sten Byriel

Basbaryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium / Operaakademiet, København
Udvalg af tidligere roller: Coline (La bohème), Baron Ochs (Rosenkavaleren), Sir Morosus (Die Schweigsame Frau). Alle tre på Den Jyske Opera.

Andreas Winther

Andreas Winther

Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium, Odense
Udvalg af tidligere roller: Sakristanen (Tosca), Le Dancaïro (Carmen), Zaretskij (Eugen Onegin)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Erik Bekker Hansen

Erik Bekker Hansen

Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Arturo (Lucia di Lammermoor), Gastone (La Traviata), Pélégrin (Greven af Luxembourg)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Al Dresden Ramos

Al Dresden Ramos

Tenor
Nationalitet: Filippinsk
Uddannelse: Conservatori Superior de Música del Liceu / Escola Superior de Música de Catalunya, Barcelona 
Udvalg af tidligere roller: Don Ottavio (Don Giovanni), Robert (Greven af Luxembourg), Ferrando (Così fan tutte)

Ivar Magnus Sandve

Ivar Magnus Sandve

Tenor
Nationalitet: Norsk
Uddannelse: Operahøgskolen i Oslo
Udvalg af tidligere roller: La Remendado (Carmen), Tamino (Tryllefløjten), Nemorino (L’elisir d’amore)

The Greek Passion er Ivar Magnus Sandves første engagement på Den Jyske Opera.

Bolette Bruno Hansen

Bolette Bruno Hansen

Mezzosopran/Alt
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Filipjevna (Eugen Onegin), Kabanicha (Katja Kabanova), Marcellina (Figaros Bryllup)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Morten Wang

Morten Wang

Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Alcindoro (La bohème), Le Dancaïro (Carmen), Fyrst Basil Basilowitsch (Greven af Luxembourg)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Jens Jagd

Jens Jagd

Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium / Syddansk Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Spoletta (Tosca), Triquet (Eugen Onegin), Armand Brissard (Greven af Luxembourg)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Lina Valantiejute

Lina Valantiejute

Sopran
Nationalitet: Litauisk
Uddannelse: Musikakademiet i Vilnius / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Marguerite (Faust), Violetta (La Traviata), Donna Anna (Don Giovanni)

Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor

Den Jyske Operas Kor består af professionelle sangere, som primært medvirker i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret kan tilmed opleves i sceniske operakoncerter og korkoncerter med klaverakkompagnement.

Koret samarbejder herudover med landets symfoniorkestre, heriblandt landsdelsorkestrene og andre ensembler om filharmoniske koncerter - både alene og sammen med dygtige amatørkor.

Koret har igennem snart to årtier optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere.

Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Parken er blevet en fast del af sommerprogrammet.

Koret optræder også som solister i forestillinger samt i sceniske operakoncerter og koncerter med akkompagnement. Sangerne i koret optræder desuden som solister i andre sammenhænge og som formidlere af opera ved introduktioner før forestillinger, i workshops på skoler, ved sangcaféer på plejehjem og i samarbejdsprojekter.

Den Jyske Operas Kor ledes af musikchef Christopher Lichtenstein.

TalentU

TalentU

TalentU er Den Jyske Operas talentudviklingsprogram for unge mellem 16 og 22 år. Programmet er for alle unge med interesse og talent for musikdramatik. Hos TalentU tilbydes de unge en helt særlig vekselvirkning mellem praktisk træning og medvirken i operaforestillinger i forskellige formater. Fælles for produktionerne er, at TalentU hver gang samarbejder med og udvikles, understøttes og udfordres af professionelle scenekunstnere. Træningen består i sang, drama, kor, kropsligt arbejde og improvisation.

Læs mere om TalentU her

Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester

Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på nye store oplevelser – for det klassiske publikum, for familier, for skolebørn eller for filmelskere. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.

Om længslen efter et menneskeligt samfund

af Juliane Piontek

”Jsem doma…” – ”Jeg er hjemme…” lyder indskriften på den store tjekkiske komponist Bohuslav Martinůs grav. Han har stadig forbløffende svært ved at skaffe sig gehør hos et bredere publikum. Alligevel bliver ethvert møde med hans musik til en bevægende oplevelse. Den overmander en med en kølig forårsvinds styrke og rammer lige midt i hjertet, men uden nogensinde at være i fare for at glide ud i det flade eller endda kitschede. Martinůs musik bliver næret af de folkelige rytmer og melodier i hans bøhmiske hjemland, som han forlod, da han var 33 år, og som han først måtte vende hjem til ti år efter hans død: I en aktion i nattens mulm og mørke blev hans jordiske levninger bragt til Polička fra Basel af nogle tjekkiske kulturfunktionærer. En makaber historie fra Den Kolde Krig.

Martinůs livsbane ligner mange af hans samtidiges: En flugt fra nazisterne ind i det amerikanske, uelskede eksil, forbundet med det dybe ønske om at vende tilbage efter krigens afslutning. Men den politisk-ideologiske udvikling i Tjekkoslovakiet afholdt Martinů fra dette, således at han i 1956 nødtvunget flyttede til sit eksil i Schweiz, hvor han døde tre år senere.

Martinů vidste, hvad det vil sige at måtte opsige sit hjemland på grund af trusler udefra, og således kan det ikke undre, at det var en indre trang for ham at vie en opera – hans femtende – til nogle fordrevnes skæbne.

Efter lang søgen fandt han det ønskede forlæg i Nikos Kazantzakis’ roman Den evige vandring opad. De to kunstnere kom i kontakt med hinanden og blev hurtigt enige: ”Jeg har læst din libretto  opmærksomt. Den er meget klar. Jeg har ikke brug for at ændre noget. Du ved selv bedst, hvad der kan tjene din musik, og i operaer står musikken på førstepladsen”, skrev Kazantzakis, hvis berømteste roman er Spil for mig, Zorbas, der blev filmatiseret med titlen Zorba - Grækeren og som vandt tre Oscars i 1964.

I efterkrigstidens Europa blev der i første omgang ikke taget imod operaen: Uropførelsen, der var planlagt til at finde sted på Covent Garden-operaen i London i 1957, fandt ikke sted. Librettoen var ikke særlig interessant og musikken nærmest improviseret, lød den sønderknusende dom. I to år sled og slæbte Martinů med en omarbejdelse for overhovedet at give operaen en chance.

Uropførelsen af denne 2. version fandt slutteligt sted i Zürich i 1961, to år efter Martinůs død. Men frem til rehabiliteringen af den oprindelige version tog det yderligere næste 40 år. Først i 1999 blev den opført ved festspillene i Bregenz. At spille denne er i mellemtiden blevet en selvfølgelighed.

Kristus genkorsfæstes

af Philipp Kochheim

The Greek Passion kaldes for tidens mest aktuelle opera og i betragtning af de næsten 90 millioner flygtninge på verdensplan, er der bestemt noget om snakken.

Men ser man nærmere på Martinůs opera fra 1961, får man forbløffende lidt at vide om flygtningene – næsten kun at de er blevet fordrevet fra deres hjemland. Librettoen siger ikke meget om de nærmere sammenhænge eller de enkelte skæbner. I The Greek Passion viser Martinů sit publikum et hermetisk lukket samfund som trives, der har nok af alting og som stadig forsikrer sig selv om rigtigheden af de mange kristne værdier. Allerede i operaens begyndelse konstaterer kaptajnen: ”This world is a real success; it is paradise”

Her undrer man sig allerede, for de, som allerede befinder sig i Paradis, har vel næppe brug for den kristne lære om frelse, som indbyggerne jo netop er i gang med at vie et årligt passionsspil til? Først da de fremmede flygtninge uventet dukker op, åbenbares det, hvor hult samfundets selvfortælling om kristne værdier klinger, idet landsbyboerne ikke engang kan nå frem til den vel vigtigste kristne dyd, næstekærligheden. Man sværter de hjemløse til, kalder dem ”inficerede” og forviser dem fra stedet for atter uforstyrret at kunne være for sig selv i forsikring om ens egen fromhed. Paradiset fremstår som ”hortus conclusus” – adgang forbudt for fremmede.

Her kunne operaen allerede have fundet sin sørgelige slutning, hvor man hurtigt kommer til at tænke på vores nutid og de folk, som vil bygge mure omkring Europa, men så dukker fårehyrden Manolios op. Han vover det uhyrlige, nemlig at forholde sig til de kristne værdier og tage dem alvorligt, fordi han ikke kan bære de sultende børn og hans medmenneskers elendighed. Her holder han samtidig et spejl op for sine naboers ynkelighed, angst og egoisme.  Konsekvensen bliver, at han fordømmes og udstødes af sin kirke. Vi oplever, hvordan han som en ren og enfoldig person fuldstændig helliger sig Kristus – frem for blot at tage kristendommen for at være ritualer og traditioner. Det er, som om han vil grundlægge sin egen civilisation på ny og anbringe det på et mere fast fundament. Derved skaffer Manolios sig – som en stadig voksende karismatisk fører – flere fjender, end han kan holde i skak, og han krænker uskrevne regler hos det i bund og grund veltilfredse landbyssamfund. Da det ikke lykkes at lukke munden på ham, stemples han som terrorist og kan på den måde tilintetgøres.

I sommerens opsætning af The Greek Passion, har vi ladet os inspirere af de romerske katakomber, altså de første kristnes dødebyer, og samtidig har vi udbygget dette med en designmæssig kølighed til at være det hæmningsløst kapitalistiske velstandssamfunds elegante bikube.

Det handler altså i mindre grad om de egentlige flygtninge i Martinůs store opera. Disse fungerer nærmere som en ufrivillig katalysator. Det handler langt mere om et samfund, som ikke kan opretholde sit eget værdigrundlag, og som forfølger anderledes tænkende. Dermed handler det måske også om os?

Tak til

Andre store oplevelser

SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO    SE VIDEO   SE VIDEO
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  
LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·  LÆS MERE ·